Skrevet af MikeMarbjerg den 29-03-2009 20:57
Du kunne måske nøjes med at fylde flasken ½ med sand, stille den i 45° og lave en anordning så den roterer. Derved vil sand langsomt "slibe" indersiden.
Lidt off-topic så er der et par ting jeg spekulerer over i dit indlæg.
* Enten findes der er en godkendt metode til at rense trykflasker til dykning hvis de er rustne indvendigt. Brug denne metode til dit projekt eller find nogen der gør det.
* Eller der findes ingen metode til rensning, fordi trykflasker der er rustne indvendig ikke kan renses og dermed er ubrugelige/farlige.
Jeg ved intet om dykning, flasker eller den slags, men nogen gange begynder man at finde snedige løsninger på problemstillinger og glemmer måske at det problem man vil løse, ikke kan løses på forsvarlig måde. Nogen gange kan man bare ikke reparere, fikse, renovere en ting. En af dem kunne være rustne trykflasker...
Den gængse metode er stort set som du beskriver. Man placerer flaskerne i en eller anden anordning, under en eller anden vinkel, og lader dem rotere langsomt. Mens de roterer er de fuldt, enten med lokkebrikker eller småsten, eller slibesand, eller glasskår - eller noget helt andet forholdsvist hårdt og kantet.
Alt afhængigt af hvor angrebne flaskerne er, så tager det X tid.
Jeg kunne sagtens vælge den løsning. Men - 2 ting:
- Dels er jeg ikke verdens mest tålmodige person

- Og dels syntes jeg det er sjovt at finde nye måder fra tid til anden.
Så der er intet forgjort i at lede efter andre (hurtigere?) metoder. Det tager måske lidt tid at komme til en brugbar løsning, men så har jeg måske lært lidt undervejs.
Og, i øvrigt, flasker til dykning (og andre trykflasker, der fyldes og tømmes) vil ruste indvendigt over tiden. Det skyldes den kondens der uvægerligt er i den atmosfæriske luft.