Hej
Jeg har nedgang til min kælder fra min stuelejlighed. Jeg har efterhånden fået lavet det meste i beboelig standard (ikke godkendt og kan ikke godkendes), men det er blevet nogle rigtig gode ekstra kvadratmeter.
Turen er nu kommet til det der var den tidligere ejers lille værksted. Da jeg fik det rydddet viste det sig at der var afløb til både toilet, håndvask og i gulvet og det virker. Det har i tidernes morgen været et toilet/badeværelse. Der løber diverse varme og brugsvandsrør under loftet som bare er et pudset loft. Væggene er rå. Der er strøm, men det skal der kigges på da det ikke er lavet efter foreskrifterne.
Jeg vil gerne have lavet et brugbart badeværelse/bryggers. Evt med mulighed for senere opsætning af brusekabine.
Hvordan ville i gribe det an? Det kan jo aldrig blive godkendt,- ville i så lave det efter alle kunstens regler. Eller "nøjes" med at få lavet strøm af en autoriseret, lagt rør ind i væggen og så vådrumssikre,- og derudover lave det nemmest/billigst?
mvh jan