Typisk 70'er gulv, renovering/isolering

Godt nytår alle :-)

Kan nogen hjælpe med råd/kommentarer/erfaringer vedr. efterisolering og renovering af typisk 70'er hus gulv, specielt i køkken/bryggers. Opbygning p.t:
- singles (småsten)
- betonlag (10cm)
- 18-20cm fra beton til overkant 22mm parket (på strøer).
- 50mm glasuld mellem strøer.

Vil ej fjerne + støbe beton og er utrygge ved EPS gulv uden beton (nogle erfaringer?), så plan er:

- Parket, strøer, glasuld fjernes.
- Producent har sagt OK for ~100+50mm EPS (flamingo) direkte på afrettet beton, damp/radon spærre mellem lag.
- Gulvarme, PEX rør i spån/EPS sporplade.

Derudover i stue/værelser
- Nyt 22mm flydende lamelparket på gulvpap eller lign.

MEN hvilke muligheder med køkken/bryggers (ej parket!)?
- Klinker: Over gulvarme på 12mm gips/spånplade - men kan det holde?
- Vinyl/linoleum: På 22mm spånplade lagt over gulvvarme i EPS sporplade - men ret ufedt?
- Epoxy på spånplade: Kan man det? Nogen erfaringer med epoxy gulv?

Tak og rødvin for benyttet forslag.

Venligst,
Mikael, Hornbæk

Godt nytår alle :-) Kan nogen hjælpe med råd... Vis hele indlægget
49 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Damp- fugtspærren lige under gulvbelægningen hindre vel dam i at trænge ned til betonpladen? 
Og selv om den gjorde så er flamingoen (i 150 mm tykkelse) jo kapillarbrydende. På samme måde som flamingoen ville være det overfor op trængende fugt fra undergrunden!

Er det problemet med 2 dampspærrer i en konstruktion, det handler om? Eller hva' :o)

Dampspærre er ikke det samme som fugtspærre. Det skal vi i hvert fald ikke blande sammen. Nogle af produkterne har den samme effekt, men det skal undersøges.
Hvis du ser på Sundolitts konstruktion med betondæk, så har de også deres fugtspærre under betonpladen.

Og ja.. det er lige præcis, at en konstruktion med 2 damspærre, der er problemet.
Dvs. det er en konstruktion der ikke kan ånde og risikoen for skimmelsvamp er tilstede.
 
Skrevet af Art-tek på 13 apr 2013 19:49
Arensbach:
Jeg er enig. Det er faktisk en meget dårlig løsning, da betondækket er en dampspærre og i den konstruktion befinder dampspærre sig i den kolde del, dvs. dampen vil blive til kondens når den rammer den kolde betonoverflade og så har vi problemet.
Vi er ikke helt enige her, et betondæk anses altså ikke for at være en damspærre, som du skriver, kan ikke engang anses for at være så tæt den kan gå som fugtspærre, så hvorfor  mener du det er her problemet ligger ?

Eneste problem jeg kan se i den konstruktion er at der skal være helt tæt under gulvet, så varm luft / damp som du kalder det, kan nå ned til det kolde betondæk, og dette kan vel løses med en fugtspærre lige over isoleringen.

Evt. kondens mellem beton og damspærre vil ikke indholde nogle organiske materialer, så risko for skimmel er mere eller mindre fraværende, og evt. ophobning af kondens her, ville jo kunne dræne væk gennem klaplag og fundament, så hvorfor anses denne konstruktion for værende problemfyldt... ?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
art-tek: det jeg mente med hvor damp sq komme fra er som sittinbull siger der er jo tæt dampspærre over esp og iøvrigt er esp godkendt som kapillarbrydendelag..

sittingbull: ja det er i forlængelse, ville gøre opmærksom på denne gamle tråd for ligesom at få noget fokus på løsningen og måske et endeligt svar om konstruktionen kan godkendes, tør jo ikke lave det før jeg er sikker på det ikke er en fejlkonstruktion, og alt usikkerheden skyldes jo at man som "tommelfingerregl" siger ikke mere en 75mm iso over uisoleret terrændæk, ikke tænkt på terrændækket som dampspærre før art-tek nu var inde på det, men hvis det var det eneste problem så kunne jeg jo hurtigt løse det...

personligt kan jeg ikke se hvor der skulle opstå kondens, men vil heller ikke tage så stor en beslutning ud fra hva jeg personligt mener jeg er jo ikke ekspert på emnet.. lige bestilt sbi 240 efterisolering af bolig, håber der står noget brugbart der.

Jeg er fuldstændig enig i at damp- og fugtspærrer ikke må forveksles!

Men er det så ikke lige det Sundolitt gør på deres konstruktionseksempler om "Gulve uden beton"

Er det de kalder "Eventuel fugtspærre" ikke en dampspærre - eller vil i praksis komme til at virke som en sådan?

Og så vidt jeg kan se på Sundolitts konstruktion med betondæk, så ligger "Eventuel fugtspærre " da over betonen. umiddelbart under gulvbelægningen! .o)

http://www.sundolitt.dk/sundolitt/teknik/udforelsesteknik/gulv-med-beton/konstruktionseksempler

2 dampspærrer i konstruktionen. Men det kan næppe passe at betonen er damptæt? For den regnes jo normalt ikke for fugttæt.
Det er jo derfor at der skal være et kapillarbrydende lag under betonpladen!!!

Svært emne dette her. Ikke nemt at gennemskue! :o) Gad vist om nogen egentlig kan finde ud af det??? :o)
Ja, en damspærre ses jo normalt lægge under gulvbelægningen, men mindre det er et klinkegulv eller anden ikke fugtfølsom gulvbelægning, og her vælger de at kalde den for en fugtspærre.

Jeg syntes det er misvisende at de skriver evt. fugtspærre, når de faktisk skriver det er en fugtfølsom gulvbelægning, for så skal der lægges en damspærre under gulvet, hvis vi følger alle andres anvisninger, og evt. fugtspærre som vi kender den, lægges jo længere ned i konstruktionen.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Skrevet af Koludabyg på 14 apr 2013 10:48
Vi er ikke helt enige her, et betondæk anses altså ikke for at være en damspærre, som du skriver, kan ikke engang anses for at være så tæt den kan gå som fugtspærre, så hvorfor  mener du det er her problemet ligger ?

Eneste problem jeg kan se i den konstruktion er at der skal være helt tæt under gulvet, så varm luft / damp som du kalder det, kan nå ned til det kolde betondæk, og dette kan vel løses med en fugtspærre lige over isoleringen.

Evt. kondens mellem beton og damspærre vil ikke indholde nogle organiske materialer, så risko for skimmel er mere eller mindre fraværende, og evt. ophobning af kondens her, ville jo kunne dræne væk gennem klaplag og fundament, så hvorfor anses denne konstruktion for værende problemfyldt... ?
Et betondæk er det bedst damspærre der findes og det mest holdbare. 
Loft kan ikke trænge igennem en betondæk.

Mht. en kondens vand, der kan dræne væk gennem klaplag er det muligt, hvis klaplaget er ikke tæt og hvis dækket er armeret med Ø6 pr. 200 mm, så kan jeg virkelig ikke se hvordan den skal drænes.

Det er rigtig at idet der ikke findes organiskmaterialer så er risiko fraværende, men idet vandet ikke drænes væk (hvis vi antager og det mener jeg at dækket er tæt eller i hvert fald meget svagt drænende) så er det der hvor den gulvkonstruktion bliver opfugtet.

Skrevet af Arensbach på 14 apr 2013 10:55
art-tek: det jeg mente med hvor damp sq komme fra er som sittinbull siger der er jo tæt dampspærre over esp og iøvrigt er esp godkendt som kapillarbrydendelag..


Ja.. enig hvis du sætter en dampspærre over isolering, så kommer der ikke kondens på betondækket. Det er så det jeg vil undersøge mht. en konstruktion med 2 damspærre.

Jeg er også enig med at ESP er godkendt som Kapillarbrydende lag. Problemet her at du har en tæt konstruktion under din isolering.


Og så vidt jeg kan se på Sundolitts konstruktion med betondæk, så ligger "Eventuel fugtspærre " da over betonen. umiddelbart under gulvbelægningen! .o) 

http://www.sundolitt.dk/sundolitt/teknik/udforelsesteknik/gulv-med-beton/konstruktionseksempler

2 dampspærrer i konstruktionen. Men det kan næppe passe at betonen er damptæt? For den regnes jo normalt ikke for fugttæt.
Det er jo derfor at der skal være et kapillarbrydende lag under betonpladen!!!

Svært emne dette her. Ikke nemt at gennemskue! :o) Gad vist om nogen egentlig kan finde ud af det??? :o)
Det er rigtigt at Sundolitt har placeret deres fugtspærre over beton.
Det vil jeg aldrig gøre.

En betondæk kan faktisk være også vandtæt. Der er selvfølgelig nogle krav til betontype og armering m.m.
Men et betondæk der er støbt efter foreskrifter er damptæt, og den anses for at være som dampspærre.
Vi placerer f.eks. aldrig dampspærre i vægge, hvor der anvendes f.eks. betonelementer i bagvæggen.

art-tek: Det er rigtigt at Sundolitt har placeret deres fugtspærre over beton.
Det vil jeg aldrig gøre.


her de sidste 2 år har vi bygget en 7-8 typehuse, og der var da krav om damp-/fugtspærre under trægulve
(hvilke alle gulvproducenterne da også foreskriver i læggevejledning på beton)


-men kan vi så koge det ned til nu at det eneste der er at løfte en pegefinger af i denne konstruktion er at der angiveligt er et tæt underlag(betonen) under det kapillarbrydende lag esp?
-hvorfor opstår der så fugt der? hvis jeg må spørge så dumt?
lige modtaget denne mail fra sundolitt:


Hej!

Jeg er blevet bedt om at besvare din mail.



Tidligere fandtes et Byg ERFA blad, som anviste muligheden for, at foretage en kraftig efterisolering af et i forvejen uisoleret betonterrændæk. Bladet udgik for en del år siden, dog uden begrundelse.

Såvel Statens Byggeforsknings institut som Træbranchens oplysningsråd afviser at ville anbefale efterisoleringstykkelser der overstiger de 50-75 mm. Vores brancheforening har forgæves forsøgt, at få de to instanser til at genoptage/genskrive det tidligere Erfablad med henvisning til, at vi er bekendt med at metoden ofte anvendes, og har været fungerende i mange år og, at vi i branchen ikke har kendskab til sager, der er faldet uheldigt ud – vi er ikke i tvivl om, at hvis der opstod skader, ville vi som branche være de første, der ville blive inddraget.



En effektiv fungerende dampspærre/fugtspærre udlagt ovenpå det tykke lag isolering burde kunne hindre, at fugtholdig indeklima luft passerer ned i gennem isoleringslaget og kondenserer på den til tider kolde betonplade. Soklen som ofte er uisoleret kan ligeledes være en zone der grundet efterisoleringen bliver kold og derved zone hvor der kan opstå kondens, hvis ikke den fugtholdige indeklima luft ikke holdes tilbage.



På trods af ovenstående vil vores daglige vejledning altid være forbundet med, en advarsel der refererer til SBi’s anvisning er og TOR’s håndbøger.



En ”godkendelse” (der findes ikke godkendelsesystemer for sådanne opbygninger, men en indføjelse i en SBi anvisning ville være det tætteste vi kommer på en blåstempling), har SBi og TOR indtil videre afvist.




Mvh

Sundolitt as

Claus Jørgensen
Der er yderligere 29 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også