Når man er utilfreds med en håndværkers arbejde

Hej,

Vi er ved at få lavet badeværelse og mureren er efter eget udsagn færdig.

Dog synes vi der er flere småting der ikke er i orden. Der er en gulvflise der er knækket en flis af hjørnet (hans kommentar var: der ligger en ekstra ude i skuret, så i kan bare skifte den), fugerne er grimme med huller mange steder 1-3 mm (hans kommentar: det tager flere år at lave det helt glat) og nogle andre småting.

Han havde fra start sagt at hans arbejde ville tage 14 dage, det er næsten 5 uger siden nu han begyndte og nu har han ikke tid til at komme og kigge på det, jo måske på mandag.

Det pisser self VVS'eren af, som skulle montere i denne uge, og det pisser os af fordi vi troede det ville være klar inden jul.

Men hvad kan vi egentlig gøre? Vi har ikke betalt noget endnu, men kan vi godt lade være at betale så længe vi ikke er tilfredse? Hans attitude omkring fugerne var at det kunne ikke laves bedre, hvem afgør så hvem der har ret?

På forhånd tak.
28 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det afhænger af hvad I har aftalt og om mureren er medlem af Dansk Byggeri.

Hvis han er medlem af Dansk Byggeri kan I indbringe sagen for Byggeriets Ankenævn. Ellers er det de almindelige domstole, der skal tage sig af det.

Ingen tingene får imidlertid løst jeres akutte problem - Byggeriets ankenævn er ca. ½ år om at behandle en sag og domstolene endnu længere. Det er også dyrt at indbringe sagen for domstolene og derfor næppe relevant.

Som udgangspunkt har man ikke ret til at lade være med at betale "bare" fordi der er mangler ved arbejdet, men i virkelighedens verden kan det være en effektiv måde at få gang i en forhandling med mureren, for når regningen er betalt hører I nok ikke meget mere fra ham og det vil også være dyrt for ham at kradse pengene hjem ved hjælp af fogedretten.
I har faktisk ret til at ikke at betale en del af regningen.
I skal som udgangspunkt betale, men jeg er ret sikker på at I er i jeres gode ret til at undalde at betale det, det vil koste at få færdiggjort arbejdet. Det er selvfølgelig en vurderingssag og kan blive et værre slagsmål, men sådan mener jeg det er.

Hvis I mener det vil koste 2000 at få gjort arbejdet færdigt kan I vælge at betale det fakturerede beløb minus 2000 kroner. Det skal I selvfølgelig meddele ham I gør.

Alternativt skulle I tage og kontakte en advokat. De ved nemlig en hel del om den slags ;)

 Me like hockey!

Kunne du ikke tage billeder af de værste elendigheder og lægge på her?
Så er det lettere at klåge! :)

Det lyder ikke helt rigtigt at en flise mangler et hjørne og fugerne skal være jævnt hen glatte, så de ikke bliver skidtsamlere i for stor grad.
Ellers er det jo ingen ide i at hyre en proff.

Jeg ville i dit sted ikke slippe en krone før sagen er i orden. Det kan godt være at det ikke er rigtig i orden at tilbageholde betalingen, men det sætter nu engang en i en bedre forhandlingssituation, langt bedre!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg har indtil videre haft tre sager hvor jeg også har tilbageholdt betaling.
du skal dog lige være opmærksom på et par ting:

1) Du skal ALTID skrive en skriftlig redegørelse til håndværkeren om hvorfor du ikke betaler, også fordi du måske senere kan risikere at skulle have din sag for retten (det tager ca. 8-10 måneder lige for tiden fra første rykker til sagen kommer i retten, men "kun" ca. 2 måneder fra man overbringer sagen til advokat og til der berammes første retsmøde). Generelt skal al kommunikation være skriftlig. Hvis i har lavet en mundtlig aftale, så skriv den ned, og send den til håndværkeren. Hvis han ikke brokker sig, må det jo betyde at han er enig.
2) Det er ikke nok at DU er utilfreds med arbejdet. Arbejdet er aftalt (korrekt) udført, men ikke nødvendigvis til din tilfredsstillelse eller efter dine ønsker. Prøv derfor at kontakte en anden murer og spørg ham om han syntes arbejdet er korrekt udført, og i givet fald om hvad han vil have for at rette det så det bliver som du vil have det. Dette beløb er også dit udgangspunkt for hvad du vil have i afslag hvis mureren ikke selv vil rette problemet. Mureren bør foretrække selv at lave arbejdet, da den anden murere jo også har en vis avance på sin arbejdsløn.
3) Hvis sagen går i hårdknude, så kontakt en advokat der kan rådgive dig. Du skal måske af med 1-2000 kr for fornuftig rådgivning og brevveksling, men så er du også sikret at tingene er som de skal være, og stævner håndværkeren dig, så kan din indboforsikring inkludere retshjælp.
Tak for jeres svar.

Puha det lyder omstændigt med advokat osv.


Han er ikke medlem af garantifonden (eller hvad det hedder)

Jeg har prøvet at tage et par billeder, det er svært at vise de huller i fugen på et billede.

Og så er der hjørnet af en af gulvfliserne, der mangler en flis.


Og en grim overgang mellem gang og badeværelse (hans kommentar: gulvet blev lidt højere end jeg havde regnet med)


Jeg har også vedæftet noget jeg synes er en grim løsning ved brusevæggen, men dette har vi ikke sagt til ham.


Derudover er ikke alle hjørner fuget med silicone, det kan han vel ikke ved sine fulde fem selv mene er i orden.

Annonce
Nora: Det er nemt at lægge billederne ind i indlægget. Så er der større chance for at andre ser dem. Brug funktionen "Vedhæftede filer", når du skriver nyt indlæg. Der vælger du billederne fra din harddisk og de uploades automatisk til LDS og placeres nederst i indlægget.

Mvh. AllanE
Skrevet af AllanE den 15-12-2008 14:48
Nora: Det er nemt at lægge billederne ind i indlægget. Så er der større chance for at andre ser dem. Brug funktionen "Vedhæftede filer", når du skriver nyt indlæg. Der vælger du billederne fra din harddisk og de uploades automatisk til LDS og placeres nederst i indlægget.

Det drillede mig, men nu fik jeg det vidst til at virke
Billede 6 og 7 af fugerne på væggen ser godt nok noget porøs ud. Som amatør ville jeg være ked af disse fuger og ville imødese en masse kritik fra hustruen lige som flisen på nr. 8 ville have været en ommer her i butikken.

nr. 4 er lidt vanskelig at kloges helt på, men hvis ikke det var meningen der skulle være en skinne i gulvet til at hakke sine tæer ind i, er det ikke rigtig smart, men jeg ved jo ikke om det havde været muligt at lægge gulvet lavere. Er det oven på et gammel, havde der måske ikke været andre muligheder.

Den med brusevæggen kan jeg ikke rigtig kloges af. Prøv at tage et billede, hvor du fokuserer væk fra selve åstedet, så ikke blitzen ødelægger billedet, hvor man skal kunne se detaljen.

Fuger i alle typer hjørner skal være udført i silicone. Det er en klar ommer, og det skal ikke bare være noget der klines oven på. Lidt noget lort at lave bagefter, idet man hurtigt får ødelagt membranen neden under.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for dine kommentarer.

Ang brusevæggen, så er det den måde det lille stykke flise er skåret ud på. Det er lige midt i rummet. Man skulle sikkert lave noget andet tvilsomt et andet sted for at få det til at passe, men synes ikke det ser pænt ud sådan midt i rummet. Men det er nu som sagt ikke noget vi har klaget over.
Og ang overgangen, så er det oven på det gamle gulv, men han havde jo sagt at han ville hugge gulvet ud (der er også kommet gulvvarme, som ikke var der før)

Men det er måske heller ikke hans job at lave den overgang, så ville jeg bare ønske han havde sagt det og ikke limet en grim liste på mine fine granitsten.
Der er yderligere 18 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis