Hej GDS
Jeg står overfor at skulle nedlægge krybekælder og anlægge betondæk med gulvvarme. Fra bunden af krybekælder til top af gulvbrædder, har jeg lige under 1000mm at gøre godt med.
Opbygget således:
150mm Nøddesten
320mm Jackon Super EPS 80
360mm Jackon Super EPS 80
120mm Betondæk
30mm Trægulv
Er prisen på sten- og isoleringslaget samlet cirka 28.400kr.
Alternativt kunne laget af nøddesten fordobles:
300mm Nøddesten
265mm Jackon Super EPS 80
265mm Jackon Super EPS 80
120mm Betondæk
30mm Trægulv
Groft overslag på sten og isolering er her 25.500kr.
Denne løsning er altså omkring 3.000kr billigere, men jeg skal så slæbe og udlægge 15 tons nøddesten ekstra hvilket jeg egentlig gerne vil undgå, da der er nok at lave på huset i forvejen.
Er der nogen grund til ikke at vælge den 'lette', men dyrere løsning?
Vil den tykkere isolering evt. sætte sig mere over tid kontra et tyndere lag?
Mit lommeuld siger mig at når langtidsholdbarheden (2%) angives til 24KPa => 0.244kg/cm3 og 12cm3 beton vejer cirka 0.030kg fåes en forventet deformation på under 0.3% over tid med et 12cm dæk. Stemmer det overens med virkeligheden?
På forhånd tak for hjælpen.