Købe hus med henblik på videsalg

dan yh
dan yh
Indlæg: 463
Postnr: 9620
dan yh dan yh
Jeg har snakket med en ejendomsmægler ven som kom med dette realistiske eksempel:

Et ex.

Hvis I køber XXXXX (er på nettet til 1.150.000) til kr. 1.000.000 og sætter det isand for 500.000 kr.

Køb af huset: 1.000.000
Renovering: 500.000
Omk. ved køb: 10.000
Omk. salg af huset: 80.000

ialt: 1.590.000

Og lige dette hus ville nok kunne sælges for 1.700.000 max 1.750.000, og dette er et reelt eksempel jeg har taget udgangspunkt i - du kan også se, der skal ikke gå meget galt før det ikke er en god forretning. Derfor en idé at man lejer den ud i en periode til priserne begynder at stige igen.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


jenshøj
jenshøj
Indlæg: 2277
Postnr: 4800
jenshøj jenshøj
Dertil kommer jo så prisen for at "drive" huset i ombygningsperioden. Renteudgifter, vand, varme, renovation, grundskat osv. Så er der jo ikke ret meget tilbage. Hvis huset ikke kan sælges inden for ganske kort tid efter renoveringen, vil overskuddet hurtigt blive spist op.

Der ud over er der vist noget med, at det er vanskeligt at smide en lejer ud, hvis denne har boet i huset i et stykke tid( 2 år?)
Steensen
Steensen
Indlæg: 1097
Postnr: 6715
Steensen Steensen
Jenshøj, det er allerede over 12 måneder, så kan man ikke få folk ud, med mindre kontrakten var tidsbegrænset fra day one.

Jeg ser det her som en helt sikker måde at miste penge på af følgende årsager:

1) du skal arbejde mindst ekvivalent til 3-4 mand.
2) du skal betale renterne i arbejds-perioden. Husk, de første 10 år afvikler man ikke ret meget af lånet, til gengæld betaler man en pokkers masse renter
3) Hvad nu hvis du kører død i "gør det selv" projektet, hvad så?
4) Er konen inforstået med at du praktisk taget er meldt ud af familien i de 3-5 måneder det tager at fikse hytten?
5) som andre har nævnt, hvad så hvis det tager 1-2 år at sælge det? Gennemsnitlig ligge-tid er langt oppe efterhånden.
6) drifts-udgifterne under hele projekt-perioden.
7) kørsels-udgifter til at komme fra lejligheden til huset og retur, dagligt, nogle gange flere gange dagligt.
osv.
Emilpaulsen
Emilpaulsen
Indlæg: 162
Postnr: 9800
Emilpaulsen Emilpaulsen
Jeg må også sige jeg tror det er en rigtig dårlig idé som markedet er lige nu. For det første kan du ikke regne med hvad ejendomsmæglerne melder ud - der er altid bedre tider lige rundt om hjørnet og prissætningen er generelt for høj. Det er helt klart min overbevisning at priserne falder markant da jeg kun ser 2 mulige scenarier:

1, Der kommer bedring i økonomien (hvilket intet tyder på). Renterne vil stige meget voldsomt meget hurtigt og alle de mange folk med flekslån kommer til at sidde hårdt i det. Samtidig vil det blive dyrt for nye købere at låne penge hvilket vil betyde lavere boligpriser.

2, Der kommer ikke bedring i økonomien og det fortsætter som nu - med et fastfrosset boligmarked. Renten kan stort set ikke blive lavere og den eneste måde at få gang i salget er gennem lavere boligpriser. Folk tør ikke bruge de nuværende billige lån til at købe en dyr bolig.

Det du faktisk gør er at satse på at et fastfrosset boligmarked vil tø op uden prisfald.....hmmmm!! :-)

______________________

Jeg går ud fra at du er håndværker siden du har lyst til at kaste dig ud i projektet. Generelt siger man jo at bruger du 100.000 kr. på et nyt køkken så skal du ikke forvente at kunne sælge huset for 100.000 mere. Dette gælder selvfølgelig ikke hvis du selv har lagt arbejdstiden og i øvrigt kan finde ud af at lave det ordentligt. Det er ikke alt du selv må lave VVS, el osv... jeg kan sige at man ikke får lavet meget vvs for 20.000 kr. Det er altså meget vigtigt at finde et hus hvor du ikke skal have lavet for meget af den type arbejde. Jeg ville nok anbefale en landejendom eller noget hvor der ikke nødvendigvis skal laves tilstandsrapport osv. ved salg.

_______________________

Hvis det var mig ville jeg gøre følgende: Find et hus du kunne tænke dig at bo i hvor førstesalen ikke er udnyttet. Flyt ind i stueetagen og begynd at sætte førstesalen i stand. Det meste af den type arbejde på du godt selv lave. Det er et overskueligt projekt og din risiko er lille. Ender det med at du ikke kan sælge har du stadig brugsværdien og kan blive boende. Du kommer måske ikke til at tjene 400.000 men du risikerer heller ikke at tabe 400.000.

Bare min mening!

Emil
dan yh
dan yh
Indlæg: 463
Postnr: 9620
dan yh dan yh
Undskylder for det sene svar, men skulle lige sluge alle de svar der talte imod min (efter min mening) jo ellers så geniale idé.

Jeg har gennemlæst alle svarerne og det er jo ikke mange (ingen) der taler for idéen, men som jeg også skriver, så var der jo også flere der benyttede sig af dette, hvis det var genialt.

Hvis jeg skulle springe ud i dette, så bliver det hvis i form af at købe en lejlighed med min bror i Århus og så lade ham side som lejer indtil markedet er vendt og så sælge der. Det vil der i mine øjne stadig være go idé i og meget mindre risiko.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


ktm
ktm
Indlæg: 8643
Postnr: 4540
ktm ktm
Skrevet af dan yh på 06 feb 2012 09:30
men som jeg også skriver, så var der jo også flere der benyttede sig af dette, hvis det var genialt.

Hold nu fast i den del af dig selv, der indeholder fornuft!!

Du vil i givet fald være den eneste, der kan se lyset i en sådan handling.

Med venlig hilsen
ktm

 

pilehave
pilehave
Indlæg: 1092
Postnr: 8543
pilehave pilehave
Jeg gad godt bruge 3-4 måneder på at bygge mit eget hus om. Jeg gad ikke gøre det for at sælge med det samme det er færdigt.
Hvad hvis de der skal købe det ikke kan lide det køkken du har sat ind? Eller badeværelse?

Det der kan sælges lige for tiden er de huse der er forholdsvis billige, men solide og sunde, gerne med køkken og bad der er lidt gamle men kan fungerer i et par år indtil markedet vender.

Tip-top renoverede huse kræver den rigtige køber...
Vil du være med? Log ind for at svare.