madelevator

dolphin
dolphin
25 8541
hejsa. Vi står og skal til at bygge nyt hus i 2 plan. Vi vil derfor gerne ha en "madelevator", hvor vi kan indsætte en bakke ( evt. med kaffe og kage) nede i køkkenet og derefter tage bakken ud oppe i stuen. Det er ikke noget som behøves at værre med motortræk, snortræk er riglig fint.
Vores byggefirma havde aldrig oplevet et sådan ønske, men skulle nok finde en løsning. Den kostede så 360.000 kr. plus eftersyn hver 3 månede til ca. 900 kr.
Det var nu ikke lige det vi havde i tankerne. Har prøvet at lede på nettet men kan ikke rigtig finde noget. Mener da at det må værre rimeligt simpelt at lave en sådan.
Er der nogle af jer LDS'er der har noget kendskab på dette område????
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Twist
Twist
1685 2860
Jeg har nu aldrig lavet en, men jeg kan da heller ikke se det svære i at lave sådan en, det er jo bare en meget lille elevator der ikke skal sikkerhedsgodkendes. Det svære bliver nok at holde den ren, og evt. også funktionsdygtig.
Jeg kan derfor forestille mig følgende:

Lav en "skorsten" igennem husets to plan når nu det skal bygges, det kan ikke være mange basseører sådan en koster at bygge. Evt. lav den uden at den går op til taget, du skal jo kun bruge stue+1. sal, ikke ?

Lav den stor nok til at du kan pille bakken ud, og selv kravle ind i hullet og gøre rent, og evt. udskifte diverse småkomponenter (hejsemekanismen), dvs. også stor nok til at der kan være nogle trin du kan gå på, eller evt. lade siden af "skakten" kunne åbne (som en skabslåge) ud i de rum den sidder i så du med en stige kan komme til overalt.

Jeg vil dog anbefale motortræk (kan vel gøres med en lille boremaskinemotor eller to), da du på denne måde med stor sikkerhed kan stoppe elevatoren der hvor den skal stoppe (køleskabskontakt kan afbryde for muligheden for at flytte elevatoren yderligere i den aktuelle retning). Det bliver også lettere at montere en bremse, så du ikke skal binde snorene fast, hvilket gør det MEGET upraktisk at starte "elevatoren" nedefra, hvis den sidst er blevet betjent oppefra.

Bemærk sikkerhedsproblematikken. Lav evt. din "dør" sådan at den kun kan åbnes (udefra) når elevatoren er på plads (ihvertfald den øveste), da børn eller husdyr ellers kan komme til skade.

Beklæd indersiden af din "skakt" med aluminium eller zink eller noget andet der er let at rengøre, let at udskifte, er uorganisk, og meget let at vedligeholde. Spartling/maling bliver noget juks i så lille et "rum", så det skal være med plader.

Tag et par (4-8 stykker) gardinskinner fra ikea og lav ca. 4 af dem som hjul, 1-2 af dem som hejsemekanisme, og evt. et par stykker som bærer hejsemotoren eller ledningerne hertil. Og så skal du nok også have et par stykker som du kan bremse på, men hvis du laver det rigtigt, så kan du "genbruge" nogle af dem du har sat op som bremse. Du skal have bremsen, da du på denne måde kan tillade dig at stoppe hejsen uden at motoren skal holde den oppe. Du kan måske med fordel benytte panelgardinstænger da der er tre skinner i et stykke metal her, du bør dog af balancehensyn fordele som mimimum hjulene på 3-4 forskelligesteder i "skakten".

Så sætter du en dobbelt fjederkontakt op i begge etager, laver 2x korrespondance (eller hvordan din motor nu virker, nogle skal "bare" have vendt om på polerne for at køre den anden vej), og kobler stømmen til bremsen så den slipper når der er strøm på svinet.

Låse mekanismen til døren kan du enten lave mekanisk, eller med en køleskabskontakt.

På din årlige husgennemgang skal du så lige kontrollere samtlige snore og bevægelige ledninger i hejsemekanismen, og evt. hvis du har mere end en motor til hejsen, så lige kontrollere at de alle virker, så du ikke overbelaster en enkelt motor. Gør også skakten rent nu du er igang med eftersynet.

Jeg ville da gerne hjælpe dig, men du bor lige lovligt langt væk. Men hvis først du har fået lavet skakten/skorstenen, så vil jeg tro du kan lave resten selv på en uges tid, plus hvad det tager at fremskaffe/lave elektronikken.
Buch
Buch
416 8940
Det var dog et interessant projekt - og en imponerende og god beskrivelse fra Twist.

Jeg tror dog, at det måske kan klares en del lettere og billigere - med fuld automatik.
Men det kræver under alle omstændigheder en vis portion håndsnilde og "Georg Gearløs"

Umiddelbare faktorer:
[LIST=1]
[*]Løftehøjden må være = etagehøjden, eller ca 2,5 meter. (fra bordhøjde i stuen til bordhøjde på 1. sal)
[*]Et gennemgående hulrum 60x60 cm (yderste skakt)
[*]Skakt/foring i fuld højde.
[*]Elevatorstol (kasse)
[*]Hejseværk
[*]Rengøring
[*]Sikkerhed v. åben låge[/LIST]Forslag / ideer (det er her Georg Gearløs kommer ind i billedet):
[LIST=1]
[*]Et køkken højskab eller lignende bruges til yderste skakt.
[*]Skabet på 1. sal laves i fuld højde for plads til teknisk installation
[*]Skakt/Foring kunne være et præfabrikeret ventilationsrør, 40x50cm med 5 cm isolering påsat/påklæbet på 3 sider. (den sidste side friholdes af pladshensyn til hejseværket)
[*]Elevatorstolen fremstilles af vandfast krydsfiner på mål ift. foring. Udvendige glideskinner/føringshjul af nylon.
[*]En garageportåbner fra HN til 1000 kr har alt det der skal bruges af endestop og sikkerhed. Skinne og kæde forlænges evt. lidt - og motoren anbringes øverst i skabet på 1.sal med skinnen nedad inde i foringen.
Medbringeren i portåbnerskinnen fastgøres på siden af stolen med et beslag.
[*]Elevatorstolen forsynes på overkanterne med portbørster der afrenser den invendige side af foringen ved alm. brug. Skidtet støvsuges ud af skabet i stueetagen under elevatoråbningen.
[*]En lodretgående skydelem monteres i åbningen på første sal. Via et vinkelbeslag på indersiden af lemmen skubber elevatorstolen lemmen op når der kommer kaffe - og lemmen lukker selv vha. tyngdekraften når stolen kører ned i køkkenet.[/LIST]Nu kan I frit bruge løs af ideerne fra Twist eller jeg - måske kommer I frem til en kombination af begge forslag - eller andre forslag fra flere.

Det var helt sjovt med en halv time som GG wink

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Annonce
tjaa, det er nu ikke rigtigt at den ikke skal godkendes. Uanset rimeligheden og risikoen, er der åbenbart ingen undtagelser i bekendtgørelse om anvendelse af elevatorer http://www.at.dk/sw12832.asp
Konstruktionen skal leve op til kravene i bekendsgørelse om indretning at tekniske hjælpemidler kap.2 http://www.at.dk/sw12405.asp det står i bekendtgørelse om indretning af elevatorer http://www.at.dk/sw12871.asp bilag XVII.
Det forklarer byggefirmaets pris, de skal stå inde for at det lovgivningsmæssige, men husk at det er ejeren af en elevator der er ansvarlig for elevatoren så sørg for at lave det så ingen under nogen omstændigheder kan komme galt afsted.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
dolphin
dolphin Trådstarter
25 8541
1000 tak for det meget flotte svar og detalierede ideer til hvordan en sådan kan laves.
Jeg skal i forvejen have en skorsten der skal gå op igennem stuen på 1 sal, så har en ide om at bygge/mure mad-elevatoren op sammen med.
Havde forestillet mig at jeg kan lave en kasse ( evt. alu), med en kant op i front som sikre det der måtte spildes bliver inde i kassen. 1 styrehjul i hver hver af det 8 hjørner, som kan køre på 4 vinkeljern (1 i hver hjørne af indvendig skakt)
Det var jo den nemme del, men så er det lige det med op og nedturen. Har faktisk en garageportsåbner stående som er helt ny (fik aldrig brug for den), så den ville da være dejlig at få brugt.

Hvis skakten skal værre så stor, at jeg selv plus stigetrin skal kan værre der, er jeg ved at værre bange for at den tager lige lovligt meget plads.

Havde ikke lige tænkt på at den også skal værre rengøringsvenlig indvendig, andet end en låge i bunden. Mener jo at det er et lukket rum, så det bliver vel ikke sådan beskidt.

Super fint link til færdigløsning i usa. Så burde jeg jo værre sikker på at det er noget der virker. Et stort minus er dog at det kun køre på 110 volt. men vil da lige prøve at skrive til dem for at få nogle priser.
ktm
ktm
8913 4540
Herligt at nogen kan finde på noget sådant usædvanligt! :-)
Trivialiteter er der nok af.
Jeg er meget spændt på at høre om løsningen.

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Hej
Som ktm synes jeg det er fantastisk at forummet kan bidrage med så mange ideer !
Mit eget bud går på, hvorfor der behøver være en skakt til elevatorstolen? Da du er ved at bygge, kunne du indbygge nogle skinner og noget træk fx på siden af skorstenen, således at en (flot) bakke blev monteret udvendigt på skorstenen (eller den murflade, der nu var tilgængelig). Når den ikke var i brug kunne den fjernes og fungere som almindelig bakke.

Hej
Frank
dolphin
dolphin Trådstarter
25 8541
Det kunne selfølgelig også være en mulighed. Ville nok se noget mere Stilfuldt/ designet ud, men hvad med hullet i gulvet/loftet når den så ikke er i brug?
Mvh.
cvi
cvi
70 9460
Jeg har set et hus udstyret med et fjernsyn der kunne bruges både oppe og nede. Det var lavet med en form for cylinder, og ifølge tømreren der havde opfundet det, kunne det have betalt 3-4 fjernsyn uden problemer.
Jeg er ikke klar over om det var godkendt, men en portåbner har vel alle de godkendelser der skal til? En switch i parallel med endestoppene der aktiveres af dørene er vel nok til at sikre mod uheld.
En portåbner (ihvertfald min) har også en max modstand inden den reverserer.
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Rottegift i egen have
    Over hækken (læst 553 gange)
  2. Kommentarer til projekt: Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.
    Lav-Båd (læst 308 gange)
  3. Udskiftning af asbesttag
    Jura, reglementer og krav (læst 315 gange)
  4. Jordtransporter til kælderudgravning
    Lav-Hus (læst 414 gange)
  5. Hævning af kloakdæksel
    Lav-Have (læst 387 gange)
  6. Afkalke vvb
    Fyr og opvarmning (læst 376 gange)
  7. TVOC måling i lejlighed
    Lav-Hus (læst 699 gange)
  8. Saunabænk
    Lav-Hus (læst 239 gange)
  9. Få kakler hele af kakkelbord
    Om Lav-det-selv (læst 493 gange)
  10. Fiberdug under fliser
    Belægning, udsmykning og blomster (læst 227 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også