Round up

Hejsa allesammen
Ind i mellem krummer jeg altså tæer når jeg ser at mange bruger round up.
Round up har den underlige bivirkning på pindsvin at de ikke udvikler pigge.
De dør.
Jeg så det i en udsendelse i tv, hvor man netop diskuterede round up's "uskadelighed".
Udsendelsen var meget seriøs; der blev både linet fordele og ulemper op.
For mig er pindsvin en naturlig del af en velfungerende have, så jeg må sige at jeg stejlede, da problemet blev nævnt.
Hilsner fra Lene

LBJ
Hejsa allesammen Ind i mellem krummer jeg altså... Vis hele indlægget
25 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Jeg er tilfældigvis inde på denne tråd og har lyst til at give mit besyv med:

Jeg er selv storforbruger af roundup til have og pladser og er ikke enig i at det er et dyrt produkt (ca. 1000 kr for 20 liter).

Samlet set har jeg ca. 10.000 m2 have/sommerhusgrund der skal vedligeholdes.

Alle metoder har sine fordele og ulemper, bl. a. har jeg ved brug af gasbrænder under mine frugttræer sat ild til et græsareal og en havegang med træflis (der er iøvrigt konstateret flere større ildebrande på grund af anvendelsen af ukrudtsbrænder).

Ved anvendelsen af flis skal der anvendes et tykt lag (ca. 10 cm) for at den kvæler ukrudtet optimalt, og det virker kun et par år for så er flislaget nemlig selv blevet fyldt med jord og ukrudtsfrø.

Anvedelsen af fibertex/ plastik virker også kun indtil der er kommet ukrudtsfrø i laget ovenpå.

Jeg er selv stor pindsvinefan og har selv haft 4 overvintrende i drivhuset, og en større del af min grund er holdt som naturgrund hvor der er indrettet kvasdynger m.m. for beboelse af pindsvin/ småfugle.

Jeg har opsat ca 45 fuglekasser af forskellig art (bygget efter mål fra Dansk Ornitilogisk Forening) og fodrer året rundt på 4 foderpladser + div mejsebolde.

Dette er skrevet for oplysningens skyld og ikke med stillingtagen til de forskellige løsninger (men da vi overgik til elektricitet blev der knap så mange brande på grund af petroleumslamper og flere skader på grund af el).

God weekend

------------------
www.orla-nautrup.dk
citat:
Oprindeligt indsendt af bodker:
Naturligvis skal man undgå al unødvendig brug af kemikalier. Helt enig, --- men såvidt jeg husker debattens start, så gik den på giftigheden af netop RoundUp over for pindsvinene.
Jeg har drukket RoundUp, og gør det gerne igen. Ikke fordi det smager godt, men fordi jeg gerne vil aflive netop dette produkts giftighed, LED værdi, som er mange gange mindre end kaffe og Cola's.
Det skal dog indrømmes, at de to sidstnævnte smager bedre.

I øvrigt mener jeg, vi har alt for lidt fokus på de stoffer vi omgiver os med i det daglige. Hvormange bruger ikke de såkaldte duftserier uden at ane hvorledes de er sammensat. Disse kemikalier smører vi rask væk ud over legemets største organ, huden. Bent Burg's Lykkehjulet har et stort ansvar
(rettet pga. ups et pat stave/slåfejl)





Mvh.
bodker

Hej Per M. Friis (- og alle andre)

Synes du jeg skrev noget om at jeg selv anvender Round-Up? Nej, vel.

Og prøv selv lige at tænke over, hvad de professionelle kan finde på at bruge som alternativ til Round-Up. Det er ikke sikkert at det er noget der er mindre skadeligt.

I øvrigt er det skægt at alle har så travlt med hvad der bliver sprøjtet på markerne, samtidig med at salget af for eksempel anti-bakterielle rengørings- og opvaskemidler stiger. Se, DET kan gå hen og blive et særdeles alvorligt problem. Og der er MASSER af andre ting der anvendes i vores dagligdag der på sigt er en direkte trussel mod vores generelle sundhed. Dem er der bare ikke fokus på, for det er jo ikke noget der bliver spredt på marker af bønder.

Nå, nu kom vi endnu et skridt væk fra pindsvinene - men kommer man ikke altid godt rundt i krogene i en ordentlig diskussion?

God pinse til alle.

lf
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ang. Round Up. Det er et udmærket produkt, men man skal jo ikke vande haven med det!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
RoundUp/Glyphosat debatten har kørt på "fuld skrue" med mere eller mindre veldokumenterede indlæg.
Dette er mit sidste bidrag til denne debat, men jeg faldt over følgende udtalelser fra Chiminovas tekniske chef, Henrik G Schlosser.
Cheminova er ejet af Aarhus Universitet, og laver IKKE RoundUp.

Citat:
Kemichef: Kaffe og salt er farligere end glyphosat
- Kaffe, hovedpinepiller og almindeligt bordsalt er betydeligt mere giftigt for mennesker, siger Cheminovas tekniske chef for herbicider, Henrik G. Schlosser.

Af Helle A. Christensen
Hvor giftigt er sprøjtemidlet glyphosat egentlig? Det spørgsmål har LandbrugsAvisen bedt Henrik G. Schlosser, teknisk chef i Cheminova, svare på.

- Hvor giftigt er glyphosat?
Henrik G. Schlosser (HGS): - Der findes internationale guidelines for, hvordan man vurderer stoffers giftighed – den helt simple er vurderingen af akut giftighed. Hvis vi i den forbindelse ser på nogle af de stoffer, vi omgiver os med, er salt mere giftigt end glyphosat. Salt er akut giftigt ved tre gram pr. kg legemsvægt. Det vil sige, hvis du er en voksen person på 60 kilo, der drikker et glas med 180 gram salt, så er der 50 procent risiko for, at du dør af det.
For glyphosat gælder det samme først, når man indtager fem gram pr. kg legemsvægt. En person på 60 kg skal altså op på at indtage 300 gram ren glyphosat, før der er 50 procent risiko for at dø af det. Det er, hvad der svarer til indholdet i cirka én liter glyphosat.

- Har du andre eksempler?
HGS: - Hvis man i stedet sammenligner med en hovedpinepille som aspirin, er en aspirin fire en halv gange mere giftig. Og hvis man tager kaffe – ren koffein – så kan man kun tåle en 23. del eller 0,2 gram pr. kg legemsvægt. Der skal altså 23 gange mindre kaffe end glyphosat til, før du dør af det. Men selvfølgelig skal det med, at kaffe – det bestemmer man selv, om man vil drikke.

– Hvad med de langsigtede virkninger af glyphosat?
HGS: - Man kender eksempler på, at midler, der ikke er særligt giftige, har nogle uheldige egenskaber over lang tid. For eksempel ved at være kræftfremkaldende eller ved at give en dårligere forplantningsevne. Det har glyphosat også været testet for – i meget højde mængder. Og uden at give nogen som helst skader. Man har aldrig nogensinde kunnet påvise de her skader i forsøg, der er lavet efter de rigtige guidelines. Og heller aldrig i den form for forsøg, hvor man inddrager tusindvis af landmænd for at se en mulig sammenhæng med sygdomme – heller ikke dér har man fundet noget.

- Hvordan vurderer du den danske grænseværdi på 0,1 mikrogram glyphosat pr. liter vand?
HGS: - Den grænseværdi, vi har i Danmark, er en kunstigt fastsat grænseværdi – ikke en grænse, der siger: Bliver den overskredet, tager du skade. Det er en politisk fastsat grænse.
Og for os er det vigtigt at pege på, hvor meget den grænse afviger fra, hvad man ude i verden siger er forsigtighedsgrænsen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastsat en grænseværdi på 50 milligram glyphosat pr. liter i drikkevand. Det er også en forsigtighedsgrænse, hvor man har vurderet, hvor meget man kan tillade, uden det er sundhedsskadeligt for mennesker. Den er bare 50.000 gange højere end den danske!

- Hvorfor beskæftiger WHO sig med det?
HGS: - Fordi folk i u-landene nogle steder vil have lov til at sprøjte drikkevandsreservoirer med glyphosat. Der findes en meget skadelig plante – vandhyacinthen – som kan øge fordampningen fra bassinerne helt enormt, hvis den ikke bliver bekæmpet. Den virker som en væge, og i lande, hvor man mangler vand, er det derfor utroligt vigtigt at få dem fjernet. Derfor sprøjter man med glyphosat. Og så drikker man vandet bagefter!

Og så gør Henrik G. Schlosser i øvrigt opmærksom på, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastsat en grænseværdi for glyphosat i drikkevand, der ligger 50.000 gange over den danske grænseværdi.


------------------
bodker
"Don't complain about farmers
with your mouth full!"

Mvh.
bodker

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis