Hvilket gasfyr og hvorfor

Kære alle

Vi står overfor at skulle skifte vores gamle gaskedel fra 64 ud med noget nyt og moderne. Jeg har været forbi de forskellige sider og læst tests hvor både Vaillant og Baxi kommer ud med flotte resultater. Baxi er lidt billigere generelt.

Vi har lige fået lavet lidt VVS og talte der med installatøren, som er gammel montør fra Vaillant. Og skal han sætte fyret i vil det blve Vaillant. Han fremhævede at de har den største markedsandel foran Bosch og sagde endvdere at Baxi ikke har særligt gode kedelstatistikker - uden dog at henvise til statistikkerne eller komme nærmere ind på hvorfor de ikke er gode.

Så er spørgsmålet om manden har ret? Er Vaillant bare skidegode. Skal man se på et helt tredje mærke? Har i problemer - jer der har Baxi?

Vi er PT tre mand i huset på 114 m2. Jeg har kigget på Baxi WGB 15C og regner med at en kedel på 80-85 liter er passende. Vi skal ikke have spa eller lignende.

Skyd løs - kom med jeres erfaringer
Kære alle Vi står overfor at skulle skifte... Vis hele indlægget
29 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har siden 2004 haft et Vaillant gasfyr type VC136/2 Ecotec exclusiv (kondenserende gaskedel). Ca. 3 måneder efter installationen gik fyret i stykker og diverse dele måtte udskiftes. Da det var over garantien tog jeg mig ikke så meget af det, men desværre i tiden herefter er der foretaget diverse udskiftninger af reservedele og hovedprintet er udskiftet 2 gange og det er immervæk en udskiftning der koster over 5000 kr. + moms.
Jeg vil ikke anbefale andre at købe et Vaillant gasfyr.
Jeg tilføjer lige lidt til denne lidt ældre tråd.

Har et Vaillant Ecotec VC 106 fyr fra 2000. Kørte upåklageligt de første 8 år. Derefter væltede problemerne ind. Bundprint, blæser, trykmåler, udluftning, overtryksventil, samt fejlmeldinger på stribe indenfor de sidste 2 år. Udgifter til reparationer ca. 13.000 kroner.

Fik så her i weekenden fejlkode F21 igen. Har lige haft besøg af en montør som har dødsdømt mit fyr. Hele kedlen er tæret op, så vandet render ud og trykket falder. Han vurderer det vil koste 8.000 kr. at udskifte delene, men vil ikke anbefale det da hans vurdering er at Vaillant er bygget for ringe til at holde i mere end 10 år. Firmaet han kommer fra har ikke solgt Vaillant fyr i de sidste 15 år, da der er alt for mange problemer med dem.

Så nu står jeg så her med en forventelig udgift på 30-35.000 kr. til nyt fyr. Han har så anbefalet Milton, da de stort set ikke har problemer med disse, men det skal han jo sige..............
Har selv en Vaillant Ecotec exlusive med en 70 literbeholder, det er 2½år, og der har ikke været problemmer endnu...Det kører stille og roligt og passer sig selv...Meeeen jeg havde godt hørt om Vaillant skulle have haft lidt problemmer med nogle af deres modeller, men fik at vide at det hørte fortiden til og de nye var blevet topdollar igen...og blev anbefalet Vaillant fra flere vvsére uafhængigt af hinanden....
Der har været modeller der ikke var så gode hos Vaillant og der er vc 106 en af disse. desvære.
Der er ikke noget med deres ny kedler og har da også selv en vc 136 og den køre bare.
Hvad man skal valge er nok en smags sag, men ville sige at Vaillant ikke er en dårlig valg og milton heller ikke.

Annonce
Det er nok som med biler.. alle har deres favoritter og andre har kun haft problemer..

Vi Valgte et Bosch - Baseret på pris og Bosch generelle omdømme.. Vi har ikke ofret noget på det endnu ( er 4 år nu )


 Skal det gøres ordentlig - skal du gøre det selv

 Lidt om mig her

vi skal faktisk os skifte gasfyr lige nu, så er ganske interesseret i hvad der siges her.
Vores VVSer har skamrost geminox så det er det vi har valgt.
Ifølge VVSeren har geminox nogle af det bedste fyr på markedet, de er lidt dyrere men skulle så til gengæld være super effektive og holdbare, men nu får vi se.
Han fortalte os at Valliant er et ganske fint fyr men et lille men er, at når de skifter modelprogram så ændres alle reservedele også, så det gør det rigtig dyrt og besværligt at skaffe reservedele hvis det skulle gå i stykker.
Geminox har et standardiseret reservedelslager, så det skulle være billigere og lettere at skaffe dele til det...
Men nu må vi se hvad er sker når det blir installeret og kommer til at køre. Vi stoler på vores lokale VVSer, har haft lutter gode erfaringer med ham, så vi følger hans råd, og køber en Geminox...

Vi har gennem flere år haft et Bosch gasfyr, det var dog ganske udtjent og trængte til en udskiftning. Jeg har søgt, læst og trævlet mig gennem nettet for at blive klogere, og endte med, i samarbejde med energisalg.dk at vælge et Valliant Gasfyr denne gang. Vil godt lige smide en anbefaling til dem, da servicen var helt i top og monteringen gik ganske glat. De er gode til at råde og vejlede, så man ender med det helt rigtige, dog uden at presse på for et salg.


Gør-det-selv-Woman - Elsker afhøvlede trægulve - Spiser alt for meget is

Fyr: Vaillant 126 pro
Vurdering: Designet til at give et kontinuert eftermarked for Vaillant

Jeg bestilte Ragner VVS til at sætte fyret op i august 2007. Det kørte fint i 1 år, men derefter har der ikke været andet end dyre problemer cirka en gang om året. En forkert montering af en kontraventil, måtte jeg bestille en anden tekniker til, da Ragner VVS ".. kun laver opsætningen ..", så service måtte jeg finder andre til. Den tilkaldte anden tekniker skar den larmende og hoppende kontraventil af rørledningen, fordi den vendte på hovedet i forhold til tyngdekraften. Den fornøjelse var 2.700 kroner værd.

Kontraventilen er måske ikke fyrets skyld, men en brændt hovedprint er: 7.700 kroner! Det kalder jeg markedsegmentering, for det er stort samme print som i deres andre modeller med vejrføler, men i disse koster printet kun et par tusinde. Flere gange er termostatføleren ned i varmtvandsbeholderen skiftet.

Stort set siden starten har fyret tabt vandtryk. Jeg var nervøs for, at der var hul i gulvvarmen et sted, men flere teknikere over årene har sagt, at det ikke var noget galt med at systemet kunne holde tryk. Ingen kunne finde ud af, hvorfor det tabte tryk og på det seneste er det bare blevet slemt, hvor jeg skal fylde vand på en gang om ugen, mens jeg tidligere kunne "nøjes" med hver anden måned. Sådan har det været lige indtil Kim Larsen Gasteknik kom forbi i forgårs og pegede på, at veksleren stille lækkede vand ud i bunden af fyret. Så man opdagede aldrig noget som mening mand. Teknikeren sagde, at der var dårligt nyt, for selvom han kan se, at fyret er forholdsvis nyt og moderne, så skal veksleren skiftes, og her viser eftermarkedet sig vist en gang til: 5.500 kroner ... det skrev han ned, så jeg kunne tænke lidt over, om jeg ville det. Betaling for montering og kørsel kommer oven i. Det er en tredjedel af, hvad et nyt fyr koster.

Hvis du i starten af køb af et fyr fik at vide, at du skal påregne en udgift på mellem 5.000 til 7.000 kroner hvert 3. år på fyret, ville du så købe det?

Jeg syntes, at det var på tide at skrive til Vaillant:

--

Hej Vaillant.

Mit Vaillant 126 3-5 opsat i 2007 (så vidt jeg ved) har haft problemer med vandtab stort set siden det blev opsat. Firmaet, der satte det op, og 4-5 forskellige teknikere gennem tiden har ikke kunne finde svaret ... indtil i går, hvor Kim Larsen Gasteknik kom forbi. Det viser sig, at varmeveksleren stille lækker vand, og udefra har der ikke været noget at se, fordi vandet har samlet sig indeni bunden af fyret og fordampet. Ingen anden har været i stand til at finde ud af det før. Det giver til gengæld måske svaret på de mange fejl, der har været igennem tiden på den ene elektriske "dims" efter den anden.

Til mit noget store chok fortæller teknikeren mig, at vekslen skal skiftes, og det kommer til at koste en tredjedel af et nyt fyrs pris. Jeg synes, at det er svær at forstå. Dels hvorfor den kan være utæt, når den er lavet i rustfrit stål og har lang holdbarhed, som I gerne gør opmærksom på, og dels hvorfor det skal koste så horribelt meget. I sammenlægning med hvad der ellers har været skiftet ud på fyret, så må jeg sige, at det ikke stiller Vaillant i så godt et lys, som jeg havde håbet, da jeg købte fyret.

Vil I se på muligheden for at levere en ny veksler per kulance?

--

De har ikke svaret endnu, men nu er det også kun lige i går, at jeg skrev dem den e-mail. Jeg venter spændt, men svaret bliver jo nok, at der ikke længere er garanti eller noget andet tilsvarende, der passer til lejligheden. Kan ske der er en frisk sælger, der vil give et tilbud på et nyt fyr.


Henrik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis