Lindab ståltag med antikondens filt

Hej

Jeg har i efteråret bygget et værksted i haven på 6,7 x 7,7 mtr.
Som tag ligger et Lindab LP 20 med antikondens filt.
Ensidig hældning ca. 4 grader.
Hele bygningen er isoleret inkl. gulv og der er dampspærre i.

Efter vinterens våde oplevelser er det begyndt at dryppe/løbe med vand inde i rummet i den lave ende.
Dels er der på de synlige spær (loftet sidder mellem spærene) vådt og meget vand. Dels er der på vægene (spånplader) vand - hvilket selvfølgelig bevirker at spånpladerne skal pilles ned og skiftes. Og det er så gjort.
Det viser sig at filten på undersiden af taget er sjaskvådt.
Vandet har samlet sig på filten og dryppet ned i isoleringen hvorefter det er løbet ud ved spærene - hvor dampspærren jo er brudt.
Vandet har heldigvis ikke fundet vej ind i selve væggen men kun holdt sig mellem spånpladen og dampspærren.

Nu er der opstået nogle spørgsmål.
1. Har nogle erfaring med Lindab LP20 med filt og isolering (100 mm.) og oplevet lignende problemer? (nogle siger man ikke må isolere under filtdugen, andre siger filten svarer til undertag og man derfor må isolere under den).

2. Der er på et par af lægterne små hvide pletter der nærmest ligner mug - er dette farligt?

3. Hvilke typiske fejl kan jeg have lavet med ståltaget? - som jo altså næsten ingen hældning har.
- der er fodblik, men ingen tætningsliste mellem fodblik og tag pga. den ringe profilstørrelse.
- der er filt hele vejen ud til tagrenden, da Lindab leverede 20 cm. for langt tag, som jeg efterfølgende har savet af. Kan man fjerne noget af filten?
- kan man lakere eller på anden måde behandle filten så den ikke er aktiv de sidste centimeter.

4. Hvordan falser man et LP20 tag (pt. er det ikke falset og det kan måske være en fejl?)

Havde jeg lagt loftet direkte på spærene med dampspærre imellem havde jeg aldrig opdaget dette og så var spærrene pludselig gået til.

Jeg håber virkelig nogen har nogle inputs til mit problem - stil også gerne uddybende spørgsmål -dette har lidt taget luften fra mig.... øv.

mvh. Anders

Anders - handyman in spe

Projekter pt:
- inddragelse af integreret garage til beboelse
- opsætning af havehegn
- bygge værksted og overdækket terrasse
Hej Jeg har i efteråret bygget et værksted i... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror vandet er kommet som en kombination af:
- manglende hældning, så vandet kan løbe både op og ned i filten (selvom der er en entydig hældning der er konstant ser det ud til at vandet kan løbe "baglæns". Jeg vil ombukke enderne (de sidste 2 cm. af det som ligger ud over tagrenden) så de har en hældning på ca. 40-45 grader, det burde få vandet til at "trække" af.
- vand i overlæg mellem to plader (pladerne er i fuld længde, men jo samlet pr. meter i bredden). Det er igen et problem som nok forstærkes af den svage hældning og det at der er filt på pladerne (filten ligger nemlig også ud i overlægget....)

Igen ville jeg spare pengene på filten og istedet ligge undertag. Det er billigere og du ved det virker. Filt løsningen er oprindelig opfundet til kostalde mv. hvor der er stor temperaturudsving men ingen isolering.

Hvor meget skal du givet for pladerne? Jeg betalte ca. 1.500 kr. for filten alene (50 kvm).

Hvis du bor i nærheden af Kolding kan du jo komme og se mine problemer inden du køber pladerne.

mvh. Anders


Anders - handyman in spe

Projekter pt:
- inddragelse af integreret garage til beboelse
- opsætning af havehegn
- bygge værksted og overdækket terrasse
Rasmus - mail evt. et mobilnr. til mig så skal jeg sende nogle billeder af problemet (kan se du ikke bor i nærheden).

Anders - handyman in spe

Projekter pt:
- inddragelse af integreret garage til beboelse
- opsætning af havehegn
- bygge værksted og overdækket terrasse
Hej Anders
Tak for inputs.
Jeg undrer mig dog stadig lidt over den voldsomme vandindtrængning - måske du eller nogen andre ved noget om det - jeg vil prøve at beskrive mit eget projekt som er renovering af eksisterende skur og høre om der er nogen gode råd til det:

- Mit eget skur er i dag uisoleret og har plastik-trapez-tag på. Taghældningen er ca. 4 grader. Der danner sig noget kondens på undersiden af tagpladerne, men ikke voldsomme mængder, så der direkte bliver vådt.

- Jeg har tænkt mig at isolere skuret - både gulv vægge og loft. Jeg havde tænkt mig at bruge ståltrapezplader i fuld længde (men næppe med antikondensfilt som følge af Anders' problemer). Jeg er godt klar over, at man i den ideelle verden burde etablere et undertag, men den eneste type undertag jeg har kunnet finde frem til med så lav en taghældning er pap monteret på krydsfinerplader - og så bliver det et lidt voldsomt projekt.

Spørgsmålene er derfor:

- Vil et ståltag danne væsentlig mere kondens end et plasttag (med deraf følgende risiko for problemer?). Mine forældre har et uisoleret skur med stålplader, og som er næsten fladt, og jeg mener ikke de har synderligt store problemer med kondens.

- Min umiddelbare vurdering er derfor, at hvis jeg sikrer ordentlig ventilation mellem isoleringen og stålpladerne - ca. 10 cm. luft og fx. udluftning i udhængsbræderne på begge sider af skuret, hvor jeg fx. skærer et hul i hele længden og putter insekt-stål-net i hullet, så burde det været tilstrækkeligt til at ventilere konstruktionen. Eller er jeg helt ude i skoven med det?

Og lige et tillægsspørgsmål til Anders: hvor stort overlæg har du lavet? Jeg kan se, at Lindab skriver, at overlægget skal være 2 bølger ved lave taghældninger.

Mvh
Rasmus
Hej

Jeg har idag tilføjet nogle forbedringer som måske afhjælper mine problemer:
Dels har jeg fuget alle overlæg med sebasto/sigumastic (altså løsnet pladerne puttet klæbemasse imellem og spændt skruerne igen.
Derudover har jeg falset alle enderne, hvor de stikker ud over tagrenden.

Jeg tror ikke du skal være nervøs over dit projekt Rasmus - blot du ikke anvender plader med filt - jeg er helt sikker på det er det der er skyld i problemerne. Jeg vil ikke anvende undertag men blot stålplader uden filt hvis jeg skulle lave det om.

Jeg har alle steder på nær 2 dobbelt overlæg pga. den lave hældning. De 2 steder har jeg kun enkelt overlæg - men gøt nu hvad det sjove er....: de steder der kun er enkelt overlæg er der ikke noget problem! Grund?!?!? Sandsynligvis fordi dobbeltoverlægget er inkl. filt - det suger simpelthen vand op mellem pladerne - hvordan ved jeg ikke.

Men som sagt - idag har det hele fået masser af klæbemasse og falset ender (jeg har i samme forbindelse lavet nogle ridser i taget - pas på når i falser....)

mvh. Anders

Anders - handyman in spe

Projekter pt:
- inddragelse af integreret garage til beboelse
- opsætning af havehegn
- bygge værksted og overdækket terrasse
Hej Anders

Håber at det hjælper!
Dine erfaringer har fået mig til at nærstudere tingene lidt nærmere, og jeg kan se, at Lindab faktisk anbefaler, at filtdugen fjernes på de sidste 100 mm. af pladen ved tagfoden samt at pladerne ombukkes ved taghældninger under 5 grader - så det vil jeg så absolut tage alvorligt, og jeg tror også at jeg vil undlade antikondensbelægningen, hvis den alligevel virker stik mod hensigten!

Mvh
Rasmus
Hej Rasmus

Kan du finde et sted på Lindabs hjemmeside hvor de skriver det med de sidste 100 mm? og står der hvordan man fjerner filten (det sidder ret godt fast!).

Jeg regner med at sende billeder til dig imorgen.

mvh. Anders

Anders - handyman in spe

Projekter pt:
- inddragelse af integreret garage til beboelse
- opsætning af havehegn
- bygge værksted og overdækket terrasse
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis