1. Forum
  2. Båd
  3. Lav-Båd

Køl og sejl?

En af mine venner er ved at sætte en 13 tons stålbåd i stand, med aptering og det hele.
Den skal have alm. mast og en mesanmast.
I modsætning til min lille sejlbåd, som jo har en kort køl, så er hans båd udstyret med en ikke særlig dyb køl men som så tilgengæld er på længde med hele båden.
En køl som min laver jo et træk modsat den vej sejlet trækker og derfor sejler "den lige ud" når jeg krydser.
Men når man nu har en lang køl (næsten ingen dybde på) så må det være andre kræfter der forhindrer afdrift. Den her jo ikke vingefacon og vil ikke kunne lave det træk som en "vingeformet køl" gør.
Er der nogen der ved hvordan sådan en lille men lang køl virker og hvor tæt til vinden skal man forvente at kunne krydse med sådan en??

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det virker lidt overflødigt at beskrive virkningen, men hvad angår højden til vinden, vil den min. være 45gr. Spidsgattere og lign. men den kan også nemt være 60 , som min ca. er, og så krydser man jo ikke så meget, dog vil en smule hjælp fra motoren mindske vinklen da den relative vindretning ændres til det bedre. Er det en motorsejler har man som regel ret flade sejl. Til gengæld er der ingen nævneværdig afdrift, hvilket gør det lettere at navigere på gammeldags facon, hvilket vel ikke bruges mere.
til eks. sejler en toptrimmet Ylva ca. 30gr til vinden
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Det har altid være godt med en lang køl til havsejlende både, det er hvad jeg altid har hørt på. De var langsomme men meget stabile på kursen, også i høj søgang og nærmest perfekt til en Ketch rigget båd. De kunne være svære at få over stag i let vind men så bakkede man fok eller klyver for at få den hurtigere rundt. Spørgsmålet er så bare om din bekendtes båd er bygget som sejlbåd eller som motorsejler, som motorsejler behøver den egentlig kun en stråkøl, da det lige så meget er motoren der giver kursen som havde der været en dyb køl under.
Det er en gammel motiva...

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

jeg tror aldrig jeg har set en med fuld sejlføring, men med motor og rullegenua, og det skal da også blæse en halv pelikan, før der sker noget fartmæssigt med sejl alene, og krydse med den er vist en håbløs gerning.
i gamle dage skelnede man tit til, om en båd var i stand til at gå over stag og krydse væk fra læ kyst, hvis motoren strejkede, og her vil jeg tro det kniber lidt.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg har set et par stykker for fuld sejlføring, men som Lynæs skriver, ville jeg også nok betakke mig hvis jeg skulle krydse den væk fra læ kyst uden motoren igang. Den er simpelthen for gumpetung ! Sæt en halv gang mere sejl på, så tror jeg den havde en mulighed.
Annonce
Jeg er ikke sikker på hvor meget sejl den ender op med... Men bovspyd har den tået på og en højre stormast og så er der også kommet en mesanmast på og ekstra vægt i bunden.
Men den har vel ikke noget der modvirker afdrift som en kølbåd har?? Jeg ved at der aerodynamiske principper virker over en alm køl men kan ikke se (forstå) hvordan sådan en kort lang køl skal kunne modvirke afdrift (uden motor som i skriver)

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Det er ikke kølens dybde (længderetning nedaf) der er afgørende for bådens evne til at holde kursen uden afdrift. Skrogets form har meget at sige også, tager vi udgangs punkt i en lang smal bådtype skal der ikke ret meget køl til for at den ikke har den store afdrift. Se foreks. Ylvaen havde den ikke haft den høje rig og den overdimitioneret sejlflade ville den stort set kunne sejle blot på skrogets linier i længden. Jeg kan som eks. fortælle at flerskrogs både benytter sig af princippet med den lange smalle skroglinie. Wharams Katamaraner har ikke sænkekøle men sejler på skrogets længde linie.
Det samme er med Motivaen det er den lange køl der giver en stabil kurs. Men p.g.a. den brede båden har, og den store bælg skal den have forholdsvis stor sejloverflade for at kunne sejle uden for stor afdrift. At lægge mere balast i båden hjælper ikke på afdriften, tvært imod da den med de "uheldige" skroglinier blot vil blive endnu tungere at drive igennem vandet.
Og det er netop det der er afgørende for bådens sejlegenskaber, Motivaens skroglinier er fra den gang hvor både/skibe skulle sejle med en tung last eller have så meget med som muligt. Den er således tung at få i drift, det er derfor vi skriver at vi ikke havde lyst til at skulle krydse ud fra læ kyst. Den vil blive sat det tilbage den har udsejlet når den skal over stag, en lang slank båd vil hurtigt komme op i fart og vil være så meget længere fra kysten før den igen skal over stag, så den afdrift den vil blive sat tilbage med når den går over stag vil have mindre betydning. Det har altså ikke noget med kølens dybde at gøre. Den bådtype som du sejler i er nærmest som at tage et brædt med sejl som så er nød til at have en lodret stående flade ned i vandet for ikke at få for stor en afdrift.
Håber ikke jeg har udtrykt mig for knudret ?
Den forøget ballast skulle udline den højre mast og masanmast.
Men med sådan et skib, når motoren ikke bruges, så går ferien altså derhen hvor vinden blæser??
Så kan der jo blive langt til Vindeby fra Lynetten hehe.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Jeg ville nok vælge en lang lav rig med gaffel sejl til den bådtype. Gaffelriggen kan bære en meget stor sejlflade / Areal.
jeg har lidt svært ved at forstå, hvis din ven mener det er en sejlbåd han har købt. Det er en motor-sejler, konstrueret til at bruge begge dele samtidigt, samt at kunne slentresejle med sejl alene med vinden tværs eller agten for og jeg tvivler på en større fart med større sejl kombineret med mere ballast. Det sidste gir en større våd overflade. Letteste måde at få større sejlareal til den slags både er en god spiler. Hvad angår kølen, så kik på båden forfra og fra siden, og tænk over hvilken retning den løber lettest , din egen køl virker jo kun ved en vis fart, som en let båd hurtigt når, en tung sag som Motivaen har jo et stort undervandsskrog og en smal køl på den anden led og har minimal afdrift selv ved lav fart.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis