CNC overfræser

Her er så et par billeder af min kommende CNC maskine som primært er beregnet til at fræse i træ med.

Der mangler en masse detaljer, men det overordnede design er på plads.

Hilsen Metalsnedker

Link1
Her startede det første indlæg vedr. min CNC maskine bygget i træ:
http://www.lav-det-selv.dk/forum/showthread.php?t=50248

Link2
Tråd vedr. Bosch POF 1300ACE overfræser + en del oplysninger om maskineriet, som egentlig burde have været i denne tråd:
http://www.lav-det-selv.dk/forum/showthread.php?t=51630
Her er så et par billeder af min kommende CNC... Vis hele indlægget
953 svar
 Følg tråden
Der er 830 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej igen CNC-gutter.

Hvis nogen skulle være interesserede (og bor i nærheden): Jeg har lige været en tur på Uniscrap i Åbenrå, hvor jeg fandt en _ordentlig_ stak trapezspindeler.

Der var rigtig mange (flere hundrede) korte spindeler (ca. 300mm) i ø16x4.

Der var også en masse rigtig lange (3-4 meter), også i ø16x4, men mange af dem var desværre bøjede. Ikke desto mindre tror jeg, at man sagtens kan finde nogle lige stykker på 1-1½ meters penge.

Jeg fandt også en 700mm ø12x3 i fin stand. Der er sikkert flere... havde desværre ikke ret meget tid :-|

Generelt var de faktisk fint olierede endnu, men dog ikke i rustfrit stål.

Jeg fandt ingen møtrikker til dem.

Jeg gav 10 kroner for fire spindeler :-)

Håber det er noget nogen af jer kan bruge.

Go' weekend
/Tim

 

Det er jo en temmelig god pris, måske man skulle besøge uniscrap heroppe omkring og se hvad de måske har til at ligge. :-D
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Det kan ihvertfald sagtens være en god idé ;-)

Der er dog stor forskel på hvor store de forskellige Uniscrap's er. Den i Sønderborg (hvor jeg bor) er ikke ret stor og det er meget begrænset, hvad de har. Den i Åbenrå er tilgengæld temmelig stor og de har langt mere at byde på. De får tydeligvis skrot fra tung industri (jeg så nogle 20cm tykke jernplader(!!!) ligge i kæmpebunker, kæmpetandhjul etc.

Måske har du heldet med dig :-)

/Tim

 

Jeg synes lige jeg vil vise lidt om hvad jeg har gang i lige pt.

Det her bliver min nye maskine, når den engang bliver færdig.

Den bliver monteret med, understøttede runde føringer på x-aksen, y og z har jeg ikke helt besluttet mig med endnu.

Skæredimensioner er: 1220x2440mm, maskinens fysiske størrelse, er 1220x2740mm.

 

Wow.... damn, det bliver en stor moppedreng :-0

Det ser rigtig godt ud, og ligner temmelig meget noget i den stil jeg har tænkt mig at bygge som basis.

Jeg mener at huske, at en-eller-anden herinde anbefalede _ikke_ at begynde med "platformen", altså bordet, som det hele skal hvile på, og som x-aksens skinneføringer skal monteres på... men jeg kan virkelig ikke se hvorfor.

Måske er det korrekt, hvis man kan designe det hele fra bunden, uden at tage hensyn til, hvad materialerne koster (alu-profiler, kuglespindeler, linearføringer, etc.) og bare kan købe ind efter designet.

Hvis man, som jeg og givetvis andre, er nødt til at rette designet til, ud fra hvad man kan finde af materialer, så mener jeg, at det vigtigste må være at få bygget en solid basis. (Naturligvis med en idé om det endelige design).

Netop som du har gjort.

Jeg har dog et spørgsmål: Som dig, agter jeg også at bygge basis i firkant stål/jern (og/eller u-ditto), og vil helst svejse det. Som gammel maskinarbejder kan jeg svejse, men det er saftsusemig længe siden, og har aldrig været et speciale for mig, så jeg er lidt nervøs for, at skidtet trækker sig skævt efter svejsningen.

Fordelen ved _ikke_ at svejse det er, naturligvis, at man kan justere det helt plant. De indlysende ulemper er, at det 1) ikke er så stærkt, 2) at det kan vibrere sig løst med tiden.

Jeg vælger altså at svejse, men for at det ikke skal smide sig, er metoden så at punkt-svejse?

Med andre ord, forudsat at alt er opstillet korrekt før svejsningen, hvis jeg punkt-svejser en "masse steder" og fuldsvejser bagefter, kan jeg så være rimelig sikker på, at det er i vinkel og plant bagefter? (det har jeg absolut _nul_ erfaring med).

Venlig hilsen
Tim

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Jeg vil sige at svejse helt klart er vejen frem.
Mechmaten jeg byggede blev boltet sammen, og det var ikke den allerbedste konstruktion.

Lige pt. er stellet kun punktsvejst sammen i enderne, men det er sindsygt stivt allerede.

Krydsmålet er kun 1mm ude af kryds på 3000mm, så det er indenfor ISO 2768-m standarden, det kan jeg godt leve med.

Og med hensyn til planhed, så den ramme jeg har lavet, den kan flekse en meget lille smule, så den kan jeg nivellere ud, når jeg får den monteret ovenpå stellet. Jeg monterer 4stk 16mm bolte i hjørnerne på stellet, så kan jeg justere alle 4 hjørner trinløst så den bliver 100% plan.

Nu er jeg hverken maskinarebjder, eller smed eller lignende, så mine svejsninger er måske ikke ligefrem de kønneste. Når man så svejser med flushtråd og ikke med gas, så er det endnu sværere at gøre svejsningen virkelig flot. Men igen, jeg kan leve med resultatet. Men med punkter i alle hjørner når du sætter det op, så kan det nemt blive plant, og i kryds osv osv. Det er et spørgsmål om at tage sig tid til det.

Med hensyn til hvordan og hvorledes designet skal gøres, så har vi vel alle hver vores måde at gøre det på. Jeg har et sæt tegninger inde i hovedet, eller rettere, jeg har en stak billeder i mit hoved af hvordan jeg gerne vil have den skal se ud når jeg er færdig. Og indtil videre så fungerer det hele som det skal. Jeg er dog i tvivl om hvorvidt jeg monterer mine føringer på understøtningen monteret på siden af rammen, eller om jeg investerer i en 60x60x6mm Vinkelprofil og monterer den på siden, og så føringerne overnpå den, så jeg får bedst muligt understøtning til føringerne, med lav risiko for at lejerne går til.
I selve stellet bliver elektronik kabinettet forresten også monteret. Der er 4 lige store områder mellem benene, og i det ene af dem, laver jeg et kabinet der er i fuld længde af åbningen. Så slipper jeg for at have et stort kabinet stående eller hængende et eller andet sted i værkstedet.
Hej Kim.
Det er en stor sag du er igang med. Jeg ville svejse rammen sammen nu og så se om den slår sig sådan at de to lange siders overflade ikke er paralelle, hvis dette er tilfældet ville jeg som du selv er inde på montere vinkeljern på siderne til føringerne. Ellers skal oversiderne slibes så de er paralelle. Angående ISO 2768-m kan du ikke brugee den til noget i denne forbindelse da dine føringer skal være paralelle indenfor 0,05mm så det ikke klemmer i enderne.
Hvor plan er din ramme der hvor du skal monter dine føringer det har jo også betydning så du ikke forspænder dine føringer.
Men ellers et spændede projekt som vi gerne vil følge.
Mvh Jørgen.
Hej Jørgen.

Du siger at føringerne skal vær nøjagtige, inden for 0.05mm.

Nu spørger jeg dumt igen... simpelthen, fordi jeg ikke ved det eller har erfaring med linearføringer:

- 0.05mm, over hvilken længde?
- Betyder det, at den ramme man monterer skinnerne på, ikke må smide sig mere end 0.05mm over what-ever længde du angiver?

Kan jeg, med andre ord, ikke bare købe noget firkantrør til at bygge rammen, og montere skinnerne på dem?

Een ting er, at trække en slæde, ved hjælp af mere eller mindre kostbare spindler (kugle/trapez)... noget andet er at sørge for, at trækkraften fra stepmotorerne gennem spindlerne bliver stabil. Dvs, at f.eks.skal der være en god afstand mellem glideskoene på linearføringen i x-axen (alt efter design-princip) for at give stabilitet. Er det dérfor, at skinnerne skal monteres på noget, der er ekstremt lige?

En af de ting, der hæmmer mig fra "bare at starte ud" er, at jeg ikke aner hvor "følsomme" eller hvor stabile de linearføringer er. (f.eks. fra Igus).

Jeg er naturligvis klar over, at basis/grundbordet skal være stabilt.... og nøjagtigt.... men jeg mangler erfaring med, hvor nøjagtigt (paralellitet) det faktisk skal være, for at det ikke giver ballade. Netop _det_ synes jeg er eet af de rigtig store start-problemer jeg har med projektet.

Alt efter behov, design og intelligente løsningsmetoder, kan prisen på en hjemmelavet CNC (inden for rimelighedens rammer) vel variere mellem 5.000 og 50.000 kroner.

Jeg mener det bør være muligt, at fremstille noget stabilt og fornuftigt for pænt under 10.000, inkl. elektronik... softwaren skal jeg nok selv lave.

Jeg tror mine spørgsmål finder genklang blandt andre nybegyndere ;-)

/Tim

 

Jørgen.

Jeg ved godt, at hvis det var en industriel maskine med præcision på 0.05mm, så skulle jeg have begge sider planfræst, men jeg forventer ikke den slags præcision, jeg kan godt leve med at det er 0,1-0,2mm præcision. Selve rammen er dog svejst sammen, så den behøver jeg ikke bekymre mig om, det er kun et stel det som der står på gulvet. Selve rammen er forresten lavet i pladestål, så selve siderne er helt plane, da det er en bukket profil.

Grunden til at jeg ville montere føringerne på et vinkeljern, er mest grundet hvor meget lejerne de kan holde til. Nu er det jo runde understøttede føringer, med halvåbne lejer, så de har bedst af at trykket kommer oppefra, og ikke fra siden af.

Med hensyn til fremtræk, så har jeg valgt at gå efter tandstænger på siderne istedet for at bruge kuglespindler. Det er mest grundet længden, da en 2.8m kuglespindel skal være min. 30mm i diameter, så den kommer til at koste spidsen af en jetjager.. Jeg bruger nok også en tandstang til y aksen, det bliver kun z aksen der bliver monteret med en lille spindel.

Der er yderligere 113 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også