Nyt badeværelse - badekar, vaskemaskine og afløb

Hej,

Vi er stadig i gang med vores ombygning og havde i dag en VVS mand ude for at kigge på det nye bad. I den forbindelse kom der et par spørgsmål, som jeg håber nogle af jer kan hjælpe med at besvare:

- VVS manden mente at der stadig skal laves et afløb i gulvet selvom man har badekar - i tilfælde af at det skulle løbe over. Så vidt jeg kan se er det nok, at karret har overløbssikring. Hvad er korrekt ?

- Vi skal også have en vaskemaskine i badet. Igen siger VVS manden, at der skal være et gulvafløb, i fald maskinen lægger. Er det korrekt ?

- Vi skal lave et indbygget badekar. Så vidt jeg kan se, er der krav om gulvhældning under karret. Men hvis der ikke er noget gulvafløb under karret, forstår jeg ikke hvad hældningen skal bruges til ??

- Er der andet man skal tage højde for, når man indbygger badekar ?

På forhånd tak for hjælpen smile
vh
Christina
Hej, Vi er stadig i gang med vores ombygning... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Bemærk dog også at det er ANBEFALET (især i lejligheder hvor man jo risikerer at genere en nabo eller over/under bo) at vådrumssikre alle steder hvor der er meget vanddamp. Dvs, også op ad væggen hvor badekaret står (!)

Det er dog ikke lovpligtigt, men udgiften er jo normalt kun en plovmand og et par timers ekstra arbejde når nu man er igang alligevel. Så overvej det.

Ellers vil jeg nu også "holde med" resten af panelet, det er praktisk at have gulvafløb, også selvom du har en faldstamme det hele kan tilsluttes.
Hej

Jeg er enig i at det ikke er et krav med gulvafløb udenfor brusenichen, hvis der er overløbssikring på badekar og håndvask, men det er nok nærmere dårligt håndværk.

Der skal vådrumssikres hele vejen ind under/bag badekarret og etableres 2% fald på gulvet her.

Lad være med at placere gulvafløbet inde under skabe eller lignende, da det skal kunne inspiceres og rengøres nemt.
Hej,

Tak for jeres svar.

Ja, det tyder meget på at et gulvafløb er en rigtig god ide.

Et frit stående kar er desværre ikke rigtig en mulighed - det har noget med 'dæsignet' at gøre wink

Der bliver selvfølgelig vådrumsikret rundt om væggene ved karret og på hele gulvet som krævet, men da jeg snakkede med centret for byggeri, mente de ikke at der behøvede at være hældning under karret, når det er indmuret.
Så længe der ikke er direkte gulvafløb under karet skal hældningen jo ikke bruges til noget.

Jeg ved godt at det står i bestemmelserne, men det må jo være med henblik på fritstående kar. Eller ?

Vedhæftet er en lille tegning af det nye bad.
- det grønne markerer hvor der skal være fliser
- kassen ved vasken kan åbnes med store skabslåger, så der er plads til inspektion, vaskemaskine osv.

[ATTACH]6106[/ATTACH]

[ATTACH]6107[/ATTACH]

[ATTACH]6108[/ATTACH]


Hvordan er det egentlig med en tørretumler. Findes de, hvor man ikke skal have et kæmpe udsugnings rør ?

mvh

Christina
Da der ikke findes indbygningsbadekar, hvor der kan tætnes effektivt langs vægge, mener jeg at membranen på både væg og gulv skal etableres inden montage af kar, ligesom faldet på gulvet også skal være der (evt med afløb under kar).
Hej Christina

Du kan få tørretumblere som ikke kræver aftræk - kondenstørretumblere. Virker ved af vanddampen fra tørringen kondenserer og vandet samles sammen i en beholder eller ledes til afløb med en slange. Du kan også få en vaskemaskine med kondenstørrefunktion så alt er samlet i én maskine - det er kun et spørgsmål om hvor ofte den skal bruges - har man hjemmeboende børn og maskinen skal bruges meget er en separat tumbler at foretrække, så man kan vaske mens tørringen foregår.

Jeg forstår stadig ikke den med hældning under badekarret.

Mvh
gug
Annonce
Hej

Kondenstørretumblere har en markant lavere levetid, da de altid er meget fugtige indvendigt, og rummet hvor de er placeret vil altid have en noget højere luftfugtighed, men varmen bliver i huset.

Selv vil jeg ikke vælge kondensttørretumbler næste gang.

Det større fald under karret er, fordi det er et sted man ikke umiddelbart kan holde under observation eller tørre op, og så må man konstruere sig ud af det.
Hej Back

Lige en lille sidebemærkning.

Prøv at se på danline's hjemmeside, de har et kar der hedder Twin, som måske passer rigtig godt i dit hjørne.
http://www.danline.com/Vandvittig-dk2.pdf

Eller held og lykke med dit projekt, jeg har også haft store kvaler med at tyde alle de regler.

MVH
Flemming
Hej,

Cool badekar smile men desværre for stort til vores hjørne....

Vedr. faldet under karret:
Umiddelbart som karret er nu er det nedsænket i helt lukket kasse, hvilket også er grunden til, at jeg er blevet overbevist om behovet for en inspektionslem.
Hvis hældningen skal have en funktion, skal lemmens åbning vel gå helt til gulv, så en eventuel læg kan løbe ud ??

Jeg forstår bare ikke helt, for når jeg har set indbyggede kar i andre hjem og på de forskellige monteringsvejledninger, sidder lemmen over gulvet, og så vil en eventuel hældning ikke have nogen betydning....??

Jeg tror bestemt, at vi laver et gulvafløb for en sikkerheds skyld, men jeg vil gerne lave det ovre ved faldstammen (ved det store vindue), så vi slipper for at skulle hæve gulvet eller skære i dæklaget.
Og nu spørger jeg lige lidt frækt: Da gulvafløbet jo faktisk blot er en sikkerhed for en eventuelt skade, kan jeg så tillade mig ikke at lave fald i hele gulvet ? rolleyes
Vi laver en let gulvkonstruktion og det er meget arbejde for et afløb som i første omgang (ifølge lovgivning) ikke er nødvendig.

Mvh
Christina
Hej

Der er ikke krav om fald på gulvet ude i rummet, men der må absolut ikke være bagfald, så lav lidt fald for en sikkerheds skyld.

Hvis man monterer sit badekar i en helt lukket kasse, er det nok nødvendigt med et gulvafløb under denne, og så en inspektionslem.

Besværligt, men der er en mening med galskaben. smile
Ja jeg tænkte det nok smile

Jeg tror, at vi går efter fald i gulvet under kar, stor inspektionslem i skillevæg ved kar (så eventuelt vand kan komme ud) og så et gulvafløb ovre under vasken. Det hele naturligvis med membran smile

...Men der behøver vel ikke komme fliser på under karet ?
Det er jo en lukket kasse hvor membranen beskyttes af selve karet...

mvh
Christina
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis