Varmepumpe (Bilka), igen, igen

Jeg ved, at der er flere herinde der kender noget til varmepumper (og en del der har en mening om samme emne).

Bilka har i denne uge et Scandesign Duo (2 indedele og 1 udedel) til 9999,-

Er der nogen der ved om dette er et godt anlæg (til prisen)? Vi har 1. sal på huset - derfor et duo anlæg. Umiddelbart virker det som om at begge indedele er "slim line" og de øvrige specifikationer ser rimelige ud. Dog er anlægger ikke med på teknologisk instituts positivliste over godkendte anlæg - jeg aner dog ikke om dette er vigtigt eller ej.

Erfaringer, viden m.v. efterlyses. På forhånd tak!

/hansen
Jeg ved, at der er flere herinde der kender noget... Vis hele indlægget
281 svar
 Følg tråden
Der er 270 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du vil være sikker på mængden af kølemiddel skal hele molevitten af igen og nyt kølemiddel påfyldes. Jeg ved ikke om forskellige mærker er mere eller mindre følsomme overfor kølemiddelmængder eftresom jeg (næsten) altid har holdt mig til Mitsubishi. Jeg har ca. 70 Mitsubishi Electric MSZ-FD25VABH varmepumper hos forskellige kunder og der er ingen af dem der har voldt problemer med afrimningen. Der er helt sikkert forskellige mængder kølemiddel på dem allesammen, så mit bedste bedste bud er at det er styringen på Panasonic'en der driller lidt.

Mht. afrimning så undrer jeg mig også over at mine to Mitsubishi Electric ikke rimer til af betydning. Derimod kan de Mitsubishi Heavy Industry varmepumper jeg tidligere har solgt godt fryse til en 15 cm. over bunden. Det er samme varmeydelse og finneafstanden er nogenlundeden samme. Måske kan andre kølemontører byde ind på den lille finte?
Hej Permo

Tak for svaret.

Ja, jeg ved snart ikke, hvad det er der er galt med min, men fungeret ordentligt har den aldrig.

Hvis du følger tråden tilbage, vil du se, jeg snart har haft den i to år, og jeg må da indrømme, at jeg snart smider den over højre....og køber en Mitsubishi.

Men man synes jo ikke det kan passe, det er jo ikke raket-videnskab at mont. en vp, nærmere tværtimod, men hverken importøren - kinnan.dk (Danmarkspumpen)eller de kølermontører de har anbefalet har kunnet finde ud af det. Bare det Kinnan.dk ikke aner hvor meget kølemiddel der skal på sådan en - siger jo alt om deres ekspertise.

Hvordan endte historien? Fik de styr på Panasonic'en?
Hej MDJ!

Jeg er også nysgerrig, og også lidt "flov", for jeg skrev nemlig også et langt indlæg d. 05-12, men kom til at klikke "tilbage" på min mus, hvorved det hele forsvandt.

Jeg har jo en lignende Panasonic (CS-HE9DKE), og har ligesom dig, haft en masse problemer med den. (Du kan læse om mine problemer tidligere i tråden). De drejede sig delvist om afisning. Surt at det gik tabt, for jeg havde timet dens afisninger helt præcist, og skrevet en masse detaljer, og pist væk var det hele.

Anyways, så ville jeg bare fortælle dig, at du endelig ikke skal "smide den over skulderen", for min er på sit tredie år, HELT uden indgriben og stik imod alt logik, gået hen og blevet rigtig god. Den har således fungeret rigtig godt hele vinteren, MEN logisk er den nu ikke. Den har været min absolutte primære varmekilde hele vinteren, og jeg har kun haft gang i brændeovnen når jeg gad. Ikke en eneste gang har det været kulden der dikterede hvornår jeg skulle ud med brændespanden.

Da det var allerkoldest, kørte den fuld skrue næsten hele tiden, og det endte med at jeg af ren nysgerrighed, gik ud for at se "om den dog ikke snart var iset til".. og DET var den.. der var simpelthen is op om lamellerne i et omfang jeg ikke har set før, men der strømmede alligevel det dejligste varme luft ud af den.. Den afisede i denne tilstand med ca 1 - 1½ times mellemrum, og så VIDT jeg husker var det i en 7-9 minutter pr gang, men jeg kunne ikke umiddelbart se nogen forskel på isen i udedelen før/efter afisning.

Faktisk var der SÅ meget is oppe i selve kølelegemet, at jeg blev bange for at det skulle deformeres, så jeg arrangerede en "tropisk hedebølge" med brændeovnen på fuld smæk, og satte Panasonic'en på cool / 18 grader og lav blæser i 5-6 timer, for simpelthen at tø den op. (Er det mon det rigtige at gøre i denne situation??)

Nå, men logik har aldrig været den VP's stærkeste egenskab, og ganske rigtigt, nu her hvor det er blevet en del varmere, afiser den tilsyneladende OFTERE...???!!! OK, jeg har hele tiden haft LIDT svært ved at forstå virkningsgraden i varmepumpen fuldt ud, og det har denne sæson bare gjort hele konceptet endnu mere uhåndgribeligt.

Problemet med at selve indedelen var ustabil, og inde-blæseren bare stoppede mens udedelen pumpede videre, er forsvundet... Dog har jeg tilsyneladende stadig ingen synderlig indflydelse på blæserhastigheden.

Jeg havde en kølemontør ude for at give et tilbud på en VP i den anden ende af huset, som fortalte at jeg kunne få den til at afgive mere varme, hvis jeg fik flyttet indedelen ned.. den sidder ca 15 cm fra loftet, og min udedel sidder 30-40 cm over jorden, på østsiden af huset, og der er ca 2 meter rør.

Håber at du kan bruge nogen af mine erfaringer/data til noget, selvom det er totalt forvirrende.

Mvh CD

Mvh
Selvom der ikke var meget sommer i år, har jeg en snigende mistanke om at det nok skal blive koldt til vinter, og SÅ skal vi da traditionen tro ha gang i tråden her igen !

Jeg har jo som de fleste andre Panasonic-ejere lidt afisningsproblemer, og da jeg købte min CS-HE9DKE fik jeg en bonus-installationspakke med. Denne inkluderede faktisk et afisningskabel, og en temp-sensor. Desværre fulgte der ingen installationsvejledning med, og kølemontøren mente ikke det var nødvendigt at montere den. (Måske hang det sammen med den manglende vejledning).

Jeg har kigget efter terminaler i udedelen, som kunne se ud til at være forberedt til formålet, men kan ikke se noget, og har således ikke den fjerneste ide om hvor den skal monteres. Det hjalp ikke at Panasonic har trykt diagrammet på låget til elektronikken.. for her er heller intet angivet mht tilslutning. Der er omtalt tre sensore, pipetemp, airtemp, og dischargetemp.. og det forekommer mig, at de alle er til maskinens almindelige funktion.

Antifrys-kittet består af varmeledningen (som ligner en alm. stump ledning, med en gummitut i enden), og en termostat, som ligner en udgangstransistor fra en Amerikansk bilradio ala 1970`.

Imidlertid vil jeg egentlig gerne prøve at montere den, for jeg havde jo noget is i udedelen sidste år, jfr. indlægget ovenfor, og måske kunne man med fordel ha det kabel kørende når det er allerværst med isen. (Færre afisninger, med det forhåbentlig mere effektive kabel)

Er der nogen der har erfaringer med montering af sådan en fætter, ved hvor den skal tilsluttes, og kan berette lidt om hvordan det fungerer ?

Forresten, rensede jeg min "udedel" idag, og det vil jeg gerne anbefale. Min var ihvertfald fyldt med blade og birkefnuller i bunden, og hvis vandet ikke kan løbe fra, bliver det som bekendt til is, som ikke gavner effekten ret meget..

Mvh CD

Mvh
Annonce
Det bør Panasonic da kunne levere, enten via vejledning eller information fra deres support afdeling.
Tak for forslaget, men sidst jeg talte med Panasonic Danmark, lød det altså som om at de ikke var klar over at de lavede varmepumper... men det er så også nogle år siden nu. Jeg prøver igen imorgen!

;-)


Mvh
Chryslerdude: kan du sige noget om dit strømforbrug op din VP?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Vigtigt: En varmesnor kan ikke afhjælpe en varmepumpes problem med afrimning. Snoren er der udelukkende for at forhindre is i hullerne i udedelens bundplade. Den gør hverken fra eller til hvis varmepumpen ikke kan afrime. Problemer med afrimning skyldes sandsynligvis styringen, placeringen af en føler eller mangel på kølemiddel.
Hej Kent!

Nej, desværre.. jeg har ingen anelse, og selvom jeg har et nydelige "220v forbrugs-ur", så er dens fødekabel ubrudt hele vejen ud til tavlen, ellers havde jeg skam gerne skudt det ind imellem, og svaret helt præcist!

mvh CD

Mvh
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis