Hej!
Jeg har også luret en hel del på Bilkas Scansign, også ud fra en betragtning om at man får hvad man betaler for. Min tankevirksomhed omkring "de billige anlæg", er primært næret af at de andre koster det dobbelte, men ER de mon så virkelig dobbelt så gode....?!?! Bilkas modeller brøster sig endvidere med en hel række "fantastiske features" til spotpris og mulighed selvmontages, mens de gamle velkendte fabrikanter nærmest skal hives frem fra skjul til meget højrere pris, plus kølemontør hvis garantien skal bibeholdes.
Det ville være virkelig skønt hvis nogen der faktisk HAR købt i Bilka, som kunne udtale sig lidt her på tråden, men så havde de vel meldt sig her allerede. Jeg drog selv ud i Bilka for personligt at inspicere Scansign (og duo), men allerede da jeg så kabinettet gik jeg kold. Det er naturligvis effektiviteten, og ikke beklædningen man skal dømme ud fra, men alligevel havde jeg åbenbart for meget indgroet kærlighed til god finish, til at jeg ville gi 10.000 for sådan en plastic-karl som Scansign modellen.
Frontpladen så næsten ud som var den designet til at klapre. Jeg prøvede venligt at klikke den på plads, men den tog ikke imod mine kærtegn. Det skal dog nævnes at mange af de opstillede demomodeller har fået en hård medfart, og at hængslet kan være knækket eller på anden vis molestreret.
Man kan jo også få to seperate anlæg for under halvdelen af duos pris, så Duo-udedelen MÅ da kunne køre indedelene uafhængig af hinanden. Ellers er det utroligt svært for mig at se fidusen i "duo" ud over at der kun er 50db i den ene ende af huset udendørs, mod 49db i begge ender fra to særskildte Scansign "single" anlæg. (Begge Scansign er i øvrigt opgivet til mellem 32-39db indendørs).
Da jeg så stod derude i det store varehus, med knuste varmepumpedrømme pga billigt kabinet, fik jeg snart øje på et andet anlæg der ikke var i avisen som hedder DI50, og angiveligt anvender en "ny teknologi" som de kalder DC-inverter. Dens design så en del mere indbydende (robust) ud.
Den afgiver angiveligt også ca.33-41 DB inde, og 50db ude, men som de så morsomt formulere det, "sikrer den helt op til 75% besparelse på elregningen" imod Scansign som til sammenligning kun "sikrer op til 66%".
(Jeg mener at DI50 stod til ca.5500,- og var naturligvis også på tilbud og man sparede vist ca 2000,- men vil ikke hænges op på priser). For 1000,- mere kan man altså få to seperate anlæg, der sikrer op til 11% besparelse i forhold til Scansign.
Indrømmet... jeg ville hjertens gerne bare suse ud og købe to DI50 DC-Inverter'e allerede i morgen, men SKULLE den tilfældigvis gå hen og gå i stykker, så ville jeg altså blive noget ked af det hvis jeg ikke kan få reservedele om 6-8 år. Ingen derude vidste noget om dem, så vis nogen har købt en "Bilka-pumpe", så spring venligst til keyboardet og skriv
:-)
Mvh