http://www.aalborg-portland.dk/default.aspx?m=4&i=269&pi=33&pr=6 BORDPLADER I BETON - det er lettere, end du tror
[LIST=1]
[*]Først skal du tage stilling til, hvordan overflade-strukturen på den færdige bordplade skal være. Skal der være større partikler i overfladen som f.eks. sten og skærver, eller mindre partikler i form af sandkorn op til 2 mm?
[*]Når du har bestemt overfladestrukturen skal du udforme en form, som bordpladen skal støbes og hærde i. Til det formål bruges en hård plade med en glat overflade. Den glatte plade kan være en støbeplade eller evt. en glat masonitplade.
Det er vigtigt, at den glatte side vender opad i formen, da den kommer til at forme oversiden af bordpladen.
Formen skal have en kant afhængig af bordpladens ønskede tykkelse, der ikke bør være under 4 cm.
Skal bordpladen udstyres med en vask, skal der laves der en udsparing (hul) i formen på størrelse med vasken. Der skal ikke beton i udsparingen.
[*]Næste punkt i processen er sammensætningen af betonen. Ønskes der en flade i terrazzo-look, blandes skærver og cement i forholdet 1:1 = 1 del cement og 1 del skærver. Ved tilsætning af vand anbefales det, at lave blandingen i så fed en konsi-stens som muligt, men stadig, så den er til at arbejde med. Hvis der ønskes små partikler i overfladen, som på pudset beton, skal forholdet være 1:2½ = 1 del cement og 2½ dele sand/grus. I dette tilfælde skal blandingen også have en rimelig fed konsistens, men stadig let bearbejdelig.
Cementen som kan anvendes er RAPID

AALBORG CEMENT

eller AALBORG WHITE

cement. Det er vigtigt, at anvende en af de nævnte cementtyper af hensyn til blandingsforhold, bordpladens styrke og holdbarhed.
Ønsker du farvede bordplader, kan begge cementtyper tilsættes oxydfarve. Maks. 4 - 5 % farve anbefales, da betonen ellers mister styrke ved brug af mere farve.
[*]Inden blandingen hældes i formen, er det nødvendigt at smøre formen med slip-middel, for at kunne få pladen fri af formen efterfølgende. Det er nødvendigt, at armere pladen med jern eller rionet med masker i passende størrelse minimum 4 mm tykt. Skal der laves hul til vask i pladen, skal der være gennemgående jern på de langsgående sider ellers kan pladen risikere at knække.
[*]Ved støbning af bordpladen skal der først hældes ca. 2 cm beton i formen jf. ovenstående. Derefter lægges jernarmeringen i, hvorefter beton fyldes i op til formens overkant. Så skal massen vibreres eller pudses/gynges på plads, således at luftlommer og luftporer i bunden af formen udjævnes. Herefter dækkes formen med plast, som ligger i fem døgn.
[*]Efter afformningen skal bordpladen slibes, og derefter behandles med voks, såle-des at den ikke tager imod fedtpletter og lignende. Voksprodukterne kan købes i byggemarkedet.
* Det anbefales, at du støber et par små fliser i forme på f.eks. ca. 30 x 30 cm, for at få en fornemmelse af hele processen.[/LIST]