Toilet i kælder ?

Davs

Nogen der ved om det kan lade sig gøre, at lave kombineret spa/toilet i en kælder, når faldstammen er ca. 50cm over gulv i kælderen?? - faldstamme går ind til naboen (Rækkehus) (Faldstamme fra badeværelse i stueetagen)

Der er godt nok afløb i kælderen, til vand, fra vaskemaskine ??

Er der dermed umuligt at få toilet i kælderen ?
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Citat fra StenKrog

Davs

Nogen der ved om det kan lade sig gøre, at lave kombineret spa/toilet i en kælder, når faldstammen er ca. 50cm over gulv i kælderen?? - faldstamme går ind til naboen (Rækkehus) (Faldstamme fra badeværelse i stueetagen)

Der er godt nok afløb i kælderen, til vand, fra vaskemaskine ??

Er der dermed umuligt at få toilet i kælderen ?


Hvis der er et afløb i kælderen, skulle det være muligt at etablere toilet og bad. Spørgsmålet er blot hvor meget der skal graves for at komme i forbindelse til faldstammen, du skriver godt nok at den sidder en halv meter over gulvet. Men den må fortsætte længere ned, så der skal du nok lige have en snak med naboen for at se hvordan det er hos ham.
Noget helt andet er så om du overhovedet må indstalere et badeværelse i kælderen, her skal du nok på Teknisk forvaltning eller lignende. Måske det var en ide at aliere sig med en vvs mand

V.h. Håndværkeren smile
Damn, var lige nede at kigge nærmere. Det ser udtil at det afløb der er til vaskemaskinen går ca. 80cm ned i jorden og bliver sluttet til et andet, formodentlig det fra faldstammen, fra toilettet fra stueetagen. Men damn det er klamt. Der står vand i kloakken.
Ja selvfølgelig står der vand i kloarken, der sidder jo en vand lås der skal forhindre at hele din kælder stinker at lort
Kunne seriøst ikke forestille mig at de i 1949 vidste hvad en vandlås var..!! eller er det bare mig ??

Inden vi købte huset, fik vi afvide, at vi skulle være forberedt på, at der kunne komme vand op af kloakken i kælderen, når der regnede voldsomt..
Kunne seriøst ikke forestille mig at de i 1949 vidste hvad en vandlås var..!! eller er det bare mig ??

Jo, det kunne de. Allerede for 2500 år siden havde de gamle romere et veludbygget kloaksystem med vandlåse. De havde i øvrigt også gulvvarme i deres baderum.
En vandlås forhindrer ikke mod indtrængende vand. Det gør derimod en ny type "vand¨ås" med en contraventil.

I øvrigt kan du vælge et toilet med pumpe og "affaldskværn" og derved få den ønskede højde på dit toilet afløb.

Mvh.
bodker

Annonce
Citat fra bodker

.......... I øvrigt kan du vælge et toilet med pumpe og "affaldskværn" og derved få den ønskede højde på dit toilet afløb.

Så skal du bare huske, at afløbsinstallationen efter kværnen er er trykledning, og derfor skal udføres af andre materialer, end almindelige afløb.

De røde rør til kloakker, og grå til afløb, er fremstillet til et maximalt tryk på 0,5bar. Afløbet fra et pumpet toliet kan udføres i hård PVC, der limes sammen, i stedet for rør med almindelige stikmuffer. Men uanset materialevalg, så husk at de skal være godkendt til afløb/kloak, og at såvel rør som samlinger + overgang til kloaknettet skal være trykfast.

Husk i øvrigt også at montere en kontraventil på ledningnen.

JpS

" Who dares wins" - Eller rettere:  "Who tries learns!"
Aut. Vvs-installatør og kloakmester.

Tror sku stadig, at jeg rykker hele gulvet op, så der kan komme både vandlås+kontraventil på.... men vil lige have et bud på hvad det koster at få kloakmester ud at fixe det...
Citat fra StenKrog

Tror sku stadig, at jeg rykker hele gulvet op, så der kan komme både vandlås+kontraventil på.... men vil lige have et bud på hvad det koster at få kloakmester ud at fixe det...

Ikke nogen dårlig ide. Og det bliver jo ikke dyrere, hvis du selv slår det gamle gulv op, og fjerner brokkerne. Husk at passe på andre installationer i gulvet i givet fald.

Hvis der er andre kloakinstallationer dernede, så burde du kunne anvende et std. toilet. Dog skrev du noget om, at du kan risikere opstuvning (vand der står op gennem afløbene) ved kraftige regnskyl.

Det smarteste du/kloakmesteren kan gøre, er at kontakte den tekniske forvaltning (good luck med det, det næste ½ års tid wink) og få oplyst opstuvningskoten for dit område. Det er et mål for hvor langt vandet kan stå op i kloakkerne. Kotesystemet tager udgangspunkt et et fælles nulpunkt (Århus havn). Den kote sammenligner du med koten for dit kældergulv. Hvis opstuvningskoten er højere end koten for dit gulv, så kan du få problemer, da man normalt regner et toilet til 35cm over gulvet. Det kan godt være at vandet ikke vil løbe over kanten på toilettet, men det vil være lidt ....... hmmm .... træls at se på hvad der i givet tilfælde vil sejle rundt i kummen.

Det lyder forvirrende, det ved jeg godt.

Vi kan også tage en forenklet version: Har du haft vand på gulvet i kælderen?
Hvis ja, så overvej en pumpet løsning.
Hvis nej, så lav en almindelig løsning. Det vil du blive mest glad for i det lange løb, det støjer mindre (pumpen larmer) og reservedele kan skaffes i stort set alle byggemarkeder. En pumpe passer typisk kun reservedele med sig selv, og det kan give lidt problemer. Og når du så har gulvet oppe, så smider du naturligvis osse lige en gulvslange ned, så du kan få varmet tæerne. Vær i øvrigt her opmærksom på det nye bygningsreglement. Her er det ikke længere nok, kun med gulvvarme, der skal yderligere varme til. Men det kan klares med en håndklædetørrer, der jo så igen har flere fordele i forhold til en radiator.

Og så lige et generel tip: Når du får lavet noget, der efterfølgende bliver skjult i gulve, vægge lofter etc. så tag billeder undervejs - masser af billeder. Det er en kanon hjælp, hvis der bliver problemer senere, eller hvis du skal bygge om/videre.

God fornøjelse med projektet.
JpS

" Who dares wins" - Eller rettere:  "Who tries learns!"
Aut. Vvs-installatør og kloakmester.

Jeg bukker og takker for indlæget...Vil prøve at tage kontakt til den lokale tekniske forvaltning....Skal alligevel først igang til sommer, så vil jo starte nu, er udemærket godt klar over hvor lang tid tingene tager...

Ang. vand i kældren, er kun noget som står i vores tilstandsrapport...Har snakket med andre beboere, og de har fortalt, at kommunen var her for at rense kloakkerne, og siden har det ikke været et problem for nogen, at der har stået vand op.

Men hvorfor ikke bare sætte en kontra ventil på, ved toilettet?? så slipper man da for at der kommer noget uhyggeligt klamt op der ?
Citat fra StenKrog

........ Men hvorfor ikke bare sætte en kontra ventil på, ved toilettet?? så slipper man da for at der kommer noget uhyggeligt klamt op der ?

Der findes sådan en "kontraventil", det hedder et "højvandslukke". Man bruger det som regel kun i yderste nødstilfælde foran et toilet, da toilettet jo ikke vil kunne bruges, når lukket skærer af.

Hvis det skal monteres i et badeværelse, som dit projekt her, så skal det monteres så det lukker for både toilet, gulvafløb og hvad der ellers er i rummet/på installationen. Og det betyder at rummet ikke kan bruges under større regnskyl.

Slå kold vand i blodet, og hør hvad kloakfætteren har at sige, han bør kende mulighederne, hvis han kommer fra området. Rent principielt ville jeg betragte et højvandslukke på et toilet som den sidste mulighed, hvis alle andre viser sig ikke at kunne anvendes.

Du kan evt kikke lidt på den her side.

JpS

" Who dares wins" - Eller rettere:  "Who tries learns!"
Aut. Vvs-installatør og kloakmester.

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis