Osmose
Polyester og gelcoat er gennemtrængelig for vand, men ikke for andre opløste stoffer. Nu optræder polyesteren og gelcoatlaget som en halvgennemtrængelig (semipermeabel) membran, der adskiller den vandige opløsning i laminatsmaterialets hulrum fra det vand, båden sejler i.
Dette er som bekendt en vandig opløsning først og fremmest af kogesalt (natriumklorid), men også af andre salte.
Et sådant system opfører sig som en osmotisk celle hvilket vil sige, at der vil ske transport af materiale gennem den halvgennemtrængelige membran, indtil der er indtrådt koncentrationsligevægt, d.v.s. indtil koncentrationen af opløst stof i de vandige opløsninger på hver sin side af polyesteren/gelcoatlaget er blevet ens.
Da de opløste stoffer ikke kan trænge igennem polyesteren/gelcoaten, vil koncentrationen i hulrummet på et tidspunkt overstige koncentrationen i sejlvandet. Vand vil trænge ind i hulrummet for at fortynde den vandige opløsning til samme eller lavere koncentration som udenfor. Dette kaldes osmose.
OsmoseblærerI vort tilfælde er membranen gelcoaten på glasfiberbåden, og væsken er vand. Vand vil altid trænge ind i gelcoat og polyester, hvor det samler sig i hulrum. Her vil vandet opløse de vandopløselige bestanddele, der altid forekommer i glasfiberlaminater.
Disse er udpræget i dårligt udhærdet gelcoat og polyester. Derved dannes en vandig syreholdig opløsning, hvis koncentration hurtigt overstiger koncentrationen af det vand båden sejler i. Den koncentrerede vandige opløsning i laminatet vil ikke kunne trænge ud gennem polyesteren og gelcoaten, men vandet udefra vil trænge ind for at "fortynde" den koncentrerede væske. Derved opstår et overtryk, "det osmotiske tryk", som vil stige indtil koncentrationsforskellen er udlignet. Trykket kan blive op til 3-5 atmosfære, hvilket fremkalder blæredannelse i laminatet. Det er kun de dele af båden, som har direkte kontakt med vandet, der har risiko for osmose, f.eks. bunden.