Tilslutning af opvaskemaskine

Mobobo
Mobobo
21 2000
Hej
Jeg har ’arvet’ en Siemens Eurostar opvaskemaskine som jeg gerne vil have tilsluttet. Jeg har læst et indlæg på denne side (http://www.lav-det-selv.dk/forum/showthread.php?t=43145), men min tilslutning ser dog noget anderledes ud (se Billede ”Vask”) og jeg har derfor brug for lidt råd.

Tilslutningsslangen fra opvaskemaskinen (Billede ”Tilslutning”) er med 3/4” gevind og jeg kan derfor ikke bare sætte et alm. 15mm T-stykke ind efter hanen (markeret med blåt 2-tal på billedet ”Vask”) eller hva’? Det ville jo kræve at jeg også skulle indsætte en fitting som indsnævre opvaskemaskinens 3/4" tilslutning til de 15mm som er på T-stykket og jeg er i tvivl om det er problemfrit…kommer der for lidt tryk på vandet når den indsnævres?

Mit bedste bud på en alternativ løsning er at indsætte et fordelerrør/2 /3/4” –15mm (Se billede ”Fordelerrør”) som jeg ville tilslutte lige under hanen (markeret med grønt 1-tal på billedet ”Vask”)
Så ville tilslutte opvaskemaskinen ’for neden’ på fordelerrøret (markeret med rødt 3-tal), kold vand på det ene 15mm gevind og sætte en slutmuffe på den andet 15mm gevind.

I begge tilfælde er jeg klar over at jeg skal bruge pakgarn, afløbet har jeg også styr på og mht. EL ringer jeg til en professionel. Men..

1. Er nogen af mine løsninger brugbare?
2. Har jeg brug for en kontraventil nogen steder eller er det den ”boks” (/aquastop?)
som sidder på tilslutningsslangen fra opvaskemaskinen (Billede ”Tilslutning”)

Venlig Hilsen

Mobobo

[IMAGE:1464]

[IMAGE:1465]

[IMAGE:1466]

18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Fladder
Fladder
537 4600
Du skruer overgangen til PEX af lige under ventilen - her monteres så et helt almindeligt 3/4" Tee

på den nedeste afgang fra Tee´t skruer du din pexovergang på igen

Nu har du din gamle installation + en 3/4" fri muffe (på Tee´t)

I denne monteres en kontraventil og dit Aquastop-agregat

Så skulle den være der wink

Med venlig hilsen

Fladder
Mobobo
Mobobo Trådstarter
21 2000
Tak for dit svar.
…og så skal jeg vel indsætte 2 brystnippler for at lave 3/4"-tee’s indvendige gevind(muffe) om til udvendige(nippel) så det passer til tilslutningerne?

Mht. Kontraventiler:
Jeg håbede på at jeg kunne finde en Ballofix kuglehane m.kontraventil, men så vidt jeg kan se findes den ikke i 3/4", kan det passe?
Faktisk kan jeg slet ikke finde en eneste 3/4" kuglehane med kontraventil.

Så jeg gætter på at jeg må benytte en kontraventil uden hane?

Kan denne benyttes?: http://www.lavprisvvs.dk/shop/default.asp?ProductID=1609- Jeg er i tvivl om materialet (jernindholdigt?) og om den ikke går i den forkerte retning?

eller skal det være messing hvis tee-stykket også er messing?(kobberindholdigt)
Jeg synes kun at jeg kan finde muf/muf kontraventiler i messing og ikke muf/nip når jeg leder på nettet. Kan det virkelig passe at jeg i så fald skal indsætte en brystnippel på hver side af kontraventilen?

Alt i alt - Er mit diagram (billed "diagram") korrekt og kan jeg indsætte en hvilken som helst kontraventil uden at bekymre mig om det er jern eller messing?

Venlig hilsen
Mobobo

[IMAGE:1463]

Fladder
Fladder
537 4600
Først og femmest er det kun ved brug af rene kobberrør at du skal bekymre dig om rækkefølge

Den rigtige kontraventil kunne være denne http://www.vvs-eksperten.dk/catalog/product_info.php/cPath/288_289/products_id/2410

Den i dit link , vender ganske rigtigt forkert

Tror heller ikke der findes 3/4" hane med indbygget kontraventil

og ja....du bliver nødt til at bruge nipler i dit tee

Med venlig hilsen

Fladder
Annonce
Annonce
Mobobo
Mobobo Trådstarter
21 2000
Tusin tak for hjælpen.
Så blev jeg klogere og får for håbentlig tilsluttet mit 'arvestykke' når jeg får købt de rigtige dele.

Venlig hilsen
Mobobo
Tør jeg spørge hvad meningen er med kontraventilen? Min opvaskemaskine har ingen ved tilslutningen.

MvH,

Bent.
Hej Bent: Hvis du tager på 2 ugers ferie til Hawai og ikke lukker dine vandhaner til opvask-vaskemaskine, så lukker kontraventilerne for vandet hvis der sker et brud, den største skade sker der nok i køkkenet hvor der ikke er noget afløb, men vandregningen bliver lige stor begge steder Mvh Benny.

Benny N.
Annonce
Annonce
Fladder
Fladder
537 4600
kontra-ventilen har ikke noget med ledningsbrud at gøre, det tager aquastoppet sig af

Kontraventilen skal indbygges da der er pumpe i opvaskemaskinen, og man risikerer derfor at den sætter tryk baglæns ud i vandledningen

Med venlig hilsen

Fladder
Hmmmm. Jeg er stadig forvirret, men på et højere plan.
Aquastoppet har jeg og er glad for, selv om der indtil nu ikke er sket noget (7-9-13).

Men pumpen pumper vel vandet ud i afløbet? Til at tage vand ind sidder der vel bare en magnetventil eller? Jeg kan ikke se at der skulle kunne presses vand tilbage i vandledningen.

Indtil jeg har fået mere sandsynlige svar, vil jeg holde mig til at kontraventilen er unødvendig.


MvH,

Bent.
Fladder
Fladder
537 4600
Bent

Du behøver skam ikke tag mine ord for gode varer - læs i manualen til din eller en anden opvaskemaskine

Her står der sikkert at hvis der ikke i opvaskemaskinen har indbygget kontraventil (det har mange ikke) skal der monteres en sådan

En opvaskemaskine kan jo både pumpe vandet rundt i maskinen eller ud af den, hertil kommer at jeg mener at pumpen sætter højere tryk end vandværket - derfor risiko for tilbagepumpning

De samme regler gælder i øvrigt for vaskemaskiner og vandvarmere (varmen hæver trykket)

Med venlig hilsen

Fladder
Det er farligt selv at rode med autoriseret arbejdsområde Vvs + El + kloak, især når man ikke har forstand på det. Derfor spørger man f.eks. her, hvor der straks er hjælp at få. Desværre er det ikke altid sandheden, men mest formodninger der fremtures med.
Mindst en kontraventil SKAL være monteret på hvert enkelt installationsnummer (forbruger/bolig) hvor dens funktion er, at i tilfælde af ledningsbrud, et eller andet sted i byen, forhindrer den at det vacum der kan opstå, kan tømme div. maskiner - badekar - varmtvandsbeholderre -etc. for vand. Hvis ventilen ikke var der, kan der trænge sæbevand/forurenet vand tilbage i ledningsnettet, og når vandværket åbner for vandet, er der forurenet vand hos naboerne.

Med hensyn til materialevalg, skal man passe på. Er der bare et stykke kobberfittings et eller andet sted i installationen, der ikke anvendes jernfittings.

Mvh. Birger

Hvis øl er sundt, så må meget øl, være meget sundt. §;-)

www.baekhus.dk
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her