Det hænder, at jeg handler hos Bauhaus, men jeg vil gerne give et par eksempler på oplevelser, jeg har haft som kunde. Oplevelser der efterhånden gør mit forhold til dette byggemarked noget anstrengt:
Jeg ser en opstilling med Velux ovenlysvinduer i Drive-In i Viby. Sådan et vil jeg gerne have, og jeg henvender mig til en medarbejder. Det er en hverdag først på eftermiddagen, men desværre der er simpelthen ingen, der har forstand på at bestille et sådant vindue til mig lige den dag. Den pågældende medarbejder er dog meget imødekommende, og vil også gerne lære at bestille disse vinduer, men han kan altså ikke endnu, og der er heller ikke andre, der kan.
Nå, jeg tager af sted uden at have fået bestilt et vindue, og vender tilbage et par dage senere men desværre: Der er heller ikke denne dag nogen, der kan denne kunst at bestille et ovenlysvindue. Det stiller jeg mig lidt undrende over for, men sådan er det altså.
Efter yderligere et par dage lægger jeg igen vejen forbi varehuset nu forsynet med tre navne, som jeg telefonisk har fået oplyst mestrer dette stykke avanceret sagsbehandling, som en ordreafgivelse til Velux åbenbart er. Ingen af de pågældende medarbejdere er dog til at træffe, og jeg står nu igen med en Bauhaus-medarbejder, der indrømmer ikke at vide, hvordan han skal gribe opgaven an. Da jeg fortæller ham min lille historie, kan han vist godt se, at det er helt galt. Lidt tøvende går han derfor i gang, og det lykkes faktisk med lidt hiv og sving at få afgivet ordren. Det tager ca. en halv time ved tasterne, men så er den også klaret.
Nogle uger senere finder jeg ud af, at jeg nok hellere må bestille et lysningspanel til vinduet. Jeg havde overvejet af lave det selv, men beslutter at bestille et byggesæt fra Velux. Denne gang havde jeg min kone med. Nu skal det blive spændende at se, om der er nogen, der tør påtage sig opgaven, og hvor lang tid, det så eventuelt vil tage at få den ekspederet, siger jeg til hende, da vi går ind. Jeg ved ikke, om hun mente, jeg overdrev min forrige vindueshistorie lidt.
Der var faktisk én, der lidt småsvedende gik i gang. Han havde tydeligvis ikke prøvet det før - ikke ret mange gange i hvert fald - og ringede flere gang på telefonen for at få hjælp, men det lykkedes til sidst. Det tog kun ca. 45 minutter, så var der bestilt et lysningspanel hos Velux.
Ikke et ondt ord om den pågældende medarbejder. Han gjorde virkelig sit bedste, og jeg tror han undskyldte ca. 10 gange undervejs, at det tog så lang tid og min kone fik på den hårde måde at se, hvad det var, jeg havde talt om.
Senere skulle jeg bruge et stykke værktøj fra Wolfcraft (en skabelon til sinkefræsning med overfræser). Det havde jeg engang set på hylderne i Tilst, men i Viby var det ikke at finde. Da jeg spørger til det, får jeg at vide, at det kan bestilles hjem blot ikke denne dag, da klokken har passeret 16. Vi kan tales ved næste dag i telefonen.
Da jeg ringer op, får jeg at vide, at det vil blive undersøgt, om dette stykke værktøj er en vare, der normalt lagerføres. Ellers kommer der gebyr på ved hjemtagning.
Beskeden er, at det skal tages hjem kun til mig, og at prisen derfor er 811,00 kr. Et svar der i øvrigt var over 5 timer undervejs, og jeg måtte rykke for svar kl. 15.45. Det skulle jo være inden kl. 16, hvis varen skulle bestilles hjem. Prisen på over 800 kr. undrede mig lidt, da jeg ved, at Tilst har solgt værktøjet til ca. 450,00 kr. for ikke så længe siden. Det er så gebyret, der er synderen - flere hundrede kroner. Hvis jeg så i øvrigt ønsker at bestille, kan det ikke foregå via telefonen. Jeg bliver nødt til at komme ud og betale. Let skal det ikke være
! Og hvorfor skulle vi så i øvrigt ringe sammen om sagen som aftalt?
Jeg kontakter nu importøren af Wolfcraft for at få anviste en anden forhandler. Beskeden herfra er, at Bauhaus i såvel Tilst som Viby har varen som lagervare under egne mærker benævnt Craftomat, samt at prisen er 499,00 kr. Det er det samme produkt. Hvorfor ved en værktøjsmand i Bauhaus ikke det? Hvorfor kan personer uden for Bauhaus så let som ingenting rådgive om de varer, Bauhaus har på programmet, mens Bauhaus egne medarbejdere dårligt nok ved, hvad man taler om?
Jeg ringer så til Bauhaus med de oplysninger, jeg har fra importøren. Bl.a. at det burde være en lagervare, eller at værktøjet i hvert fald skulle kunne skaffes uden videre - og at jeg faktisk gerne vil købe dette stykke værktøj. Den pågældende kigger lidt på hylderne med telefonen i hånden, og prøver at sælge mig et stykke dyvelværktøj til 499,00 kr. i stedet for.
Nej tak, nu er det altså en sinkning, jeg skal udføre, og jeg har som sagt fået oplyst, at Craftomat har dette stykke værktøj på programmet. Kan jeg ikke få det taget hjem? Hvordan vil du have, jeg skal gøre det? - er svaret fra den kære medarbejder
Var det virkelig noget, jeg som kunde i butikken skulle kunne svare på, eller var det et svar i afmagt fra en medarbejder i værktøjsafdelingen i Bauhaus. Det er jo det sidste - men hvordan kan det dog gå til, at en værktøjsmedarbejder næsten går i spåner over at skulle hjemtage et stykke værktøj?
Problemet var tilsyneladende, at varenumrene ikke var de samme som på værktøjet fra Wolfcraft, og som jeg havde fundet frem til og forsynet ham med. Nu skulle han selv finde dem på Craftomat, og det var åbenbart for meget.
Det lykkes mig dog at overtale vedkommende til i det mindste at undersøge spørgsmålet. Efter 2 dage var beskeden den, at det kunne de ikke klare. De vidste ikke helt, var det var for et stykke værktøj, og de havde det i hvert fald ikke på programmet - så desværre. De kunne ikke hjælpe mig.
Jeg ringede nu til Stark, og deres værktøjsmand sagde: Nej - det har vi ikke, men jeg vil gerne undersøge, om vi kan skaffe det og ringe tilbage. Nøjagtig 3 - tre - minutter efter ringede han tilbage: Den kan jeg godt skaffe fra dag til dag. Prisen er 455 kr. + moms. Det er 568,75 kr. inkl. moms.
Det kan godt være, at værktøjet koster lidt mere hos Stark. I dette tilfælde i hvert fald, men til gengæld er der super-effektiv og sagkyndig rådgivning. Kontrasten til den famlende, usikre og inkompetente rådgivning ved Bauhaus er slående.
Jeg har det efterhånden sådan, at jeg ikke tør spørge om noget som helst i Bauhaus. Går man f.eks. ud på trælasten og spørger efter et toplægte-beslag som sidder på næsten ethvert hus med saddeltag i Danmark, og som er en ganske almindelig vare i alle øvrige byggemarkeder så mødes men med et undrende blik over denne mærkværdige forespørgsel.
Jeg forstår ikke, at man som medarbejder i Bauhaus ved så lidt, om de ting og sager, man burde vide næsten alt om. Det må være dybt utilfredsstilende og frustrerende for den enkelte medarbejder. Det er det i hvert fald for kunden, kan jeg hilse og sige - og det burde det også være for organisationen bag Bauhaus. Ledelsen især naturligvis.
Jeg er i øvrigt hverken tømrer eller snedker, men en ganske almindelig gør-det-selver. Jeg burde være i kernekundegruppen for Bauhaus - men det er godt nok svært at føle sig som en kunde, der bliver taget seriøst.
- Eller er det mon bare mig, der altid er uheldig med Bauhaus?
Med venlig hilsen
Lars K