Bauhaus...!!!

Det hænder, at jeg handler hos Bauhaus, men jeg vil gerne give et par eksempler på oplevelser, jeg har haft som kunde. Oplevelser der efterhånden gør mit forhold til dette byggemarked noget anstrengt:

Jeg ser en opstilling med Velux ovenlysvinduer i Drive-In i Viby. Sådan et vil jeg gerne have, og jeg henvender mig til en medarbejder. Det er en hverdag først på eftermiddagen, men desværre – der er simpelthen ingen, der har forstand på at bestille et sådant vindue til mig lige den dag. Den pågældende medarbejder er dog meget imødekommende, og vil også gerne lære at bestille disse vinduer, men han kan altså ikke endnu, og der er heller ikke andre, der kan.

Nå, jeg tager af sted uden at have fået bestilt et vindue, og vender tilbage et par dage senere – men desværre: Der er heller ikke denne dag nogen, der kan denne kunst at bestille et ovenlysvindue. Det stiller jeg mig lidt undrende over for, men sådan er det altså.

Efter yderligere et par dage lægger jeg igen vejen forbi varehuset – nu forsynet med tre navne, som jeg telefonisk har fået oplyst mestrer dette stykke avanceret sagsbehandling, som en ordreafgivelse til Velux åbenbart er. Ingen af de pågældende medarbejdere er dog til at træffe, og jeg står nu igen med en Bauhaus-medarbejder, der indrømmer ikke at vide, hvordan han skal gribe opgaven an. Da jeg fortæller ham min lille historie, kan han vist godt se, at det er helt galt. Lidt tøvende går han derfor i gang, og det lykkes faktisk med lidt hiv og sving at få afgivet ordren. Det tager ca. en halv time ved tasterne, men så er den også klaret.

Nogle uger senere finder jeg ud af, at jeg nok hellere må bestille et lysningspanel til vinduet. Jeg havde overvejet af lave det selv, men beslutter at bestille et byggesæt fra Velux. Denne gang havde jeg min kone med. ”Nu skal det blive spændende at se, om der er nogen, der tør påtage sig opgaven, og hvor lang tid, det så eventuelt vil tage at få den ekspederet”, siger jeg til hende, da vi går ind. Jeg ved ikke, om hun mente, jeg overdrev min forrige vindueshistorie lidt.

Der var faktisk én, der lidt småsvedende gik i gang. Han havde tydeligvis ikke prøvet det før - ikke ret mange gange i hvert fald - og ringede flere gang på telefonen for at få hjælp, men det lykkedes til sidst. Det tog kun ca. 45 minutter, så var der bestilt et lysningspanel hos Velux.

Ikke et ondt ord om den pågældende medarbejder. Han gjorde virkelig sit bedste, og jeg tror han undskyldte ca. 10 gange undervejs, at det tog så lang tid – og min kone fik på den hårde måde at se, hvad det var, jeg havde talt om.

Senere skulle jeg bruge et stykke værktøj fra Wolfcraft (en skabelon til sinkefræsning med overfræser). Det havde jeg engang set på hylderne i Tilst, men i Viby var det ikke at finde. Da jeg spørger til det, får jeg at vide, at det kan bestilles hjem – blot ikke denne dag, da klokken har passeret 16. Vi kan tales ved næste dag i telefonen.

Da jeg ringer op, får jeg at vide, at det vil blive undersøgt, om dette stykke værktøj er en vare, der normalt lagerføres. Ellers kommer der gebyr på ved hjemtagning.

Beskeden er, at det skal tages hjem kun til mig, og at prisen derfor er 811,00 kr. Et svar der i øvrigt var over 5 timer undervejs, og jeg måtte rykke for svar kl. 15.45. Det skulle jo være inden kl. 16, hvis varen skulle bestilles hjem. Prisen på over 800 kr. undrede mig lidt, da jeg ved, at Tilst har solgt værktøjet til ca. 450,00 kr. for ikke så længe siden. Det er så gebyret, der er synderen - flere hundrede kroner. Hvis jeg så i øvrigt ønsker at bestille, kan det ikke foregå via telefonen. Jeg bliver nødt til at komme ud og betale. Let skal det ikke være…! Og hvorfor skulle vi så i øvrigt ringe sammen om sagen som aftalt?

Jeg kontakter nu importøren af Wolfcraft for at få anviste en anden forhandler. Beskeden herfra er, at Bauhaus i såvel Tilst som Viby har varen som lagervare under ”egne mærker” benævnt Craftomat, samt at prisen er 499,00 kr. Det er det samme produkt. Hvorfor ved en værktøjsmand i Bauhaus ikke det? Hvorfor kan personer uden for Bauhaus så let som ingenting rådgive om de varer, Bauhaus har på programmet, mens Bauhaus’ egne medarbejdere dårligt nok ved, hvad man taler om?

Jeg ringer så til Bauhaus med de oplysninger, jeg har fra importøren. Bl.a. at det burde være en lagervare, eller at værktøjet i hvert fald skulle kunne skaffes uden videre - og at jeg faktisk gerne vil købe dette stykke værktøj. Den pågældende kigger lidt på hylderne med telefonen i hånden, og prøver at sælge mig et stykke dyvelværktøj til 499,00 kr. i stedet for.

Nej tak, nu er det altså en sinkning, jeg skal udføre, og jeg har som sagt fået oplyst, at Craftomat har dette stykke værktøj på programmet. Kan jeg ikke få det taget hjem? ”Hvordan vil du have, jeg skal gøre det?” - er svaret fra den kære medarbejder… Var det virkelig noget, jeg som kunde i butikken skulle kunne svare på, eller var det et svar i afmagt fra en medarbejder i værktøjsafdelingen i Bauhaus. Det er jo det sidste - men hvordan kan det dog gå til, at en værktøjsmedarbejder næsten ”går i spåner” over at skulle hjemtage et stykke værktøj?

Problemet var tilsyneladende, at varenumrene ikke var de samme som på værktøjet fra Wolfcraft, og som jeg havde fundet frem til og forsynet ham med. Nu skulle han selv finde dem på Craftomat, og det var åbenbart for meget.

Det lykkes mig dog at overtale vedkommende til i det mindste at undersøge spørgsmålet. Efter 2 dage var beskeden den, at det kunne de ikke klare. De vidste ikke helt, var det var for et stykke værktøj, og de havde det i hvert fald ikke på programmet - så desværre. De kunne ikke hjælpe mig.

Jeg ringede nu til Stark, og deres værktøjsmand sagde: ”Nej - det har vi ikke, men jeg vil gerne undersøge, om vi kan skaffe det og ringe tilbage”. Nøjagtig 3 - tre - minutter efter ringede han tilbage: ”Den kan jeg godt skaffe fra dag til dag. Prisen er 455 kr. + moms. Det er 568,75 kr. inkl. moms”.

Det kan godt være, at værktøjet koster lidt mere hos Stark. I dette tilfælde i hvert fald, men til gengæld er der super-effektiv og sagkyndig rådgivning. Kontrasten til den famlende, usikre og inkompetente rådgivning ved Bauhaus er slående.

Jeg har det efterhånden sådan, at jeg ikke tør spørge om noget som helst i Bauhaus. Går man f.eks. ud på trælasten og spørger efter et toplægte-beslag – som sidder på næsten ethvert hus med saddeltag i Danmark, og som er en ganske almindelig vare i alle øvrige byggemarkeder – så mødes men med et undrende blik over denne mærkværdige forespørgsel.

Jeg forstår ikke, at man som medarbejder i Bauhaus ved så lidt, om de ting og sager, man burde vide næsten alt om. Det må være dybt utilfredsstilende og frustrerende for den enkelte medarbejder. Det er det i hvert fald for kunden, kan jeg hilse og sige - og det burde det også være for organisationen bag Bauhaus. Ledelsen især naturligvis.

Jeg er i øvrigt hverken tømrer eller snedker, men en ganske almindelig gør-det-selv’er. Jeg burde være i ”kernekundegruppen” for Bauhaus - men det er godt nok svært at føle sig som en kunde, der bliver taget seriøst.

- Eller er det mon bare mig, der altid er ”uheldig” med Bauhaus?

Med venlig hilsen

Lars K

Lars K
Det hænder, at jeg handler hos Bauhaus, men jeg... Vis hele indlægget
46 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Belært af erfaring bestiller jeg aldrig en vare hos byggemarkeder, jeg handler kun der, hvis det er noget jeg ved præcis hvad jeg skal bruge og varen er der.
Viden og spørgsmål søger jeg andre steder.

 

Jeg har for at det ikke skal være løgn selv været ansat i BAUHAUS i en kort periode, og det er faktisk temmelig frustrerende at stå som sælger og ikke ane hvad det er du sælger, især indenfor deres egne mærker er der INGEN hjælp at hente. BAUHAUS er UTROLIG dårlige til at uddanne deres medarbejdere. Der var utroligt mange unge fyre som gerne ville lære noget om faget, men det var der bare ikke tid til, beklageligt.

Heldigvis for mig vedkommende blev jeg derefter uddannet hos en VVS Grossist istedet, her lærte man da noget (ofte ved man mere end montørerne), om ikke andet fik man en masse inputs osv fra montørerne.


Som folk også har skrevet i denne artikel, hvis man søger bygge RÅDGIVNING så går man selvfølgelig i en trælast istedet, og styrer uden om lavpris byggemarkederne.

Det jeg har erfaret indenfor net handel med VVS artikler er, at der rigtig mange gode netbutikker der faktisk har medarbejdere med en relavant uddannelse og forståelse for hvad der bliver solgt. Så det er vel blot at finde en netbutik der kan yde den rådgivning man har brug for.

Hvad er jeres erfaringer med nethandel inden for bygge området? Kunne da være interessant at høre om der var nogle der havde nogle lignende historier som med BAUHAUS.

www.VVS-Shoppen.dk VVS til bl.a. badeværelse og køkken. Ring til VVS-shoppen.dk på 87 37 40 30.

www.VVS-tips.dk VVS tips til dig der vil gøre det selv
Hej,

Har en lille historie om Silvan.

Vi havde set på en parasol fod i Silvan som var nedsat fra 500kr til 300kr. Kæresten og jeg var lidt heldige med at finde en reklame hvor et andet firma havde den samme fod men til 189kr. Da Silvan ikke ligger så langt fra hvor vi bor og kører med prisgaranti, beslutter vi os for at køre forbi Silvan en dag efter arbejde.

Da vi kommer ind i butikken - ca. 15 minutter før lukketid og torsdagen før St. Bededag - står der en hel palle med netop den parasol-fod. Vi tager en og går op til kassen. Vi viser medarbejderen ved kassen vores reklame fra det andet firma og han indrømmer at han er nødt til at sælge den til os for samme pris.

På vejen hjem kører vi forbi svigermekanikken og fortæller om vores lille kup. De bliver også interesseret i parasolfoden og vil køre derud om lørdagen (fredag er helligdag og Silvan har derfor lukket). Vi kommer da butikken åbner og da vi kommer ind viser det sig at pallen med parasol-fødderne mangler. Vi fanger en medarbejder og spørger hvor de er. Han fortæller at varerne er udsolgte. Jeg forklarer at Silvan umuligt kan have solgt omkring 20-30 parasol-fødder da vi var der til lukketid om torsdagen og kommer til åbningstid næste dag de har åbnet.

Efter at have brokket mig godt og grundigt går han til bekendelse og indrømmer at de har fjernet varen da de også er blevet opmærksom på den anden annonce.... Så meget for den prisgaranti!!!
LOL - fedt (og meget sigende) billede
Min søn har arbejdet på lageret i Bauhause.. som ungarbejder efter skole.. han har faktisk teknisk snilde og ved en masse om computere..
Hvis han skulle stille vare ind i selve butikken måtte han ikke tale med kunderne... heller ikke hvis de lige spurgte om hvor dit og dat lå.. og han vidste det jo som regel fordi han stillede det frem.
Når folk skulle have sendt varer hjem måtte han ikke ringe efter en trans.. og sådan var det hele vejen igennem..
Alligevel var han uofficielt inde og hjælpe chefen med hans pc når den drillede...
For øvrigt syntes jeg ikke at de er særlige billige i bauhause.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Annonce
Citat fra grandoldman

Min søn har arbejdet på lageret i Bauhause.. som ungarbejder efter skole.. han har faktisk teknisk snilde og ved en masse om computere..
Hvis han skulle stille vare ind i selve butikken måtte han ikke tale med kunderne... heller ikke hvis de lige spurgte om hvor dit og dat lå.. og han vidste det jo som regel fordi han stillede det frem.
Når folk skulle have sendt varer hjem måtte han ikke ringe efter en trans.. og sådan var det hele vejen igennem..
Alligevel var han uofficielt inde og hjælpe chefen med hans pc når den drillede...
For øvrigt syntes jeg ikke at de er særlige billige i bauhause.


Det er de heller ikke.

Byggemarkeder spiller på SPOT varer fx ifø cera / sign toiletter til ingen penge, hvor de derimod rykker igennem på tilbehøret.

www.VVS-Shoppen.dk VVS til bl.a. badeværelse og køkken. Ring til VVS-shoppen.dk på 87 37 40 30.

www.VVS-tips.dk VVS tips til dig der vil gøre det selv
Citat fra www.vvs-shoppen.dk

Det er de heller ikke.

Byggemarkeder spiller på SPOT varer fx ifø cera / sign toiletter til ingen penge, hvor de derimod rykker igennem på tilbehøret.


Tja, det gør supermarkederne vel også, når de har tilbud - sådan er det jo bare. Er forundret over utilfredsheden med byggemarkederne, man kan jo bare vælge at handle et andet sted. Det er lidt som at brokke sig over hvad der er i TV - man kan jo bare skifte kanal ;-)


Citat fra Thomas Hjort

Tja, det gør supermarkederne vel også, når de har tilbud - sådan er det jo bare. Er forundret over utilfredsheden med byggemarkederne, man kan jo bare vælge at handle et andet sted. Det er lidt som at brokke sig over hvad der er i TV - man kan jo bare skifte kanal ;-)


Selvfølgelig.

Uden at træde nogle over tæerne herinde, men der er nogle gør-det-selvere der også vil lave mere end de kan magte og måske forstår, det kan være derfor man også bliver frustreret over man ikke får den hjælp man i virkeligheden ønsker?

Men selvfølgelig skal ansatte i et byggemarked vide hvad de sælger, ellers kan det jo gå grueligt galt smile

www.VVS-Shoppen.dk VVS til bl.a. badeværelse og køkken. Ring til VVS-shoppen.dk på 87 37 40 30.

www.VVS-tips.dk VVS tips til dig der vil gøre det selv
Tja- og den lille købmand i landsbyen dør, fordi vi render hen hvor det er billigst. Har nogle af jer mistænkt for, at spørge om rådene i trælasten og derefter "kigge" priser i Bauhaus - og så blev der heller ikke betalt for den service.

Når det er sagt er det såmænd også min dårlige erfaring i div. specialforretninger, hvor jeg f.eks. bliver "pisse" ærgelig, når "hende" med forstand på maling alene kan stå og læse bådmalingens label op - så kan man jo lige så godt handle tingene hjem via nettet.

Omvendt kører vi gladeligt 100 km. ekstra, hvis vi "lige skal spørge" for at fange "ham" i "MMC", fordi vores erfaring har været, at der var der substans i rådet.

Men ærligt talt, så er mange ting jo utroligt personbestemt, frem for forretningsbestemt - hvis jeg kun skulle lade de dårlige erfaringer bestemme ville der være få forretninger tilbage at prøve, men har i samme forretninger fået brugbare svar i andre sammenhæng.

(Ja det var så bare en det-DUR på gulvviolinen)

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Hej,

Nu da det lige er Bauhaus vi er ved at hakke på, så vil jeg gerne bidrage med en lille oplevelse derfra rolleyes

Jeg skulle såmænd bare bruge 2 pakker loftbrædder på 3.00 mtr á10 stk.
Så jeg futter da lige i Bauhaus.
Men desværre var lige præcis rækken med 3 meter's helt tom, så jeg henvender mig til en fyr i afdelingen og får at vide han heller ikke har flere i netop den længde "ude bagved"...
Så foreslår jeg ham, at han lige tager ved i den ene ende af et 6 mtr bundt og vi sammen bærer det hen til hans sav i snedkeriet og hakker den over i to bundter af 3 mtr. som jo lige var det jeg skulle bruge - og så var det jo også meget nemmere for mig bagefter, at transportere brædderne igennem varehuset op til kassen biggrin

Han svarer: Ude på den anden side af kasselinien, hænger nogle fuksvanse i nogle kæder - de er til kunderne !!!

Jeg har ikke sat mine ben i Bauhaus lige siden - og jeg købte mine loftbrædder på den lokale trælast.....

Labellofox...
Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også