Hej igen igen
@PeterR
Jeg er overbevist om at det er nemmere at lægge tegl. Hvis man bruger B7 pladerne er der ikke stor forskel på lægtningen. Man skal have skruer, skiver, pap-pakning, gummidutter, skruemaskine osv med op på taget, og det er ikke nemt at holde en B7 plade på plads, da den er bred. Man skal holde pladen fast, samtidig med at man skal skrue en fransk skrue i, med den ene arm helt strækt ud, på et 45 graders tag! Når den så endelig er sat fast sidder den lidt skævt, og man skal løsne skruerne igen. Tegl skal man bare lægge på med en binder. Og har man en alu-skinne går det nemt. (har kun prøvet det en gang)
De lange Eternitplader egner sig kun til lader og andre store bygninger - arkitektonisk.
@njord
Det er altså ikke altid man skal vælge det tag, man selv synes er pænt. Man skal nok tale med en arkitekt om det. Jeg ville have haft sort glasseret tegl på taget, men min arkitekt-svigerfar, sagde at huset så ville komme til at ligne en wannabe-herskabs-villa. At vælge samme tag på alle ens bygninger (hus, garage, brændeskur) er en dårlig ide. Det kan hurtigt komme til at se "pusse-nusse" ud.
@Erik
Jeg har valgt at bruge samme leverandør, og har fået ca. 20% på deres listepriser.
Som vi har talt om tidligere her på lds, så kan det godt betale sig at spille de forskellige trælaster lidt ud mod hinanden. Skriv en liste over de materialer du skal bruge, og send det rundt til 5-6 forskellige trælaster. Når du har fået tilbudne hjem, så ring til din foretrukne trælast og sig at du har fået et bedre tilbud end det de gav. Træk 5-10% fra det bedste tilbud, og hør om de kan matche. Det kan de sjovt nok som regel
Ang. værktøj:
Køb en Elu, DeWalt eller en Metabo skruemaskine. Metabo og DeWalt bruger jeg selv, og Elu har jeg kun hørt godt om.
På min Metabo, fulgte der 2 stk. batterier med, og det er jeg ufattelig glad for. Jeg har stået mange gange med lyden af "død" skruemaskine, og glædet mig over at jeg bare lige skulle hente et nyt batteri, istedet for at vente 3 timer på en opladning.
Hvis i er flere med til at bygge så køb 2 skruemaskiner, så man ikke skal deles om 1.
Jeg købte en el-høvl til 149 i ALDI, og den har jeg været glad for de 15 gange jeg lige har skulle rette et stykke træ til. Så hvis ikke man skal bruge et stykke værktøj mere end et par gange, gør det ikke noget at det er billigt.
En rundsav er også uundværlig. "Skill" fik rigtig gode testresultater i "tænk og test" bladet.
Jeg kender en historie om nogle svende der fik nye boremaskiner af mærket Bosch. De var ikke glade for dem, og lagde dem derfor ind mellem 2 rockwool bats, og lod dem køre hele dagen. Mester kunne ikke forstå at alle tre maskiner var brændt af, men han købte ALRIG billigt værktøj til sine svende mere
Mvh
ThomasB