Stikkontakter og kronmuffer - er det lovligt?

Jeg skal skifte "en del" 230V kontakter, men ved flere af dem er der 3 ledninger i hvert monteringshul, og det er også helt fint i de gamle kontakter hvor der er et tilpas stor monteringshul og en skrue til at spænde ledningerne sammen med. Men i de nye kontakter er monteringshullet jo noget mindre, og det er svært at få plads til ledningerne deri.

Derfor er mit spørgsmål, må man bruge kronmuffer i/ved stikkontakter, altså så man sætter de 3 (ens) ledninger i en kronmuffe, og føre dem ud i een ledning? (Her er min tanke om fast installation skal være i en ubrudt linie, hvis man kan bruge de ord)

Thomas

Thomas
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det må du gerne.
Husk at spænde skruen ordentlig til og check at ledningerne sidder fast. Dårlige forbindelser i elinstallationerne er skyld i de fleste brande.

mvh
Jens
Som nævnt ovenfor, Ja det må du gerne.
Men du skal bruge rigtigt stiv ledning 1,5 mm2 fra kronmuffen / samlemuffen til stikkontakten.

I nye Fuga/Opus, må du IKKE sætte mere end én ledning i hvert monteringshul.

Søren
Citat fra JensS & soernf

Det må du gerne.
Husk at spænde skruen ordentlig til og check at ledningerne sidder fast. Dårlige forbindelser i elinstallationerne er skyld i de fleste brande.

Men du skal bruge rigtigt stiv ledning 1,5 mm2 fra kronmuffen / samlemuffen til stikkontakten.I nye Fuga/Opus, må du IKKE sætte mere end én ledning i hvert monteringshul

Tak for jeres svar, det med at bruge et kraftigere stykke kabel fra kronmuffen til kontakten havde jeg faktisk ikke skænket en tanke, og også det med at man kun må sætte een ledning pr. hul i Fuga/Opus, jeg har faktisk en kontakt her ved siden af mig hvor jeg fik mast 3 kabler ind i, den skal jeg hurtigst ha' lavet om, godt at jeg fik disse ting at vide!

Mener en gang at jeg fik at vide at som tommelfingerregel kan et kabel på 0.75 mm2 klare 1000 watt, sådan i grove træk. Men det ved jeg så ikke om det kun gælder ledning til lamper?

Alternativet til een kraftig ledning fra kronmuffen til kontakten, kunne også være 2 knap så kraftige, da der jo er to monteringshuller ved siden af hinanden i kontakten.

Thomas

Thomas
Nu kan jeg igen ikke lade være med kommentere el spørgsmålene som elektriker.

Du skal ikke bruge et tykkere stykke ledning fra samlemuffen til stikkontakten end du ellers bruger i din faste installation.

Reglerne hedder sig at det skal være stive ledning min 1,5 mm2.
Strømværdien for en 1,5 mm2 ledning er 15,5 Ampere, men efter den nærmeste sikring, ned af skalaen er en 13 Ampere er det max foran 1,5 mm2, men kun i nye installation. 13 Ampere svare til 2990 W.

Så vidt jeg husker er strømværdien for en 0,75 mm2 ledning, Brugt som tilledning 10,5 Ampere. Jeg er ikke helt sikker på de 10,5 ampere.
Hej

Vedr. strømværdien for 0,75 mm2 afhænger den af varmeafledningsforholdene.

Minder gode = 7,5A
Normale = 9,5A
Særdeles gode = 10A

For 1,5 mm2 er det henholdvis 13,5A, 15,5A, 18,5A
Annonce
Vedr. strømværdien for 0,75 mm2 afhænger den af varmeafledningsforholdene.

Minder gode = 7,5A
Normale = 9,5A
Særdeles gode = 10A

For 1,5 mm2 er det henholdvis 13,5A, 15,5A, 18,5A




Når jeg skriver tilledning er det jo det samme som Særdeles gode varmeaflednngsforhold, i det at en tilledning er en ledning der hænger frit og bliver "afkølet".

En anden ting fra snak om W effekt og andre ting, er der så nogle GDS, der tænker over at der er helt andre regler for hvis det nu er til el varmeovne. De går nemlig ind under reglerne for kabler der belastet mere end 3 timer af gangen, hvor man kun må belaste kabler med halvdelen af den normale strømværdi?

Søren
Hej Søren

Her må jeg lige protesterer, tilledning er det stykke ledning fra den faste installation til en brugsgenstand, altså også forlængerledning, ledninger til vaskemaskinen m.m.

Jeg ved ikke hvor du har fra at kabler der belastes i mere end 3 timer kun må belastes med halvdelen af den normale strømværdi??
Her må jeg lige protesterer, tilledning er det stykke ledning fra den faste installation til en brugsgenstand, altså også forlængerledning, ledninger til vaskemaskinen m.m.


Ja, men det regner man da også som særdeles gode varmeafledningsforhold.

Med hensyn til belastet mere end 3 timer af gangen, det står i stærkstrømsbekendtgørelsen, eller det gjorde det da i hvertfald da jeg var til svendeprøve. Om de har lavet det om skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke har den seneste, og jeg ikke har skulle bruge det de sidste 3 år.

Jørgen, jeg håber ikke du er irreteret over mine indvendinger. Om de rigtige eller forkerte, så tror jeg det er meget sundt at det bliver diskuteret lidt, i dette forum hvor der er (tror jeg) er mange der gør det selv EL, hvilket jo kan være meget godt, men også kan gå meget galt, fordi der er så mange små detaljer private ikke ved, og som ekspedienterne i byggemarkederne heller ikke ved.

Søren
Hej Søren

Nej der skal meget mere til at gøre mig irriteret, og jeg kan kun gi dig ret i at det er sundt med en relevant diskussion, men som du selv skriver er der mange GDSer der ikke har tjek på hvor farligt et område det er, :shock: derfor mener jeg også at hvis man går i detaljer omkring forskellige ting, er man nød til at gøre opmærksom på at det ikke altid er lige til, men der ofte skal tagen hensyn til de ydre faktorer.

Med hensyn til de 3 timer har jeg prøvet at finde noget om det i SB men har ikke kunne finde noget.

Jørgen biggrin
Hej Jørgen

Jeg har også lige kikket lidt i SB på Retsinfo, men står ikke som det gjorde engang. Nu står der at man ved ved længere varende normal drift, skal beregne at temperaturen på kablet ikke overstiger 70c (for PVC), men jeg kan ikke lige finde formelen for at beregne temperaturen i forbindelse med længere varende drift.


Grunden til at jeg overhovedet startede det med de 3 timer, er at jeg ved at der selv mange elektrikere der ikke er klar over det.

Jeg fandt lige min svendeprøve frem, og der har jeg beregnet belastnings strømmen og ganget det med 2 for at bestemme sikringen. Jeg har jo selvfølgelig ikke været så snedig at jeg har skrevet § i SB.
Jeg er rimeligt sikke på at jeg har beregnet det rigtigt i svendeprøven, for jeg fik da 10 i praktisk arbejde og 11 i skriftligt, men det var i 1999, så det kan jo være ændret mange gange.

Søren
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis