differens-tryk-regulator

SVW
SVW
2331
På mit varmeanlæg (oliefyr) kan jeg ikke opretholde et vand tryk på mere end ca. 1 bar.... selv om jeg har efterfyldt anlægget ofte.
Det virker som om at vandet langsomt siver/drypper ud af overløbs røret... Det er ihvertfald min eneste forklaring på at vandet "forsvinder".

Vi har lige købt huset og sælger mente at det burde stå på 2 bar...

Hvad er korrekt tryk... ?
Skal differens-tryk-regulatoren justeres... ?

Steffen
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej,
Du glemmer at skrive om du har åben ekspansion, dvs beholder på anlæggets højeste sted eller trykekspansion.
Hvis det er det første, skal vandet jo løbe over gennem beholderens afblæsningsledning, når det er fyldt op.
1 bar lyder af meget eftersom det svarer til 10 meter vandsøjle, altså at din ekspansionsbeholder sidder 10 meter over din trykmåler. Men hvis dit hus er 2 etager med kælder kan den jo godt være 8-9 meter og manometre er jo ikke præcise.
Hvis du derimod har trykspansion, så har du også sikkerhedsventil på anlægget. Sådan en standardventil åbner ved 2,5 bar og hvis din åbner ved 1 bar bør du få den skiftet. Normalt er sådan en dog enten tæt eller utæt dvs at den løber hele tiden uanset trykket i systemet.
Du skal IKKE efterfylde dit anlæg hele tiden. Råvand indeholder ilt og vil ved gentagne påfyldninger starte korrosion i dit anlæg. Normalt påfylder man 1 gang om året dvs. når man går ind i fyringssæsonen, da det er her hele dit anlæg har brug for vand. Den korrekte procedure herefter er at hæve anlægstemperaturen til max. og lade fyret/ brænderen køre ind til overkogstermostaten slår fra. Ideen er at udskille ilten fra det nye vand- det sker ved opvarmningen og det nypåfyldte vand er herefter 'dødt'. Nu sættes fremløbstemperaturen igen ned til det nødvendige ( 55-60 gr.) eller man lader kedel og brænder følge den valgte varmekurve.
Nu skriver du ikke noget om om du kan se at der løber vand ud af overløbsrøret eller om du bare tror det fordi det er den eneste forklaring.

Hvis det er sikkerhedsventilen, der er utæt er det en ret let sag at få den skiftet eller renset.

Hvis vandet forsvinder i systemet er det fordi det er utæt! Hvis det er et hus fra halvfjerdserne med gulvvarme på badeværelserne i galvaniserede rør, så er det nok fordi rørene er ved at være gennemtærede! Så er løsningen at brække gulvet op og lægge nye pex-rør!

Hvis du har "skjult rørskadeforsikring" er det muligt du kan få forsikringen til at betale, men nok kun hvis det er et helt gennemtæret rør (spørgsmålet er så om man skal vente på det åbne brud og risikere yderligere skade, eller om man skal tage omkostningen selv).

Har sælger i øvrigt oplyst noget om at der efterfyldes ofte på centralvarmeanlægget? Så vidt jeg husker er der et punkt med netop dette spørgsmål på spørgeskemaet til tilstandsrapporten.

Mvh

TS
SVW
SVW Trådstarter
2331
Det er et system (kan jeg nu forstå) med en tryk-regulator.
Oliefyret har voldt problemer i starten og vi fik skiftet brænder. Ca. i samme tidsrum løb der på meget kort tid ca. "en stor spand" vand ud af overløbs røret og vandtrykket faldt til ca. 1 bar.
Der er ikke siden løbet store mængder vand ud, men jeg har 2-3 gange påfyldt lidt vand for at bringe trykket tilbage til de 2 bar som sælger sagde "var normalt"

Huset er fra 1934 og der er ikke umiddelbart nogle skjulte rør - bortset fra et gulvvarme anlæg i udestuen, men det er ikke åbent p.t. Jeg har været den synlige del af systemet igennem og der ser ikke ud til at være utætheder.
Derimod er der konstant en fugtig plet i bunden af spanden som står under overløbsrøret. Det er ikke store mængder vand, der kan forsvinde ved denne "drypning", men omvendt er det også svært at vurdere hvor meget vand der reelt gør forskellen imellem 1 og 2 bars tryk.

Sælger oplyste ved overdragelsen at man skulle fylde på til 2 bar ved opstart og at systemet ikke tabte vand..... hvilket p.t. ikke er korrekt smile

Iøvrigt, tak for de hurtige svar
Steffen
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
njord
njord
6222 7120
Hej

Dit sýstem er blevet efterfyldt med vand, denne mængde vand var kold da du efterfyldte. Når vandet bliver varmt udvider det sig, herved stiger trykket. Trykket er sikkert kommet op over grænsen for sikkerhedsventilen, derfor er den åbnet. Det kan være lidt skidt der sidder og lader ventilen dryppe ( reelt vil denne lille dråbe oftest fordampe inden dryppet ) Det kan også være fordi din ventil først lukker igen når trykket nærmer sig 1 bar. Derfor kan det være en OK ide at skifte til en ny.

Venligst Njord wink

MVH Njord
Har du husket at udlufte radiatorene?

Mvh
ThomasB
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Populært lige nu

  1. Simpel hjemmelavet træpillemaskine
    Grøn energi og sparetips (læst 24668 gange)
  2. Ombygning af garage til beboelse
    Lav-Hus (læst 571 gange)
  3. Kan man lægge fliser i stolpebeton
    Belægning, udsmykning og blomster (læst 213 gange)
  4. Meget beskidt køkkengulv :(
    Lav-Hus (læst 379 gange)
  5. Varmepumpe reparation eller??
    Fyr og opvarmning (læst 359 gange)
  6. “Forkerte” tal fra Genvex
    Grøn energi og sparetips (læst 191 gange)
  7. Hjælp , fjernvarm virker ikke
    Fyr og opvarmning (læst 363 gange)
  8. Brændeovn
    Fyr og opvarmning (læst 297 gange)
  9. Støbe nogenlunde lige i større rum
    Lav-Hus (læst 301 gange)
  10. Mangler varmt brugsvand ifb med ny luftvand pumpe
    Fyr og opvarmning (læst 226 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis