Tørret frugt til juledekorationer

Man kan købe sig fattig i dekorationsmateriale i denne og kommende tid. Jeg er ganske betaget af eksempelvis tørrede appelsin- og æbleskiver. Hvordan laver man dem selv?
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder måske som om jeg svarer dumt, men man skærer frugterne i tynde skiver, hænger dem op på en snor, og lader dem tørre.

Ved æbler fjernes kernehuset, og snoren kan puttes igennem, det er nok lidt sværere med appelsiner, men mon ikke skallen kan holde dem på, altså nål og garntråd, og så igennem tæt på skallen.

De kan vel også tørres i ovnen på svag varme, på en bageplade med bagepapir. Sådan tørrede min moder altid valnødder, så hvorfor ikke frugt? Det koster selvfølgelig penge med ovnen tændt.

Mvh. Carsten
Det lyder ikke spor dumt, Carsten. Men jeg er i tvivl om, jeg kan nå det på den naturlige måde (har aldrig forsøgt mig). Der er kun knapt 3 uger, til jeg skal lave de første dekorationer.

Det med ovnen har jeg også hørt med et halvt øre. Men ikke hvor varm og hvor lang tid. Så det havde været herligt, hvis nogle her havde prøvet det i forvejen.

Jeg tænker også på, om de skal have noget fixativ eller lak af en art for at holde sig.

Ellers må jeg jo bare prøve - jeg formoder, at skaderne vil være begrænsede :lol:

Ha' en god dag!
Hvor lavt kan du stille din ovn? 50 grader? Det mener jeg at huske, min mor brugte til valnødderne, og så lå de vel en dags tid eller to.

Mht. fixativ er det sikkert en god ide, hvis de skal kunne holde sig (tror jeg). Det skal du jo nok spørge i en hobby forretning om.

I.ø. tak i lige måde biggrin

Mvh. Carsten
Mmmmm her dufter skønt her lige nu - og ovnen bidrager vel også lidt til opvarmningen, selvom forsøget nok er lidt dyrt :oops:
Hov hov Zephirine, ikke skriv noget om duft her, det er unfair :lol:

JørgenE, jeg har en forespørgsel, som nok burde stå under Om-lav-det-selv, men er nødt til at stå her, set i relation til det Zephirine laver nu.
Kan vi ikke få duft på lav-det-selv, tænk bare når hun begynder at bage småkager, og så kan vi ligeså godt få mulighed for prøvesmagning også, nu du er igang :lol: .

På forhånd tak :lol:
Carsten
Annonce
Jo det kan du lige tro, Carsten :lol: Hemmeligheden bag julestemningen er ikke supermarkedernes kapløb om julehandel fra midt i oktober - næh det er næsen, der skal kildres (hov der røg den hemmelighed :wink: )

Og du har luret mig, har du. Pebernødderne er de bedste... Og dem kan du ikke købe så gode :oops: Pebernødder skal være pebrede - og det betyder ikke, at de skal være fyldt med peber. Næh de skal være krydrede. Opskriften finder du i Politikens Julebog af Lisbet Behrent og Edel Broeng - ISBN 87-567-5428-0.

Æblerne er i.ø. krøllede nu - og appelsinerne nogenlunde tørre. Så nu får ovnen hvile til vurderingen imorgen.
Ummmmm...nyder også duften...
Prøv med rødkålsblade..de er også skønne til deko. Du kan lave "englekjoler" og give lidt glimmer. De skal tørres over en eller anden form. Når bladene er mest slatne kan de formes til "blomster" - holdes i facon og tørres.
Jeg er ikke den store "julenisse" så jeg har ikke selv prøvet, men ved at mikroovn også kan bruges til at tørre med.
God fornøjelse med forsøgene
Sniffer

Sniffer  
Nårh jeg synes da godt nok, du har en fin nisseide her, som er ganske ny for mig, Sniffer. Det må prøves.

Og det med mikroovnen lyder ikke helt skævt; jeg har da for år siden opdaget, at brød kan blive meget tørt af opvarmning i mikro :wink:

Jeg takker for inspirationen!
Jeg tørre æbler på radiatorteren, både til dekorationer og til müslien (De fleste bliver spist inden de kommer så langt).

Brug en cylinderisk "æble-ud-kerner" til at fjerne kernehuset, og dyp den i vand med citronsaft (så de ikke bliver brune). Læg dem på et par lag køkkenrulle på radiatoren, og de er klar efter et par dage. Jeg plejer at bruge toiletpapir, det passer lige som bedrer til størrelsen på mine radiatore.

Så koldt som det er nu, er der aligevel fuld knald på fjernvarmen, så kan man jo lige så godt tørre dem der i stedet for ovn eller microbølgeovn. Jeg har prøvet de andre metoder og æblerne bliver kogt og smattede hvis man ikke kan holde temperaturen lav nok.

Det dufter ganske rigtigt dejligt når man tørre æbler, selv om det ser lidt mærkeligt ud, at der ligger papir på alle radiatore. Det er en ret dårlig ide at gøre det mens man har gæster der ryger. Morgenmüsli med cecilsmag er ikke noget der er værd at prøve.

Har aldrig prøvet med citrusfrugter, men det er vel stort set det samme princip. Det vigtigste er at lave tynde skiver, så der ikke er noget fugt tilbage inden i frugterne som kan blive dårligt.
I virkeligheden kan man vel tørre hvad som helst. Jeg forestiller mig allerede en krans af kålrabi og rødbeder på fordøren, med lidt glimmer og gran. Det kunne godt risikere at blive pænt.

Green

Jamen selvfølgelig - og så sidder jeg og tænker, hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det selv :roll:

Det gik nu rimeligt godt med ovntørring (mikroen har jeg ikke lige haft tid... - nåh ja det sædvanlige; for få timer i døgnet :lol: ), men det tager en hulens tid, som Carsten også skrev.

Men jeg synes egentlig, det er synd at fjerne kernehuset, når æblerne skal bruges til deko. Det giver en særlig effekt, at "stjernen" er der i midten.

Når jeg engang får bedre tid (der var den igen, den lille røver), så kunne jeg godt finde på at rode lidt mere med naturens egen deko til jul. Og som du skriver, så ringer juleklokkerne med lidt glimmer og gran - og måske en sløjfe.

Jeg takker mange gange for hjælp og inspiration.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis