Som udgangspunkt bruger man ca. 2 kg træpiller pr. liter olie. Så kan du selv regne den aktuelle besparelse ud ved at kigge på priser - de svinger afhængig af leverandør, geografi, leveringsform, kvalitet og mængde! At ombygge en salamander til piller kan ikke koste meget - det er vel højest en flangeplade, der skal tilpasses?
Men med det lave olieforbrug skal du ikke bruge mange penge på udskiftning før det er en dårlig forretning! Ud over selve fyret skal du også lave plads til opbevaring - enten en automatisk løsning med en silo med transportsnegl (dyrt og/eller besværligt at etablere) eller sække, som er dyrere i drift og desuden kræver en del manuelt arbejde.
Der findes mange forskellige brændere. Pellex er vist ikke særligt udbredt i DK, og jeg synes ikke, det er en af dem, der står meget om på
www.pilleklub.dk. Den mest udbredte "løse" brænder er vist TB-mini (
www.biovarme.dk ), men selvom de fleste er glade for den kræver den vist en del arbejde at passe, da den ikke er selvrensende, og har nogle sliddele, der skal skiftes ret tit. Jeg har en Ecotec/Bioline, der fungerer efter et lidt andet princip - den kan køre i måneder uden pasning, hvis der ellers er plads til asken i kedlen, og den har ikke kostet meget i vedligeholdelse i de 3½ år, jeg har haft den.
Mvh
Thomas