Hegn på betonstolper - KÆMPE spørgsmål :shock:

Hejsa. (LANGT spørgsmål - skitser nederst!)

Vi skal have lavet et nyt hegn ud mod vejen. Det skal laves som det hegn der oprindeligt stod i 1914 da huset blev bygget. Jeg har en gammel træ-sektion stående som jeg har sjusset lidt mål ud fra. Jeg har desværre ingen af de gamle betonstolper. Da det vil koste i omegnen af en milliard at få nogen til at lave det, må jeg nu gå den slagne vej og starte fremstillingen selv. Jeg har absolut ingen erfaring med den slags, og håber nu på en masse kvalificeret hjælp. Jeg har lavet tegninger af hvordan hegn og låger mv. skal se ud. Jeg mangler især viden om opsætning af stolper, lidt støbning, hængsling af låger og porte - og sikkert en masse andet jeg endnu ikke er klar over man skal tage højde for. Sidst i indlægget er tegninger med referencerne i teksten vedhæftet.

Generelt:

Hegnet er et træhegn, ophængt på betonstolper.

Stolper:

Stolperne til hegnet støbes i størrelsen 13x13x210 cm (heraf skal 90 cm i jord). De to større stolper til porten foran garagen bliver 16x16x235 cm (heraf skal 90 cm i jord). Begge mål er ekskl. ”kugler”. Jeg regner med at lave en støbeform til 5-6 stolper, samt en enkelt form til de to større stolper.

Der hvor hegnssektionerne skal ”hænges” på stolperne, påtænker jeg at støbe et stykke fladjern ind (ref. 1), så dette går hele vejen tværs igennem stolpen, så der stikker et stykke på ca. 5-7 cm ud på hver side af stolpen. I hver ende af fladjernet bores hul, så hegnssektionerne boltes fast i disse. Jeg regner med at smøre jernet med et eller andet rustbeskyttende inden indstøbning og hulboring. Fladjernet regner jeg med skal have en tykkelse på minimum 5 mm og en bredde på ca. 40 mm.

Jeg regner med at lægge 2 eller 4 stykker armeringsjern ind i hver stolpe.

Har det ærede forum kommentarer?

Hegnssektioner:

Hegnet laves af 30 mm rundstokke (ref. 2), der bores igennem 3 ”løsholter” (ref. 3), som jeg regner med skal have dimensionen 30 mm (tykkelse) x 60 mm (bredde) x X mm (aktuel længde, f.eks. er en standard hegnssektion 1,92 m). Jeg regner med at forbore et 3 mm hul igennem siden af løsholterne og ind i rundstokkene, for derefter at fastgøre med 4 mm skruer.

Hegnssektionerne boltes fast på de tidligere nævnte fladjern (indstøbt i stolperne) (ref. 4).

Er der nogle kommentarer til valget af dimensioner? Er der fare for at sektionerne vil ”hænge” eller bøje ned på midten? Hvilken type træ bør jeg vælge? Og hvor får man noget ordentligt træ, der ikke drejer og bøjer bare det aner en ændring i temperatur eller fugtighed?

Låger og port: (ref. 5 og 6)

Bortset fra at selve lågerne og porten skal bygges i træ efter præcis de samme principper som hegnssektionerne, er jeg totalt på bar bund.

Porten skal være elektrisk og fjernbetjent. Den bedste type drev skulle være nogen til nedbygning i jorden. Erfaringer?

Hvordan skal låger og porte hængsles? Kan jeg støbe en form for beslag ind i disse stolper også?

Hvad gør jeg for at undgå at porte og låger kommer til at ”hænge” modsat hængselsiden, når de skal bygges som hegnssektionerne?

Jeg vil gerne have rigtige cylinderlåse i låger (og måske port), så unger ikke har en chance for at låse op. De skal være KUN til nøgler, ikke med vridere. Findes der noget der kan tåle at sidde så udsat - rent vejrmæssigt?

Er de to søjler til porten kraftige nok? Er dimensionen på disse søjler også afhængige af hvilken type drev der vælges til dem?

Montage:

Hvordan sikrer jeg mig at betonstolperne kommer til at stå HELT i lod, og på en så lige linie som muligt? Den indbyrdes afstand må gerne variere en anelse, idet unøjagtigheder kan optages af hegnssektionerne

Jeg regner med at smide en klat beton i bunden af hullerne til stolperne, for derefter at fylde op med tørbeton. Hvordan sikrer jeg mig at stolperne rager præcis lige højt op af jorden?

Jeg har et andet sted på nettet set at man støber GIGANTISKE ”fundamenter" for hjørne- og endestolper? I hvor stort et omfang skal jeg tage det alvorligt? Bør der støbes særligt kraftigt på en eller anden måde omkring stolperne til porten?

Øvrigt:

Hvad har jeg glemt? HJÆLP MIG!!!! sad

Med venlig hilsen
FlemmingB

Hejsa. (LANGT spørgsmål - skitser nederst!) Vi... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Selvfølgelig lykkes dit projekt FB. Vi er mange, der vil følge det og komme med opmuntring og kommentarer undervejs såååå.

@JanR - Aarrgghhh, det er også rigtigt, undskyld. Men de dukkede altså ikke op på den første side efter et Googlestunt på Betonhegn.

Fint nok med svumning, men når jernet stikker ud af stolpen, skal det altså overfladebehandles fuldstændigt - Epoxymaling!!!!

Opsætning af stolper, en snor kan bruges til mange ting, når man har sat de to yderste, og så et snorewaterpas biggrin

Mvh. Carsten
Et alternativ til at bolte beslagne fast var at indstøbe gennemgående gevindstænger... Efter at alt dette er lykkedes ville jeg nok vælge at opsætte et påkøringsværn (2 sten eller lave søjler) så ikke svigemor nedlægger den ene side af porten i sin iver efter at ramme indkørslen for at komme ind til sin lav det selv svigersøn... :o

Peter
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
@ Carsten - øh ja, skulle udtrykke mig klarere. Svumningen var kun til armeringsjern.

@FB - mht. slagboremaskinen som vibrator, så er den fin ved små projekter - men hvis du laver en støbekasse til f.x. 5 stolper bliver massen for stor til, at maskinen virkelig kan vibrere den (og sliddet på maskinen alt for stort) - desværre egen erfaring (med et 160 kg havebord..;-)

Er lidt bekymret over din løsholt - selvom den ikke skal bære meget, vil jeg umiddelbart dømme den til at ville bue ned over så stor en afstand - i hvert fald med tiden (hvor den indbyrdes afstivning vil svinde). Ville gå op i mindst 50 mm. Desuden ville jeg affase den i top (fra midt og ud til hver side), således vand lettere løber af.

Mht. de gennemgående jern/beslag til hegnet - hvorfor ikke få dem klippet i rustfrit stål?

Mvh.

Jan R.
Hmmm, hmmmm, hmmmm - ja, der skal nok arbejdes lidt med en mock up, inden serieproduktionen sættes i gang smile

@Carsten: Hvad med den epoxy jeg giver de beslag der skal indstøbes, kan jeg ikke også male armeringsjernene med det?

Husker fra Bæltet, at armeringen i tunnel-elementerne er epoxybehandlet...

Med venlig hilsen
FlemmingB

Jeg vil ikke anbefale at støbe fladjern ind i stolperne, men derimod støbe et plastrør i istedent for f.eks. en stump 5/8 elektrikkerrør og bruge dette hul gennem stolpen til at spænde evt. vinkelbeslag fast med en gennemgående bolt i den rigtige længde.
Det der kan ske, hvis beslaget begynder at ruste, udvider jernet sig og kan ekspanderer så meget, at stolpen revner. Det samme gælder for det jern du putter lodret i stolpen. Det skal rustbeskyttes godt.

m.v.h. N.G. Larsen
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Din armering skal ikke overfladebehandles, så længe du sørger for det nødvendige dæklag. I dit tilfælde vil det nok være 35 mm el. mere, da du sikkert kan risikere at de får salt påvirkning om vinteren.

Epoxy-malingen skulle netop sikre, at indstøbningsdele der stikker ud af søjlerne ikke ruster, og får dem til at springe.

Mvh. Carsten
En god aggresiv beton skulle vel sammenholdt med det rigtige dæklag være rigeligt rustbeskyttelse af armeringen...

Peter
Ja nemlig, sådan en beton 35 med dæklag på godt og vel 35 mm, så skulle den være hjemme.

Carsten

PS. Det tvivler jeg nok på, at man kan blande selv, og det er sikkert frygtelig dyrt fra værk cry
For lige at vende tilbage til det med portene, har jeg lige lavet en lille skitse, for at forklare det lidt nærmere.

Mvh. Carsten
Hvad så FB, hvordan går det med projektet, fremad? eller er det droppet?

Mvh. Carsten.
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også