Da der kom en fæl lugt fra skraldespandsskabet, troede vi det var skraldet eller nye skraldeposer der lugtede. Men desværre kommer lugten inde fra bunden af skabet, se fotos hvor lågen er taget af skabet.
Der løber en lille rende bagerst i skabet, som det ses af det ene foto, og jeg vil tro der ligger en død mus e.l. til en af siderne eller under skabet. Spørgsmålet er hvordan man nemmest får adgang uden at splitte det hele ad og ødelægge for meget?
Er der mon nogen der kender til hvordan sådanne moduler typisk er bygget op? Trækker jeg fx skuffen ud til højre for skabet, er der en bagplade bag skufferne, så den vej får jeg ikke umiddelbart adgang. Til venstre for skabet står en opvaskemaskine....
Mange tak for tips og gode ideer