Jeg har haft lukket for min hovedhane. Eller rettere: så tæt på lukket som jeg kunne med håndkraft. Det er en skydeventil som jeg aldrig har kunnet lukke ordentlig selv. Må man bruge moment til at lukke den (tænker tænger ind i hjulet og så en stang til at tvinge den lukket) eller er der en anden måde at massere den i gang på?
Efter sidste lukket for vandet oplever jeg nu en kort brummen når der tændes for vandet forskellige steder i huset. Det indikerer luft i systemet. Er løsningen at lukke vandet, åbne alle haner og så åbne for vandet igen til det løber godt og jævnt fra alle steder?