Kørt fast i fejlretning på fjernvarmeunit

Hej Alle
Vi har en fjernvarmeunit der ikke virker optimalt. Hovedsymptomet er dårlig afkøling, typisk mellem 15 og 25 grader C. ved en fremløbstemp. til radiatorer på 55grader  (krav fra varmeværk til afkøling er minimum 30 grader).
Jeg har forsøgt en struktureret fejlfinding, men kan ikke se noget mønster i resultatet når jeg justerer anlægget.
Feks. kan jeg godt opnå en ”ok” afkøling i radiatorkredsen, ex. 50 grader frem og så 20 grader retur, samtidig med at unitten kun køler ex. 20 grader mod varmeværket.
Andet symptom er, at jeg har virkelig svært/umuligt ved at opnå mere en 55 grader i radiator kredsen selvom temp. reguleringsventilen skrues på maks. Her er det som om at returventilen begrænser flow og hvis jeg skruer op for denne, er resultatet samme temp. men nu med en endnu dårligere afkøling mod værket. Jeg har også prøvet at skrue op og ned for differenstrykket og det gav en meget kortvarig virkelig god afkøling på +40 grader, men jeg har ikke kunne genskabe det efterfølgende, så ved ikke om det var en fejl fra måleren.
Jeg har kontrolleret alle radiatorer mht. at de er kolde ved retur. Gulvarmeanlæg har været frafkoblet, for at sikre det ikke er dem der lukker en masse varmt vand igennem.
Jeg har i en anden tråd læst at brugsvandskredsen kan være defekt og sende for meget fjernvarmevand igennem, selv uden forbrug af varmt vand – Jeg har således lukket for denne del under fejlsøgningen uden at det gjorde nogen forskel.
Jeg har ikke nogen konklusion og må indrømme at min strukturerede fejlsøgning er endt lidt med at køre i ring. Der er 2 spørgsmål som jeg bare ikke kan blive klog på:
  1. Hvorfor kan jeg maks. opnå 55 grader i min radiator kreds ? Det er som om at veksleren ikke giver den effekt den skal kunne.  Jeg tænker, at med en højere fremløbstemperatur, så bliver det lettere at opnå en bedre afkøling.
  1. Med både temp. regulatoren og returventil sat på maks. får jeg en radiator fremløbs temp. på 55 grader og en fjernvarmeafkøling på 20-23 grader. Hvis jeg så skruer ned for returventilen, så får jeg en 32-33 graders afkøling, men nu begynder radiator fremløbstemperaturen så at falde til ca.  41 grader (på trods af maks. Temp. indstilling) – her holder afkølingen til varmeværket sig på godt 30 grader. (dette er udført med maks. Diff. Tryk).  41 grader er bare for lavt til at vi kan holde varmen. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan returventilen kan påvirke fremløbstemperaturen til radiatorerne.
Returventilen er et historisk krav fra fjernvarmeværket og skal som bekendt sikre at der ikke sendes alt for varmt vand retur ud af huset. Jeg har arbejdet med hypotesen om, at hvis jeg ellers har styr på flow/afkøling i radiatorer/gulvvarme, så kunne denne returventil egentligt bare stå på maks, for den ville optimalt set ikke have nogen funktion. Hovenpinen er så bare, at trods det virker som om der er styr på afkølingen i radiatorerne, så er returvandet til varmeværket stadig for varmt.
Er der nogen kloge hoveder herinde der kan spotte om der er noget jeg har misforstået eller overset – Eller om der er noget jeg mangler at afprøve ?  Jeg har feks. tænkt på om veksleren til radiatorkredsen kan være tilstoppet/kalket til på nogen måde ? Det ville (måske) kunne forklare, at den kun giver 41 grader til radiatorerne på trods af 75 grader vand ind fra varmeværket.

div. Info:
  • Termix VVX 2-2 fjernvarmeunit med varmeveksler til rumopvarmning og gennemstrømningsvandvarmer til brugsvandsopvarmning.
  • Dette er en årg. 2008, model med returløbstermostat.
  • Hus er på 190m2 + 90m2 kælder og fra 1971 og medium isoleret.
  • 4 gulvvarmekredse – alle på under 10m2 og reguleret med returventil (altså ingen shunt). 3 af de 4 gulvvarme kredse er maks. 5 år gamle.
  • Radiatorer har (hvor det var nødvendigt) fået skiftet til ventil med flowstyrring.
  • Snavssamler kontrolleret på fjernvarme-, samt radiator kredsen. Der er begge helt rene.
  • Som det kan ses af grafen, skete der ”noget” i 2023 hvor afkølingen fald markant (måske ”noget” gik i stykker på det tidspunkt?).
  • Vi bor på Midtsjælland med meget hårdt vand – brugsvandsveksleren har pga. dette været udskiftet eller afkalket en del gange. (info måske ikke så relevant i dette tilfælde)
  • Temp fra fjernvarmeværket er 70-75 grader.
Hej Alle Vi har en fjernvarmeunit der ikke virker... Vis hele indlægget
18 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Til T. Mygind.  Det var et spændende forslag mht. at slukke pumpen en kort periode. Jeg lukkede for hovedhanen ud mod radiator kredsen og ventede et minut. Når jeg tænder bliver vandet "virkeligt" varm i en kort periode - måske 15 sek. for så at falde igen. Jeg ved ikke hvad temperaturen er,  da termometeret ikke kan nå at reagere, men det virker som mindst 60 grader, måske mere.   Til info er flow i fjernvarmekredsen ca 130 L/timen (aflæst måler) og flow i radiator kredesen ca 300 L/timen (aflæst fra pumpen).  Vores VVS´er nævnte også at der måske var en udfordring med flow i radiator strengen, men selv med alle ventiler incl. gulvvarme, så ændrer det ikke noget.  VVS´eren afmonterede og skyllede varmeveksleren men vandhanetryk og umiddelbart så det ud til der var masser af gennemløb, men det er måske lidt svært at se om det er "nok" gennemløb?. Begge snavssamlere er tjekket uden skidt, og der er jo flow igennem veksleren jf. måleren. Min logik peger i retning at veksleren der performer dårligt og spørgsmålet er om der er andre ting man kan prøve andet end at købe en ny veksler, eller om der virkelig kan sidde kalt i radiatorsiden af verkslen der kan afsyres?
Til S. Fabrin - Jeg kunne skrive et helt kapittel om mit brugsvand :-)  Ja, veksleren er ved at være tilkalket og jeg har faktisk selv afkalket den ad fere omgange. Termix sendte i sin tid en ny på garantien da den gamlede tilkalkede inden 5 år og derved har har jeg en reserve som jeg kan bytte med. Til info monterer jeg slanger til en spand og har en pensioneret vaskemaskine pumpe til at skabe flow. (den har i modsætning til andre pumper ikke givet op på kemien)
Jeg har eksperimenteret med forskellige midler (kaffemaskine afkalker, Eddikesyre, samt citronsyre). Vandet bliver lidt grønt, så det spiser måske kobberlodningerne lidt ad gangen, Men med 5000 kr for en ny veksler, så kan man jo godt investere lidt tid i det. Jeg vurderer at min hjemmeafkalkning holder lige så længe som da en VVS´er afsyrrede veksleren, men måske min metode forkorter vekslerens levetid mere, da jeg ikke benytter den korrekte syre.  Til yderligere info så afmonterer jeg også den "føleaccelerator" der sidder i forbindelse med brugsvandsveksleren. Det kan skilles ad og her sidder der altid et lag kalk/krystaller som jeg forsigtigt fjerner.     Ved temp. instillng "3" får jeg ca. 50 grader varmt vand på det fjerneste tappested, så ja, måske det er lige på grænsen til at være for højt.i veksleren, det må jeg få testet.  Mht. om noget kunne være monteret forkert i sin tid, så holder jeg mig til at at radiator delen historisk har kørt godt, men at jeg dog syntes at vi er hårdt ramt på tilkalkning i brugsveksleren, sekvom vi har meget hårdt vand, samt at jeg har været opmærksom på ikke at overstioge 50-55 grader.
Hvor store er din radiatorer egentlig ? Større radiatorer giver en bedre afkøling.
Jeg har noget familie der bor ikke så langt fra dig på midtsjælland. De havde store problemer med kalk på brugsvandssiden. De købte en afkalker af ved måleren til brugsvand. Efter ca en måned var deres kalkproblem løst.

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
En anden måde at checke veksleren på er ved at skrue ned for din cirk-pumpe til minimum - eller at knibe recirk-ventilen ved din re-cirk-pumpe. Så vil vandet have længere tid til at udveksle varme i din varmeveksler.
Hvis din veksler er problemet - så vil fremtemperaturen mod radiatorer stige.
Vi har ret store radiatorer hvor de fleste har flowstyrring på ventilerne. Jeg har også sikret at de er kolde i bunden ved returløbet.  Og ja, jeg kender til flere der har valg et blødgøringsanlæg hvilket har løst deres problemer med tilkalkede brugsvandsvekslere, men vi har  et nyt vandværk incl. blødgøring i støbeskeen, så ser lige tiden lidt an.  
Annonce
Til T. Mygind - Jeg har brugt lidt mere tid på dit forslag med at nedsætte cirkulationen i radiator kredsen og med den nye Alpha pumpe der viser en del data (via. bluetooth/App) bliver jeg lidt klogere. 
Først og fremmest, så er det tydeligt at fremløb. temp. til radiatore stiger markant når flowet begrænses.
Jeg kan også se følgende mønster:

I situationen med højt varmeforbrug er der et radiator flow på op til 500l/time og en afkøling til warmeværket på op til 35 grader. Her er fremløbtemp. 40-45 grader og det kniber med at få radiatorerne varme nok til at give den nødvendige varme.

I sitiatioonen med  lavt varmeforbrug kører flow på ca. 100 l/time og afkøling til varmeværk er nu 23-27 grader. Nu er fremløbs temp. til radiatorerne tæt på 60 grader.


cirkuklationspumpen er sat til auto flow og justerer flow alt efter hvor meget vand radiatorerne efterspørger.
Flow fra varmewærket igennem feksleren er ca. 135 l/time.

Jeg tænker der er rigtig meget der peger på veksleren, jeg syntes bare der kom masser af vand igennem da VVS´eren skyllede den. Måske, den kan være dårlig med belægninger på varmefladerne, selvom der stadig passerer vand igennem - Det ville helt sikkert kunne forklare de symptomer vi oplever.

Det havde jo været smart med en ekstra veksler at teste med, for jeg tænker ikke det er muligt at komme fejlen nærmere uden at udskifte denne.
Jeg tænker der er rigtig meget der peger på veksleren, jeg syntes bare der kom masser af vand igennem da VVS´eren skyllede den. Måske, den kan være dårlig med belægninger på varmefladerne, selvom der stadig passerer vand igennem - Det ville helt sikkert kunne forklare de symptomer vi oplever.

Det havde jo været smart med en ekstra veksler at teste med, for jeg tænker ikke det er muligt at komme fejlen nærmere uden at udskifte denne.


Nu er det jo ikke lige sæson for nedtagning af varmeveksler.  Din veksler er fra begyndelsen af 70'erne og således omkring 50 år gammel. Det vil ikke være mærkeligt, om der er belægninger, der hindrer varmeoverførslen. En gennemskylning med kun vand er ikke nødvendigvis nok til at fjerne evt. belægning i veksleren. Der skal skrappere midler til. VVS'eren har mulighed for kunne afkalke veksleren på både primær og sekundær siden.

fase
Varmeunit og dermed veksler er fra 2008, så den er ikke helt så gammel :-).  Det er lidt svært at få bekræftet (ved søgning på nettet) at veksleren til radiatorerne kan tilkalke - Jeg ved at varmeværket behandler vandet og derved burde tilkalkning i primærsiden i veksleren vel ikke være sansynligt ? Mht. sekundær siden, så har der siden 2008 været aftappet og genfyldt vand på hele sekundærsiden en del gange og derfor giver det (måske) mulighed for at noget kalt kan været udfældet i veksleren. Jeg har selv afklaket brugsvandsveksleren flere gange, med et ok resultat (ikke helt så godt som når en VVS´er gør det)  men enig i at årstiden ikke lige er til det med denne veksler :-)  
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis