Afhængig af rummets størrelse og stil kan en simpel stuk (fås bla. hos Københavns Listefabrik i Søborg) give den overgang hvor væggen glider smukt sammen med loftet. Det er ikke et spørgsmål om farve, men struktur. Jeg har også set flere eksempler på en tapetbort så mulighederne er utallige.
Så har du større valgmuligheder med farverne, men jeg vil anbefale at jo højere oppe i rummet, jo mere mat vil jeg vælge farverne. Flere gange har jeg malet stuk i mat og gulvpaneler i højglans med samme farve. Det var familien slet ikke utilfreds med.
Større flader som lofter og vægge kan du med fordel male med en rulle.
Til vinduer, indfatninger, paneler eller geriktere vil jeg ubetinget male med pensel. Oplever du en farveforskel med pensel og rulle, skyldes det en kombination af rette fortynding, malingens opake egenskaber og malerværktøjet.
Terpentinbaserede malinger har jeg for længst droppet til fordel for de vandbaserede.
Jeg har tidligere nævnt
Farrow&Ball og
Dyrup som på mange områder har indhentet og overgået de terpentinbaserede malinger, hvor flydeevnen var afgørende for mit skift.
Flydeevne har en stor effekt på hvordan farvernes dybde og reflektion opleves og det krav kan chatGPT ikke indfri.