Gipsplade uden på dåse til stikkontakt - har dette nogensinde været lovligt?

Hej alle,
I forbindelse med, jeg ville skifte nogle stikkontakter, er jeg stødt på at der i et rum sidder en gipsplade mellem selve dåsen og så kontakterne.
Det synes jeg ser rimelig mystisk ud, men spørgsmålet er om det er værd at tage fat i ejerskifteforsikringen og få det lavet ordentligt - og dette er jo selvfølgelig også kun en mulighed hvis det faktisk var ulovligt på det tidspunkt, det blev installeret. Her er småbørn, så hvis det ser farligt ud, må I meget gerne sige til! der er tale om en 10-12 stik, hvor det er sådan.

Jeg har vedhæftet et billede af et "tomt" stik uden elkabler (dvs I skal IKKE tage stilling til at der på billedet er træ inde ved dåsen - det er der ikke i de strømførende installationer - men blot at der er en gipsplade uden på den grønne dåse)

Mange tak for hjælpen!
Ditte
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nej det er ikke i orden.
Det hedder sig at det skal slutte tæt til yderkanten, men der er mulighed for op til 4 mm “åbning” tolerance mellem overfladen og dåse. 

Med venlig hilsen
HjordrupHansen

Byggerådgiver/byggesagkyndig
Projekterings-, IKT og procesleder.
OK, mange tak for svar - det var også det jeg selv tænkte. Super underligt lavet. Men det er nogen gange svært at vide om det er direkte ulovligt, eller reglerne bare har ændret sig siden opsætning.
Gipspladen er nærmere 14mm end 4, så tolerancen er helt sikkert overskredet.

Mange tak, og god aften!
Det ligner også der er sat et stykke træ på tværs bag gipsen, sikkert for at kunne skrue kontakten fast, det må heller ikke være der.

Har der ikke været eleftersyn på huset, når der er fusket et sted er der en vis risiko for der også er det andre steder.


Vi prøver igen, i morgen --
Jeg kan ikke se katastrofen her , sæt en 63 ramme på , så ser det pænt ud , nogle mennsker har det med at opsøge problemerne *************'som der ikke er .

Mvh S.H. 
Tillid er godt men kontrol er bedre.......
Hej - dette specifikke billede er taget af dåsen fra et TV-stik, og er umiddelbart det eneste med sådan et stykke træ. Jeg har bare samlet alle de "rigtige" stik men glemte at få et billede af dem til at vise jer kloge mennesker inde på internettet.

JO, der er lavet en elinstallationsrapport, men her er ikke anmærket noget om dette! Jeg har lidt svært ved at tolke, hvilke kontakter specifikt der er skilt ad i forbindelse med rapporten, men det ligner altså på mine øjne at dette bare er overset - somehow??

Er det et kæmpe arbejde at få udbedret, tror I? Er glad for nu, vi købte en af de "bedre" ejerskifteforsikringer - men man ved selvfølgelig aldrig heeelt med forsikringsselskaber
Annonce
karl smart skrev den 06-10-2025 17:30:10

Jeg kan ikke se katastrofen her , sæt en 63 ramme på , så ser det pænt ud , nogle mennsker har det med at opsøge problemerne *************'som der ikke er .

 Hov, hej Karl Smart ( ) - problemet er, at det er svært at få de nye rammer til at gribe ordentligt fast i gipsen - den smuldrer bare når kløerne prøver at bide fast. Vi var midlertidigt nødt til at blænde en kontakt fordi vi simpelthen ikke kunne få det til at sidde ordentligt, og det er jo rimelig træls! 

Vi vil som sagt gerne gå med både livrem og seler pga små børn. Jeg stak faktisk selv fingrene i 220V som barn fordi jeg havde fået revet en stikkontakt løs (og ville putte kablerne "på plads" igen - med de bare næver!)

Gipspaden er ikke brændbar, så det bør ikke være et problem. Stikkontakterne kan skrues fast med afbrvderskruer, der fås i forskellige længder i byggemarkeder. Du afmonterer kløerne på kontakterne inden du skruer kontakten fast.
Du skal regne med at der er en selvrisiko på udbedring af skader på flere tusinde kroner. Så overvej om det ikke er billigere at købe nogle afbryder skruer og skrue kontakterne fast med. Skruerne skal bare være ca. 5 mm længere end afstanden ind til skruetårnet i dåsen. Dvs. de skal stikke lidt udenfor afbryderen inden de skrues i.

fase
Hvis det er et antennekabel(elelr entværkskabel for den sags skyld) der har siddet i et udtag på billedet så er det lovligt. Men er det en stikkontakt til 230 volt så er det ikke og har aldrig været - ikke så længe den type dåser har eksisteret i hvetfald. Det bærer meget præg af at være gør-det-selv. Da jeg ikke kan forestille mig en elektriker kunen finde på at installere en stikkontakt på den måde (helelr ikke til antennekabel). SElvom det ses engang imellem.

El-rapporten er kun en stikprøve - de har ikke skilt alle stikkontakter ad. Overvej at gennemgå resten af installationen og husk der erselvrisiko på forsikringen.

Love er minimumsiveauet - men der regnes altid med en mindre mængde af folk har svært ved regler.
Der findes et indlæg som man kan sætte i som ligner puds udlignings ring. Det fordeler trykket fra fastgørelses kløerne. 
Men afbryderskruer er helt sikkert bedre, og så er de ringen "børne risiko" ved den metode. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
For god orden skyld, så er her reglerne fra el-eftersynshåndbogen:

"Fra 14. oktober 1966 til 1. januar 1970 kunne stikkontakter og afbrydere placeres i pladevægge uden dåser, hvis der ikke blev foretaget samlinger med muffer. Der er ikke nogen specifik definition på en pladevæg. Det er en væg opbygget af en eller anden form for plade (let skillevæg), med eller uden isolering.
Indtil 1. januar 2003 accepteredes det, at fx grønne dåser blev anvendt i fx lette skillevægge, når disse var fastgjort forsvarligt og uden at dåserne blev gennembrudt af fx søm og skruer. Naturligvis under forudsætning af, at dette kunne udføres håndværksmæssigt forsvarligt.
Fra 1. januar 2003 må brændbart materiel (fx trævægge) ikke indgå mellem dåse og stikkontakter/afbrydere. Elektrisk materiel skal være adskilt fra den brændbare bygningsdel med en afstandsring af isolerende materiel."


Så længe stikkontakterne sidder ordenligt fast (afbryderskruer), er der alt efter udførelsestidspunktet sandsynligvis ikke noget ulovligt.
Dåsen på billedet er i øvrigt af ældre type (ses på skruen i bunden mellem de to rørindføringer)
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger. 
Få 25% rabat med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også