Jeg har tænkt mig godt om inden jeg sender dette indlæg da det kan have vidtrækkende konsekvenser. Jeg brugere forskellige forum - også dette - for størst mulig gennemslagskraft.
Sidste år oplevede jeg et helvedes spektakel på vejen i landsbyen hvor jeg bor. Da jeg kom ud på vejen stod der et barn og græd fordi hun var svinet til af de forbandede epo befængte cykelryttere iklædt i lycra og hængevom.
Cykelrytterne var for længst forsvundet over alle bjerge - jeg så kun røven af de sidste. Jeg tog barnet ind og ringede til hendes mor som beroligede hende mens fruen lavede varm kakao til barnet. Vi aftalte at jeg kørte hende hjem med hendes cykel når forældrene var hjemme fra arbejde.
Det er fandme galme mig ikke i norden at behandle børn på den måde. Efterfølgende har jeg haft en livlig dialog med Nordsjællands Politi og kommunens trafikforvaltning.
Politiet var klar i mæglet hvor forvaltningens svar var et god-dag-mand-øksesvar. "Cyklister skal kører efter reglerne". For fanden da! Det er jo netop problemet.
Hvad Politiet har gjort ved jeg ikke, men efterfølgende har de organiserede cykelklubber udvist et langt større hensyn. Nordsjællands Politi kender jeg særdeles godt via jagt og fiskeri, og de er dygtige til at "Stille ventiler på de besværlige".
En uventet sideeffekt var, at inspektøren nu hader cykelryttere. Da barnet sad hos os lagde inspektøren hovedet i barnets skød som også beroligede hende. Relationen mellem børn og hunde kan ikke undervurderes.
Men her stopper den ikke. Cykler er et fantastisk transportmiddel der giver børn stor frihed. Vi bor i et område der er perfekt til at give hele kommunens børn den fornødne rutine i at færdes i trafikken. Den er de ikke født med, men skal optrænes og alle lokale beboere tager forstår præmissen og tager hensyn.
Jeg har også haft dialog med daværende formand for Dansk Cyklistforbund, Claus Bondam foruden ledelsen af Post Danmark Rundt. De er en flok krystere der ikke tager ansvar og ikke tør se mig og mine ligesindede i øjnene, tage konfrontationen og løse problemerne.
Spørgsmålet er nu, om det er de egocentrede egoister og epo befængte cykelryttere, eller dine og mine børn og børnebørns sundhed og frihed der skal prioriteres.