Davs,
I vores bad er gulvafløbet placeret lige hvor man skal stå. Det betyder at vand, der løber ned ad kroppens lemmer og samles til en stråle der minder om en halvt åben vandhane, rammer lige ned på risten og larmer. Det er irriterende at høre på.
I min iver efter at løse problemet, købte jeg en ny rist i samme mål som den eksisterende, i troen om at den ville passe perfekt i rammen. Det gør den ikke. Den eksisterende rist har runde hjørner og siderne er bukket ned, så den får noget højde. Jeg vil skyde på den er 5-7mm høj. Den nye rist har skarpe 90 graders hjørner der gør den lige præcist ikke passer i rammen og er kun 2mm høj.
Nå. Hvad faen gør man så?
Jeg ved ikke nok om opbygningen af afløb til at vide hvor/hvordan rammen til en rist sidder fast og om det er en integreret del af resten af afløbet, som ikke "bare lige" udskiftes. Er der nogen der kan hjælpe med at svare på det?
Jeg ved at afløbet ikke er lavet korrekt (synlig betonkant) og jeg er klar på at fjerne både beton og fuge, for at få den eksisterende ramme op, men ikke hele afløbet. Det kræver selvfølgelig også at jeg så har en ny ramme at sætte i.
Jeg har spurgt producenten af den nye rist, som fortæller mig at de har en "overdel" man kan købe, hvor der er en ramme til risten. Her er problemet at jeg tror at overdelen vil ramme det eksisterende afløb. Der er i hvert fald ikke plads til at det bliver ført ned i afløbet, da begge er 110mm.
Er der nogen der kan hjælpe med lidt afklaring? Jeg har vedhæftet billeder af både overdelen og mit eksisterende afløb.