Jeg prøver at spare lidt på alle de forskellige specialister jeg ellers kunne kaste penge efter i en evighed.
Huset er opført med fladt tag med bjælkespær. Spær er 4x8 tommer, 70 cm c/c og spænder over 8.06 meter. Styrkeklassen er jeg ikke sikker på, men træet ser sundt ud.
Væggen jeg gerne vil fjerne ligger på tværs af spær, ca i midten af spændvidden på spærene. Væggen er lavet af 7.5cm tyk siporex/porebeton.
Jeg har brugt palsgaards spær dimensionering til at sjuske mig lidt frem til at spærene ikke er dimensionerede til at bære uden en bærende væg. Men dog tvivler jeg på at der er fundament under væggen.
Hvis jeg banker noget gulv op langs væggen og jeg kan se at der ikke er fundament under væggen, så antager jeg at den må være sikker at fjerne. Hvad tænker i, gode råd?