Jeg blev husejer sidste år, og har næsten ikke noget elværktøj, og det vil jeg gerne have lavet om på. Hvilke elsave er mest uundværlige at eje?
Jeg tænker selv at jeg nok skal have fat i en stiksav, da jeg flere gange har haft projekter, hvor den ville have været god at have.
Derudover har jeg tænkt på en rundsav, men er det bedre at ofre lidt flere penge og anskaffe en bordrundsav i stedet for en håndrundsav? Eller ville en dyksav måske være et bedre valg?
Konkret har jeg en masse genbrugstræ liggende på loftet, hvor noget sikkert skal saves til hvis det skal anvendes til fremtidige byggeprojekter. Andet skal nok bare saves i stykker og bruges som brænde.
Hvilke elsave er I selv mest glade for, og hvad bruger I den til?