Solceller og elbiler - hvordan lader man fra solen over i bilen?

Hej. Er der nogen erfarne folk/elektrikere her, der ved hvordan det fungerer med solceller og elbiler? Jeg har gået og troet at hvis man fik solceller sat op og koblet til ens tavle/HPFI relæ, så ville den strøm som solcellerne så genererede, blive brugt til at dække husets forbrug - også hvis man f.eks. satte en el-bil til at lade op.

Men nu er jeg blevet i tvivl, for jeg har læst en masse modsatrettede informationer - nogen skriver det kræver en speciel dims man sætter på sin tavle, andre siger det kræver en speciel inverter, andre igen skriver det kræver at bilens ladeboks kan snakke sammen med solcelle-anlægget osv. Er der nogen der kan kaste lys på dette? For jeg vil selvfølgelig helst undgå at sætte solceller op som så ikke kan lade min elbil.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan køre solceller som en ø - uden forbindelse til nettet - så kan du via en inverter lave mormorladning.
Du kan også købe et batteri til udjævning dag==> aftenladning.
Thomas_Mygind skrev den 05-05-2025 12:28:39

Du kan køre solceller som en ø - uden forbindelse til nettet - så kan du via en inverter lave mormorladning.
Du kan også købe et batteri til udjævning dag==> aftenladning.

 Hvis du kører Ø-drift er du nødt til at være driftsleder. Det kræver, at du har en autorisation som installatør.

Du skal også sørge for, at frekvensen er 50 Hz

fase
Hvis man har solceller off-grid (ø-mode), kræves der avanceret elektronik, der hele tiden kan fortælle bilen hvor meget den må lade med. Laderen i bilen vil slå fra hvis der ikke er strøm nok. Så bilen må aldrig forsøge at trække mere strøm end der er.

Med solceller skal man lade midt på dagen (typisk mellem kl 11 og 15), da der er der mest strøm. Batterier, så man kan lade om aftenen må ikke være for små, hvis det skal have mening. Er bilen på 80 kWh, skal man nok op på mindst 20 kWh. De koster fra 40.000 kr.


Jeg er helt med på refusionsdelen, men det er ikke det jeg spørger om. Hvis jeg sætter solceller op, vil bilen så bruge den strøm, solcellerne skaber - uden jeg gør noget yderligere?

Fx hvis mit forbrug er 5 kwh, hvoraf bilen lader med 4 kwh. Solen skinner og via solcellerne genereres en strøm på 10 kwh. Vil der så blive sendt 5 kwh retur ud på nettet, eller 10 kwh ?
Annonce
Solstrømmen kommer fra inverteren ind i husets elnet før måleren. Da vi i starten havde en fase måler var det tit at vi brugte strøm på en fase og leverede solstrøm på en anden fase. Det var der ingen som havde sagt noget om, men hen ad vejen blev det klart at man skulle ha en summationsmåler. den sørger for at der først går solstrøm ud af huset  når der er et samlet overskud. Det har betydet at vi sender væsentlig mindre strøm ud på nettet. Så med den rigtige måler vil du altid bruge din egen strøm først.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Fx hvis mit forbrug er 5 kwh, hvoraf bilen lader med 4 kwh. Solen skinner og via solcellerne genereres en strøm på 10 kwh. Vil der så blive sendt 5 kwh retur ud på nettet, eller 10 kwh ?
Du skal lige have styr på termerne. kWh er et forbrug X tid. Og kW er det øjebliklige forbrug. Så dit forbrug om det går til at lave kaffe eller lade bil er ligegyldigt. Overskuddet fra solcellerne sendes ud på nettet.

fase
Jeg er ikke helt med på hvad du skriver.
Hvis dine solceller laver 10 kW, og bilen lader med 4 kW, vil der være 6 kW til andet forbrug. Det der ikke bliver brugt, sender man normalt tilbage på nettet.

Du skal lige bemærke at hvis du har solceller på 10 kW, giver de kun 10 kW, hvis solindfaldet er 1000W/m2. Det sker kun midt på dagen om sommeren. Hvis man regner gennemsnittet over hele året svarer det til cirka 1050 timer om året i Danmark. De tidspunkter hvor der er meget sol, er strømmen ofte billig. Sidste år var der 200 timer hvor prisen var negativ. I de perioder skulle dem med solceller betale for at komme af med strømmen.  

 
Jeg tænker det er et ultra simpelt spørgsmål, men åbenbart svært at få det klart igennem når der generelt er så meget forvirring omkring solceller. Det er som kovas er inde på - skal man have en såkaldt summationsmåler, for at være sikker på at strømmen fra solcellerne når ud i bilen fremfor bare at blive sendt retur på nettet?

Og hvordan ved man, om man har en summationsmåler eller ej? Der er tale om et nybyg hvor vi har fået sat et 50 kwp anlæg op, og 8 ladestandere. Vi vil selvfølgelig gerne sikre os at solcelleproduktionen rent faktisk, helt konkret, går direkte til opladning af biler. Vi har spurgt elektriker, han er blank og forstår ikke spørgsmålet. Samme med leverandør af solceller. Og samme med bygherre. 

Edit: Ladeboks leverandøren skriver om det her - ifølge dem skal man have en speciel dims for at kunne bruge strømmen direkte. Er det bare en problematik rigtig mange ikke er opmærksom på?

https://www.chargeamps.com/article/how-charge-amps-green-charging-works/
Dims:
https://www.chargeamps.com/product/charge-amps-amp-guard/

Jeg er heller ikke sikker på at jeg forstår spørgsmålet. Jeg tror spørgsmålet bunder i en misforståelse af hvordan strøm løber i en ledning. Det løber enten den ene eller den anden vej. Der kan ikke løbe noget en vej, mens noget andet løber modsat. Så enten forbruges der fra nettet, eller der sendes strøm ud på nettet. Der er kun de to muligheder.

Hvis solcellerne er forbundet til nettet, får man også en elmåler, der både måler udgående og indgående strøm.

Hvis det er ved middagstid på en solfyldt sommerdag, vil solcellerne give 50 kW. Hvis en bil lader med 11 kW, vil der blive sendt 39 kW ud på nettet.

Hvis det er hen under aften og solcellerne giver 10 kW, mens to bil lader med hver 11 kW, i alt 22 kW vil de manglende 12 kW blive taget fra nettet.

Hvis en bil lader om natten, vil alt strøm komme fra nettet.







Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis