Hvor stor en opgave er det at skifte tag selv?

Jeg ved, at jeg skal skifte tag inden for en rimelig årrække. Jeg har pt betontagsten uden undertag. Dvs tungt tag. Jeg har to Velux og tre taghætter plus et røgrør. Huset er saddeltag med 25° og lige gavle (altså to hele flader med de nævnte ting).

Jeg overvejer om det er et realistisk gør det selv projekt. Jeg har bygget et isoleret skur og kan konstatere, at dét var hårdt, men også muligt. Inddækninger var det, der var sværest. Jeg har aldrig skiftet et tag.  

Jeg overvejer et klik fals tag med fast undertag (brædder med tagpap, evt osb med tagpap for hastighedens skyld). Jeg ville nok kunne lære at brænde tagpap hvis nødvendigt. Klikfals fordi det er pænt og billigt og virker som det enkleste at montere. Plus enklest for fremtidige solceller (som ideelt blev nedfældet i taget, men også blot kan eftermonteres oven på taget). Skulle det være æstetik og pris ikke en faktor, var det fast undertag med komplement flade betontagsten. De er pænt og matcher området.

De af jer, der har skiftet tag selv, hvad er jeres erfaring med det bagefter:
- hvor lang tid brugte i?
- hvor godt blev det?
- hvor ofte fortrød i det?

Og måske også vigtigt: hvilken indflydelse havde det på bankens efterfølgende vurdering af huset?
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har skiftet tag på et par huse. 
1. almindelig eternittag der skulle skiftes til eternit igen. Det var et hus fra 1970 med høj rejsning og lige gavle. 
Der var det meste af tiden 2 mand, og nogen gange et par hjælpere. Jeg vil tro det tog 1 - 1,5 uge sammenlagt.
2. På mit eget hus høj rejsning fra 1916 tog jeg eternit tag væk, genopbyggede murkrone, 1/4 valm i gavle og 2 skorstens piber ( for at det skulle se ud som oprindeligt.) Der er kvist på så flunker ( sider) samt skotrende skulle også laves. Der er brugt huntonit under tag og så er det teglsten >lille rød dansk model<  Det tog nok 3-4 uger med 2-3 hjælpere.
Du skal sørge for stillads i hele husets længde, samt gelænder op ved gavle ( eller sikkerheds reb på hele tiden) 
 Så skal der købes en billig presenning så det kan dækkes af i regnvejr. På modsatte tagflade nær rygning fastgør du en lægte. Så fastgøres kanten af presenning på denne. Når du skal arbejde rulles presenning op og rullen holdes med 3-4 stykke reb rundt om lægten. Kommer der pludselig regn, tager det få minutter at løsne reb og lade presenning rulle ned ad taget. Når det skal fastgøres lægger men lægter op over og skruer dem fast igennem presenning. ( derfor billig) 
Begge steder blev godt og ingen har fortrudt på noget tidspunkt. 
Nå ja da jeg under oplægning kom 1/2 hen på tagfladen synes jeg ikke det så godt ud med tagstenene. Jeg havde lige strukket dem rigelig. Så den 1/2 tagflade blev lagt om på trods af at hjælpere sagde " det gør ikek noget, lad os komme videre" Det tog mig nok 3-4 timer ekstra 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Jeg har efterhånden lagt nyt tag på 5 huse, så nej det er ikke svært at lave selv når man ved hvordan man gør🥵

Har du aldrig været med til det før er det nok ikke en 100% gds opgave. Hvis jeg var dig ville jeg se om ikke du kunne finde en lokal tømrermester der kunne hjælpe dig med at få lavet korrekt tagfod og startet rigtigt på lægter, randjern mm. Selve oplægningen af tagbelægningen kan alle gøre. ( forvent en træt ryg og ben de 2 weekender det tager)

Selvbygger med stort S. 
Tak for gode svar. Jeg ved jo her inde fra, at I er pænt ferme selv. Dér er jeg ikke.

Er der stor forskel på sværhedsgraden mellem eks klikfals og tegl? For mig at se virker klikfals til at være noget enklere end tegl. Og hurtigere når man jo kan bestille dem i længder passende til huset. men god ide med hjælp til det, jeg ikke selv kan.

jeg har 25° med udhæng. Mit øjemål siger at der er ens fald / % / hældning hele vejen ned. Pt er vores tagrender monteret på brædderne ved udhænget; ikke op under teglene. Når jeg læser vejledninger virker det derfor til at jeg undgår arbejdet med rendejern og tagfod. Med mindre jeg naturligvis skifter det, der sidder nu. 
Det er usandsynligt du kan undgå sternbrædder og tagfod skal laves om når du udskifter tagmaterialet da højden uundgåeligt bliver anderledes end på det gamle tag.

Selvbygger med stort S. 
Superdiy skrev den 16-03-2025 16:32:31

Det er usandsynligt du kan undgå sternbrædder og tagfod skal laves om når du udskifter tagmaterialet da højden uundgåeligt bliver anderledes end på det gamle tag.

 Også hvis jeg skifter lægter?


Tænker at betontagsten vel er lige så tykke som brædder plus stål. Men det ved jeg ikke. Det er isoleret mod loft. Ikke mod tag, hvis det gør en forskel 
Annonce
Der skal skiftes lægter. De gamle skal af for at lave undertag, desuden er der krav til større dimension på lægter. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
ev elmand skrev den 16-03-2025 17:13:54

Der skal skiftes lægter. De gamle skal af for at lave undertag, desuden er der krav til større dimension på lægter. 

 Ok. Troede at jeg kunne slippe ved at skifte fra tungt til let tag. Men ja, der er nok ingen genveje til et hurtigt tag 😅

Der er genveje. Her i byen blev det gamle alderdomshjem ( nu ejet af et boligselskab) dækket af presenninger. Det er ca. 3 år siden og det ser da stadig tæt ud.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Du kunne jo få et tilbud fra en tømre, på at få alt lavet undtagen, at ligge det nye tag op, så er det en meget mere overskuelig opgave...
Det kan jo stå længe når der først er undertag på..

Vi prøver igen, i morgen --
Undertag med tagpap kan stå mange måneder, Huntonit 3-4 måneder, ved banevarer er det ikke godt at lade det stå. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis