Hej, vi bor i et-plans hus med stor kælder. 241m2 grundplan, kælder på 170m2, direkte fjernvarme på to-strengs anlæg. Vi har RA-N på 3/4 af husets radiatorer, resten har ældre ventiler uden forindstilling. Et par af radiatorerne er ret små, og ville nok have det bedst med RA-U. De gamle ventiler planlægger jeg at udskifte. Men kan det betale sig at udskifte de eksisterende RA-N ventiler til RA-U? De fleste af de N ventiler vi har er kun 6-7 år gamle og fungerer helt som da de blev installeret, men flow i Danfoss installer app’en for de fleste radiatorer ligger på 1,5-2,0, en enkelt meget lille på 1,0, nogle af de større på 2,5-4,0. Jeg er klar over at Danfoss anbefaler at man ikke stiller forindstillingen til mindre end 2. Derfor spørgsmålet.
Jeg er også klar over at det er bedst at have ventiler med forindstilling på alle radiatorer, pga. fordelingen af fjernvarmevandet i systemet, og det er også det jeg vil hen til, men jeg kan ikke finde ud af, om det kan betale sig at skifte de forholdsvis nye RA-N ventiler til RA-U. De virker jo fint, omend de flow mæssigt skal sættes i den lave ende. At indkøbe 10-15 stk. RA-U ventiler, blot for at få et lidt lavere flow område, er immervæk lidt af en udskrivning, så spørgsmålet er om det kan betale sig? Jeg vil selvfølgelig købe U ventiler til de radiatorer som har de gamle uden forindstilling, men jeg er ikke helt sikker på om det kan betale sig også at udskifte næsten nye og velfungerende N ventiler, blot for et lidt lavere flow.
Jeg er klar over at anbefalingen på min. 2,0 er for at forhindre tilstopninger, det har jeg dog aldrig set i vores hus, selv med indstilling på 1.