Hej alle
Jeg har et parcelhus fra 64 som er modent til en renovering hvor jeg også gerne vil etablere gulvvarme. Her er et udsnit fra den gamle byggesag:
"GULVKONSTRUKTION: 20 cm singels, 0,10 mm plastikfolie, 8 cm råbeton, 10 cm granuleret Rockwool, ca. 20 cm luftrum, 22 mm egetræsgulv Junchers C, 2 gange blitzabehandlet.
I forstue og køkken 1" pl. brædder, masoniteplader og vinyl i stedet for egetræsgulv."
Jeg har målt hulrummet til ca. 25 cm under gulvbrædderne. Hvilken løsning bør jeg se efter hvis jeg vil etablere gulvvarme? SKAL det hele brækkes op eller kan jeg nøjes med at isolere hulrummet og lægge varmefordelingsplader?
Der har aldrig været udluftning af hulrum (krybekælder?) i soklen. Jeg tænker at dette burde være et problem, men huset har ingen fugtproblemer.