Hej :-)
Vi er ved at gøre klar til at bygge en løsdrift til et par heste, bl.a. med inspiration fra denne løsdrift.
Egentlig tænker jeg bare et skur på omkring 7*3 meter, som gøres fast med punktfundamenter, med gulv af herregårdssten og som ellers bygges op med stolper, toprem, spær og en tagbeklædning vi ikke har valgt endnu. Enten bølgeplader, tagpap eller stålplader. Facaden bliver beklædt med kalmarbrædder, og så kommer der et par vinder og et par porte i fronten.
Nu er jeg egentlig især kommet i tvivl om bundremmen, for hvis jeg støber punktfundamenter ned og monterer en bundrem fx 10 cm over jorden hele vejen rundt i fx 45*145 spærtræ, så bliver der en meget høj indstigning, både for hestene og for os med trillebør når vi muger ud.
Kan jeg mon ikke bare støbe stolpefødder ned, gøre stolper fast i dem, sætte toprem på og montere træ som rem mellem stolperne? Og kan jeg så lade åbningen til porten (mellem to stolper) være uden rem i bunden, så porten bare går helt ned til fliserne? Eller bliver det for svagt? Skal der noget i bunden? Lad os sige, at porten bliver én meter bred, måske 2.20 høj.
Det er selvfølgelig nemmere at få støbt alle stolpefødderne ned i niveau med en rem, men måske er der en anden smart måde at gøre det på? Evt bare med mursnor? Eller en laser (som jeg ikke har købt endnu)?
Og hvis I har andre erfaringer at dele, så sig endelig til.
Tak!