VVS: Rør med koldt brugsvand bliver varmet op

Vi har fået renoveret hus i 2023, og vi oplever, at nogle rør med koldt brugsvand bliver varmet op.

Det sker formentlig, hvor pex-koldtvandsrør løber gennem nyt betondæk med gulvvarme. Håndværkerne har ikke ført rørisoleringen hele vejen over dækket, men kun føringsrør. Derudover er kolde brugsvandsrør nogle steder i direkte kontakt med rør til gulvvarme og varmt brugsvand, men jeg tror mest, at problemet er rørføring gennem betondæk. Når vi tænder for en hane tæt på det mistænkte sted, kan man tydeligt mærke, at det kolde vand starter koldt, bliver kortvarigt varmt - mere end håndvarmt, måske 40-45 grader - og bliver koldt igen.

Den forreste manifold på billedet er varmt brugsvand, den bagerste manifold er koldt, mens det vandrette kobberrør imellem er gas. De hvide alupex er til gulvvarme. Som det fremgår, er føringsrør for koldt vand i direkte kontakt med både betondæk med gulvvarme, varmt vand og gulvvarme.

Mine spørgsmål:
1. Har vi et problem, der skal gøres noget ved? Og hvis ja, søger vi også input til de næste spørgsmål.
2. Hvis der er et problem, kan vi så komme efter entreprenør? Vi havde AB Forbruger med dem.
3. Vi havde ikke noget godt samarbejde med entreprenør under renoveringen, så hvordan gør man, hvis de ikke vil løse problemet?
4. Kan man overhovedet løse problemet, hvis det er overgang fra betondæk?

Tak for hjælpen!
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tak, Larsen. Det er meget værdsat.

Bare for at forstå dit indspark, vil jeg gerne høre, hvad det er, der er normalt?

  1. At det overholder krav til nye installationer, at koldtvandsrør er i direkte kontakt med varmeinstallationer og gulvdæk med varme?
  2. At rørene er ført, som VVS’ere plejer at gøre?
  3. At det er normalt, at vand i koldtvandsrør bliver opvarmet lokalt, og at der ikke er risiko for bakteriedannelse?
drikkevand må da ikke opvarmes på noget tidspunkt?

Over 12 grader frarådes og legionella trives bedst omkring 40 grader. At det tillige er en ny installation lyder helt forkert. Der er vel også risiko for kodens eller hur?

For ej at nævne det helt åbenlyse: rør i rør kan skiftes. Dét kan disse ikke. Jeg ville rådføre mig hos en vvs installatør for second opinion. 
Tak, HrT og Larsen

Så står vi med to modstridende udsagn 😄

@HrT: Der skal siges, at det er rør i rør, og at det er føringsrørene, som er i direkte kontakt med  betondæk, gulvvarme og varmtvandsrør. Men det ændrer ikke ved, at koldt brugsvand opvarmes til mere end håndvarmt.

Flere input modtages meget gerne! Også til, hvordan vi håndterer det med ansvarlig entreprenør, hvis en second opinion siger, at den er gal. Og hvordan løser man det overhovedet? Alle rør er nu indbygget…
Annonce
HrT skrev den 29-01-2025 20:41:47

drikkevand må da ikke opvarmes på noget tidspunkt?

 I et hus med kælder vil koldtvandsørene ofte løbe over længere afstande i kælderen.
Hvis kælder er opvarmet vil det kolde vand dermed blive opvarmet.

Tænker også at det er acceptabelt udført.

Prøv at tænke på at selv om der var isolering omkring kold og varmt vand - så vil det i løbet af en time alligevel ende med den temperatur som findes i betongulvet. Og tænk på almindelige rør inde i huset de vil også blive 25 grader om sommeren i løbet af natten.

Hovedreglen med Legionella er at det skal være stillestående lunken vand - men da PEX-rør har en lav overfladeruhed og at der er periodisk høj gennemstrømning - så er der reelt lav risiko for kontaminering.
Det kan være livsfarligt med koldt vand som  bliver varmet op , det giver grobund for Legionellabakterier , så det er en ommer .


Mvh S.H. 
Tillid er godt men kontrol er bedre.......
Til alle der syntes det er forkert lavet, lad os se Jers setup som inspiration.
Tak! Det skal siges, at det ikke er rumvarmt, men snarere 40-45 grader, da det er varmere end håndvarmt. Det får mig egentlig til at overveje, at det nok er forsyning til gulvvarmen eller recirkulationen af varmt vandt, som opvarmer koldtvandsrørene, da det kun er de rør, som er oppe i de temperaturer. Men de er også i direkte berøring med koldtvandsrør både oven over og ned igennem betondæk.
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis