Jeg er i gang med at bygge mit skur og skal til at lave et isoleret tag. Jeg har nogle spær på 150 mm på plads.
Min tanke var at fastgøre et loft på undersiden af mine spær, lægge 100 mm isolering på loftet og derefter lægge nogle plader på mine spær som jeg lægger tagpap på. Dette burde jo efterlade 50 mm til ventilering mellem tagpapsplader og isolering.
Det lyder alt sammen meget godt i mine øre, men så kommer jeg til ventilationen. Jeg kan godt lave nogle huler i konstruktionen, men hvert spær danner jo sin egen "kanal" med 50 mm luft, så jeg forstår ikke hvordan alle "kanaler" bliver ventileret? Mangler jeg et trin?
på forhånd tak!