TL;DR: Hvis min toprem skal være i samme højde over alt på mit skur, får jeg problemer med at sætte en dør i? Hvordan kan man løse det
Jeg er i gang med at bygge et mindre skur og er løbet ind i et mindre problem, som jeg tænker i kan hjælpe mig med.
Det er et meget almindeligt skur, men hvor jeg skal holde højden under 2.5 m. For en sikkerhedsskyld havde jeg tænkt mig at sigte mod 2.4 m, så jeg har lidt luft i processen.
Jeg ville gerne have et sedumtag hvilket jeg regner med fylder omkring 10 cm, og tag+tagspær kommer vel til at have en højde på omkring 20 cm.
Topremmen havde jeg tænkt mig at lave ved at bruge 2 reglar på højkant hvilket også er 10 cm høj.
Trækker vi alt dette fra ender vi med bunden af topremmen i en højde af 2 m - på forsiden.
Men taget skal naturligvis også have en hældning på taget, og med 3 graders hældning skal topremmen på bagsiden af skuret ligge i en højde af 1.87 m.
Dette er alt sammen meget fint, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at have indgangen på siden, og der får jeg jo et problem i og med at en dør jo normalt er 205 cm høj.
Hvordan gør man det? Jeg har vedhæftet en vejledende tegning af mine tanker.
Kan man bygge konstruktionen så der er en hældning på topremmen - hvilket giver plads til døren? Skal man bare gøre hældningen på taget mindre? Skal man finde en lav dør? Hvad havde i gjort?