Så sprang der et varmerør i gulvet, men hvad sker der for min FV unit!

Hej LDS'ere

Jeg fik i dag installeret en fjernvarmeunit fra Kredsløb, der er min fjernvarmeleverandør.

Link til unit 

Huset er fra 1985 og der er ikke rigtigt gjort noget ved varmeinstallationen andet end at veksleren er skiftet i 2019 (vi overtog huset i 2021), så jeg har egentligt besluttet at modernisere det lidt. 

Da VVS'eren var færdig med sit ellers flot udførte stykke arbejde, ringer han til mig og siger at der er et flow på 700 liter/t. Jeg ved at alle de gamle termostater er lukkede og mine 5 TADO smart-termostater ikke kalder på varme. Jeg lukker for dem via appen fra arbejde for en sikkerheds skyld og vvs'eren lukker for frem- og returløb på varmedelen af uniten og flow falder til 0 liter/t. 

Nu kommer så mit reelle spørgsmål og store undren.

Alle ventiler på varmeanlæget er lukkede ved at skrue ned for termostater, 

Frem= Varme frem til radiatorer/gulvarme fra unit, 
Retur = Varme retur fra radiatorer/gulvvarme til unit

Test1: Frem og retur åben = max flow
Test2: Frem og retur lukket = 0 flow
Test3: Frem åben og retur lukket = 0 flow
Test4: Frem lukket og retur åben = max flow?!?!


Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg kunne forstå hvis der var max flow i Test3 men bestemt ikke i Test4! I det gamle setup skulle begge ventiler være åbne for at der var flow - jeg kunne med held sænke min returtemp ved at sænke trykket fra fjernvarmen på frem-hanen til varmen

Er der noget jeg har overset? 

Er det fordi der er TADO termostater på returventiler på alle varmekilder som fucker med teknikken i den nye unit?
Er det noget med en trykudligningsventil, cirkulationspumpe eller blandekreds i uniten jeg ikke forstår? 
Hvor kommer det flow fra når fremventilen til varmeanlæget er lukket? Vandmåleren står stille, så det er ikke derfra :)

Skal jeg ud og hente alm Danfoss termostater igen og satse på at den fjernadministrerede units fjernadministrator kan indstille uniten så den passer mest optimalt til vores noget random behov?

Har jeg selv været skyld i et utæt varmerør?

Uniten ser umiddelbart ud til at være koblet korrekt på mit varmeanlæg.


Der var ikke noget problem med det gamle anlæg andet end at flowet i radiatorer/gulvvarme var for højt når TADO termostaterne bad om varme, men de lukkede fint af når de skulle.

Læs kun videre herfra hvis du har god tid og ikke andet at tage dig til :)

Jeg er med på at det stresser de gamle rørinstallationer fra midtfirserne at blive udsat for pludselige trykfald og -stigninger og det har sikkert medført et brist et sted på frem eller retur tæt på gulvvarmkredsen i køkkenet, eller måske selve gulvvarmen, eftersom ventilen sider på retur.

Da jeg kommer hjem kan jeg konstatere at der er fugtoptrængning lidt uden for det område i køkkenet hvor der er gulvvarme med buler i laminatgulvet, som ikke var der i morges da jeg kørte på arbejde. Jeg sikrer mig at alle termostater sidder som de skal og lukker korrekt og at alle ventiler i huset er lukkede og prøver igen at åbne for frem og retur til varmen. Samme resultat: Måleren melder et flow på ca 800 liter/t, uniten lyder som et russisk kampfly over Bornholm og der kommer ikke umiddelbart varme omkring fremrør eller returventiler ved radiatorer/gulvvarme. Jeg har ikke prøvet at åbne nogen af termostaterne, da jeg ikke vil gøre skaden værre end den er.

Lidt info om varmeanlægget i huset:

Huset har tre værelser med radiatorer som normalt er stillet lavt/slukket på gamle danfoss termostater med RA returøbsventiler, da vinduerne ofte står på klem (Jeg ved godt det ikke er optimalt). 
Der er gulvarme i badeværelse og entre hvor der på returventilen (Danfoss RA) er monteret TADO termostater (Heller ikke optimalt).

Stue/kontor (1 radiator, TADO på RA returventil), 
køkken (gulvvarme, TADO, RA returventil) og 
alrum (1 radiator, TADO, RA returventil). (heller ikke optimalt)
Her er der tale om et sammenhængende rum centralt i huset hvor vi normalt opholder os. Alle tre TADO er styret af en rumføler midt i lokalet.

Jeg er klar over at jeg burde have forudindstillelige ventiler under hver TADO, da de kun har tre indstillinger; 0%, 50% eller 100%, men jeg er lidt betænkelig ved at skrue de gamle ventiler af, især på gulvarmen, da jeg frygter noget går i stykker under processen.

Grunden til at jeg har sat TADO termostater på er at de har en 'vinduet er åbent, så vi lukker lige for varmen i 15 min og flere andre brugbare funktioner. Her i huset er døre og vinduer åbne konstant.

Det betyder at vi ikke udnytter varmen i fjernvamen særligt godt hverken med de gamle eller med de nye termostater. Jeg kan dog godt li at de lukker når der er gennemtræk og at jeg ikke skal rundt og kontrollere dem hele tiden, 1 grads natsænkning, fed app, geofencing (især hvis vi er væk i et par dage), mulighed for at lave langsom genopvarmning når vi er på vej hjem igen osv. osv

Næste trin i moderniseringen var så opsætning af en fjernvarmeunit fra Kredsløb via deres Fjernvarme Plus abo. som blev sat op i dag. I modsætning til vores hidtidige løsning med fjernvarme direkte i radiatorer/gulvvarme, er der i uniten en blandesløjfe med mulighed for at justere på returtemp på og flow på varmekreds, udetemp-sensor-styrret-grunfoss-pumpe og så videre. Jeg håber jeg kan sænke min fjernvarme retur markant.

Næste skridt ville så have været forudindstillelige ventiler under alle TADO'er, TADO på de tre sidste radiatorer i de tre rum, men nu hvor der er en unit på der kan styre flow og returtemp på varmeanlæget, vil jeg lige se om ikke der skal gammeldags termostater med rumføler på og så en eller anden gadget på uniten til automatisering og registring af åbne døre/vinduer. Jeg tror sku TADO er en lost cause for mit vedkommende. Hvad gør I andre for at optimere varmespildet? (ud over at huske at lukke døre og vinduer når hunden er lukket ud/ind og udluftningen er overstået). Findes der ​noget hardware med en app der kan hjælpe mig? 

Når vi så en dag vinder millionen, bryder vi gulve op i hele huset og etablerer moderne gulvvarme med shunts efter alle forskrifter i hele huset.

Beklager den lange monolog, men du valgte jo selv at læse den til enden :)

Venligst
Henrik











Hej LDS'ere Jeg fik i dag installeret en... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Søren O skrev den 29-11-2024 12:40:02

Du skal sørge for at begrænse gennemstrømningen i diner radiatorer. I første omgang synes jeg du skal montere dine gamle returtermostater igen. Så kan du få styr på returtemperaturen. På sigt skal du have monteret nye ventiler med forindstilling så du kan begrænse gennemstrømningen. Disse ventiler monteres på enten frem- eller returløbet på radiatoren.
Den blandekreds der er på din nye unit sørger for at fremløbstemperaturen til dine radiatorer er afhængig af udetemperaturen, så du begrænser varmetabet i dit anlæg. Hvis du har for høj returtemperatur fra dine radiatorer, vil returtemperaten til fjernvarmeværket også blive højere, så derfor er det vigtigt at returtemperaturen for hver enkelt radiator er så lav som muligt.
Dine on-off styringer til radiatorventilerne er ikke det mest optimale. For at det skal virke, skal fremløbstemperaturen til radiatorerne være tilpas lav, så radiatorventilerne er åbne næsten hele tiden. I princippet skal styringen i din unit sørge for at temperaturen hele tiden er justeret efter udetemperatur, så dine radiatorer kun lukker hvis rumtemperaturen bliver for høj.

 Det lyder helt rigtigt i forhold til mine argumenter for at installere en unit. Der er noget funktionalitet indbygget i styringen (ECL Comfort 310) som overflødiggør TADO, så de er nu afmonteret, så jeg kan få justeret anlæget ordentligt ind i det tekniske format det nu engang er designet med (så snart mit varmeanlæg er tæt igen). Når det kører så optimalt som muligt, må jeg se om der skal gøres yderligere ved installationerne.

Selve brugerfladen på uniten er dog ikke særlig fed i forhold til TADOs app og det ved jeg ikke helt om der er noget at gøre ved. Det virker lidt som om at Kredsløb gerne selv vil styre deres unit. Det er jeg spændt på...
Søren O skrev den 29-11-2024 12:42:58

Fabrin@
Det er direkte fjernvarme med blandekreds. Derfor kun 1 varmeveksler (til brugsvand).

 Du har et problem med direkte fjernvarme. Ved direkte fjernvarme er ikke nemt for ikke at sige umuligt at opdage en utæthed før det er for sent, af den simple grund at fjernvarmen jo bare lader vandet strømme gennem systemet. De par liter, der strømmer ud af dit system, er intet i forhold til mængden i hele systemet. Desuden kan det være sværere at styre frem- og returtemperaturerne. Det kan man med en varmeveksler.

Man kan kun begræns skaden ved at lukke for fjernvarmen. Det medfører så to ting: Ingen varme og intet varmt vand. Det var sikkert til at leve med i et par dage. Men en utæthed i gulvet tager længere tid at reparere. Gulvet skal tages op, fejlen findes og repareres. Desuden bør skadeservice stille affugter op, så området kan blive udtørret. Derefter skal gulvet retableres. 

Selve brugerfladen på uniten er dog ikke særlig fed i forhold til TADOs app og det ved jeg ikke helt om der er noget at gøre ved. Det virker lidt som om at Kredsløb gerne selv vil styre deres unit. Det er jeg spændt på...
Der er ikke så meget at stille på unitten, at der skal stilles i tide og utide. I øvrigt skal en sådan unit i dag være forsynet med udetemperatur kompensering. Det er et lovkrav.

fase
Lige præcis. Uniten kan dog lukke for tilgangen til varmen. Vi har stadig varmt brugsvand. Jeg havde en forventning om at Kredsløb kunne se en differens mellem frem og retur vandmængde. Der sidder kun vandmængdemåler på enten frem eller retur...

Med tiden vil jeg sætte shunts op til gulvvarme med en veksler mellem fjernvarme og mit eget system...


Hvordan ser tilslutningerne ud til gulvvarmen - er de synlige? I mange ældre anlæg er gulvvarmen tilsluttet tilgangsrørene til en radiator. Der vil det normalt være ret enkelt at frakoble gulvvarmekredsen og proppe af - så i kan få varme på igen.

Søren O
Frem og retur er trukket op. Det ser ud som om det ene læk er lidt uden for gulvarmekredsen. Der kommer en vvs og fugtekspert mandag... vi er taget i sommerhus for at slippe lidt ud :)

Tak for dialogen og fortsat rigtig god weekend ;)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis