Kan man sætte træpaneler fast på stålskelet?

Jeg er ved at genetablere en kælder, der nu er tør igen efter en vandskade. Den er helt rå nu, men tidligere stod den med forsatsvægge på træskelet (med isolering og dampspærre), og yderst var den beklædt med gamle træpaneler fra halvfemserne (tynde finerlignende plader på 4-5 mm. Det virkede fint i denne kælder, hvorfor jeg gerne vil lave samme konstruktion igen - men gerne med metalskelet for at få så lidt træ i kælderen som muligt. Jeg kan se, at det er normalt at sætte gipsplader op på metalskelet, men jeg vil gerne genbruge træpanelerne. Kan man sætte dem op på metalskelettet, eller dur det ikke? Hvis man kan, hvad er så en god metode, og hvilke skruer giver mening?
Jeg er ved at genetablere en kælder, der nu er tør... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg prøvede at tage et billede, men der falder en skygge på, så det yder ikke rigtigt malingen retfærdighed. Kan prøve igen i morgen, men:

TL;DR
Jeg tror ikke nødvendigvis du får glæde af kalkmaling med de kælder planer du har.

Vores mission var at undgå afskallet maling og puds og at ydermuren fik lov at ånde - i hvert fald under jordhøjde hvor vi har en del fugt. Så fugten skal væk fra muren, ud i luften hvor vi kan lufte den ud.

Hvis dine vægge er knastørre så er der ingen grund til at tænke i de baner.

Men her er den lange historie:

Først skulle den gamle maling af før vi kunne kalke. Vi måtte også banke løs puds af og pudse op med kalkmørtel. Mest bøvlet var at få den gamle maling af.

Vi har malet alt over jordhøjde med en kompositionsmaling fra Flügger (Archaia) og de synlige steder under jordhøjde med kalkmaling. Jeg gad ikke male bag ved skabene ;-)

Så der er en vandret overgang mellem de to malinger og jeg kan ikke se hvor den er i dag. Det er nok mere held end forstand og hvis jeg havde en helt bar mur havde jeg brugt kalkmaling over det hele. Det er nok den største ulempe ved den at man ikke kan male med den oven på anden maling.

Der hvor jeg alligevel har satset og malet med kalkmaling på eksisterende maling smitter det af. På den rå mur gør det ikke. Så rens godt af hvis det er.

De kloge siger at man forsegler det med kalkvandet så det bliver mere robust.

Hvis jeg tager en våd klud og vasker væggen ryger det måske af. Aner det ikke og jeg har ikke tænkt mig at prøve.

Men fidusen er at når du først har kalket så stryger du bare et nyt lag på hvis det trænger.

Når overfladen er våd er malingen næsten transparent. Det er også derfor at når man maler anden gang tænker man “yikes! Nu røg første lag af!”

Jeg vil sige at den “dækkende” fra https://www.nordisknhl.dk/ nok kræver 3 lag. Måske havde det været nok med 2, men vi havde en meget uens farve på selve muren. 

Men selve overfladen er rigtig flot og lækker. Tænk gamle, hvide landsbykirker. Og jeg synes ikke den smitter af, selv om jeg ikke tror den er lige så robust som moderne maling. I gamle dage kalkede man jo udendørs hvert år. Tænker at der indendørs er mindre slid.

Om man ligefrem kan lime noget fast på den? Det tvivler jeg på - jeg har slet ikke lyst til at prøve, men igen: min mission har været at skabe ventilation og åndbarhed. Ikke lukke muren inde. 
Takker. Jeg læser og læser og er nu gået væk fra planen om genetablering med træpaneler. Planen er nu silikatmaling og så sætte en masse Rockfon-akustikplader op på væggene, så det lydmæssigt bliver et fint rum trods bare betonvægge. Så er der ikke noget, der kan gå galt i længden, og al fugt kan ventileres ud.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger. 
Få 25% rabat med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også