Ratz skrev den 17-11-2024 20:28:24
Måske vi burde bede svenskerene om at lave Barsebäck II - med 2 GW kapacitet - så kan vi altid købe strømmen af dem, uden vi behøver vindmøller og solceller.
Hvad mon prisen pr kWh er på et nyopført værk?
Hinkley Point C, som endnu ikke er færdiggjort regnes med en pris på 96£/MWh. Det er ikke billigt.
Danmarks størrelse duer ikke til så store kraftværker. Glæder mig til at se hvad de mindre værker kommer til at koste
Nu er Danmark ikke den rette til at bede Sverige om at bygge et nyt Barsebäck. Faktisk var det Danmark, der bad svenskerne om at bygge det nu lukkede, da vi gerne villa have billig og stabil strøm til København og omegn.
Well, skulle svenskerne få den fremragende ide at bygge et nyt Barsebäck, så ville jeg klappe i mine store hænder af glæde. Og ikke kun 2 GW, hvorfor ikke 2 x 1,6 GW. Det svarer til 2 reaktorer som Finlands Olkiluoto 3.
Det vil ikke være noget problem at lave reaktorer at den størrelse i Sydsverige. Hovedparten af det svenske forbrug ligger i Sydsverige, og et par store kraftværker vil stabiliserer elnettet gevaldigt. Et par store kabler over Sundet til Sjælland, og så var DK med på vognen.
Skulle mine vådeste drømme gå i opfyldelse, så bygges der to eller tre kæmpe reaktorer på Ringhals grunden. Igen skal der lægges nogle voldsomme kabler til DK, så vi kan komme med.
Hvorfor ikke bygge atomkraft i DK? Fordi vi ikke har en administration mm der kan godkende det og sagsbehandle sådant. Det vil tage mange år at opbygge. Sverige har det allerede.
Hvad skal vi så med al den strøm? En stor del af den grønne omstilling går ud på, at vi skal elektrificeres mest muligt. Lige nu kommer 20% af vort energiforbrug fra el. Halvdelen af ellen kommer fra vedvarende energi, resten kommer andre steder fra. 80% af vores energiforbrug kommer fra afbrænding af et eller andet, primært fossilt brændsel, så der er et kæmpe potentiale til at bruge el i stedet for diverse fossile brændsler.
Havde vi i Danmark ikke haft den -efter min opfattelse- tåbelige modstand mod kernekraft, så skulle vi, da tyskerne lukkede deres kernekraftværker, have opført mindst et meget stort værk i Sønderjylland, så vi kunne tjene kassen på at eksportere strøm sydover. Det ville også spare verden for kolossale mængder CO2, hvilket vi jo meget gerne vil. Om ikke andet, så at kunne bryste os af.
Chr.