Finde nedgravede elkabler i jorden

Da mit hus blev bygget blev der lagt nogle tomrør ned, så der er adgang fra teknikrummet og ud af huset til skel.

Nu har jeg brug for et af tomrørene, men jeg kan ikke finde det i jorden. De bør ligge sammen med de elkabler, der kommer ind i huset.
Jeg kan godt putte et kabel ca 8 meter ind i røret, så der på den måde kan komme noget metal ind i røret, hvis det kan hjælpe.
Er der mon en, der kender en eller anden smart måde at finde kablerne -og dermed tomrørene.
Kan en metaldetektor evt være til hjælp?

Alle indspark er velkomne.

Chr

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv om en installatør i nærheden har udstyr til at finde rør med en radiosonde i røret. Du kan også spørge et kloakfirma om de har rørsøgeudstyr. Det foregår også med en radiosonde, der spores oven på jorden.

fase
Slamsugere har en føler de kan sætte på spuleslangen, og så lokalisere den med en søger.
Ved ikke om den kan gå i dine rør (der behøves jo ikke at sætte vand på)

Ligger de sammen med elkablet, kan du nok finde retningen ud fra "gravstenen" ellers findes der også søgere til nedgravede elkabler...

Vi prøver igen, i morgen --
Det skader jo ikke med sved på panden. Du kan grave ned uden for huset og se hvilken retning de tager der. Så kan du måle 7-8 m i den retning. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Skal man finde personer i et sneskred bruge man pinde.
Hvad med et jernspyd og en mukkert? Eller måske har du for mange sten deromkring i jorden?

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
ev elmand skrev den 13-11-2024 23:45:35

Det skader jo ikke med sved på panden. Du kan grave ned uden for huset og se hvilken retning de tager der. Så kan du måle 7-8 m i den retning. 

 Den metode kan drille. Vores elkabler går - til alles overraskelse (brolægger, elektriker og senest fiberselskabet) først ud fra huset, slår et 90° sving. Går 2-3 meter før det slår et U for at ramme målerskabet ved vejen. Der er ellers 2.5m fra elmåler ved hus til elskabet ved vej i lige linje. 


Heldigvis er det godt afdækket med dækplast, for LER infoen var også forkert. Kan selvfølgelig være jeg er uheldig 
Annonce

1000 tak for forslagene.
Da jeg for 12 år siden byggede huset (som bygherrer) specificerede jeg, at der skulle lægges tømrør i jorden ud af huset (0g op på loftet også) så der kunne komme kabler ind og ud af huset uden at bore i væg og sokkel.
Det var specificeret, at rørene skulle ligge direkte fra teknikrum til skel. Derfor regnede jeg også med, at de gik vinkelret ud  ca fra, hvor de går ned i gulvet.
Det var derfor også stedet, hvor jeg begyndte at grave ned, men en meter på hver side og 90 cm ned gav intet resultat....
Tvivlen kom over mig, var rørene kun ført ud under sokkel, og ikke til skel?
Mit hus står på et Sundolit (ikke særlig dybt ned) fundament, så jeg er ikke vild med at grave helt tæt på.
Jeg har lånt en spiral-lignende dims (ligesom dem man renser kloakrør med). Den kunne jeg få 9 meter ind i rørene, så de burde være ude af huset.
Med en tommestok, hvor spidsen var rundet ved at pakket ind i tape, kunne jeg mærke, at røret gik vinkelret på den retning jeg mente det skulle være i.... Det ville passe med at røret var ført ud til hjørnet af huset, hvor elmåleren sidder, og ud derfra.
Her kom min erkendelse af at kærligheden til en Lysbro med kort udlæg ikke er så stor, så jeg fik fat i en gravemaskine med fører. Han er en erfaren mand i den slagt, og han mente, at jeg havde ret. 
Skovlen i jorden og i gang med at grave. Her fandt vi også et flot rødt rør som tomrøret indenfor, men da vi snittede det op var der kabler indeni. Hovedledningen til elmåleren. Nå.
Videre hen og til sidst fandt vi det søgte.  30 cm fra, hvor jeg havde opgivet at grave videre. Havde jeg  fortsat en time mere, så havde jeg fundet det. 
Skidt med det, røret kom frem og har fået trukket kablerne fra huset til garagen (da garagen blev bygget fik jeg selvfølgelig lagt et tomrør derfra og hen til huset), så nu kan der komme ladeboks op til den nyindkøbte elbil, og samtidig er der trukket kabel til at få 3 faser 13 amp med jord i garagen. 
Jo, jeg er en glad mand nu.

Chr.


 

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Du husker så, at gruppen til elbilens oplader skal være et trin over ladestrømmen. 16A ladestrøm sikres med 20A. Gerne et kombirelæ. Det ved din strømfordeler alt om. 

fase
Hvorfor nøjes med 13 A ??? Normalt bruges der 16 A som bæør forsikres med en 20 A gruppe
mfrost skrev den 15-11-2024 14:56:39

Hvorfor nøjes med 13 A ??? Normalt bruges der 16 A som bør forsikres med en 20 A gruppe

Du har ret. Jeg ville også afsætte en 16A gruppe til garagen og en særskilt 16A gruppe sikret med et 20 A kombirelæ til elbilen. 


fase
Tak for indspark.
Ladekablet til elbilen må kun benyttes til at lad elbilen med. Jo, jeg kan da godt snitte og klippe lidt og lave et udtag til almindelig brug, men det må man ikke.
Derfor er der trukket to kabler. Et ret voldsomt, som kan tage 22 kW til elbilen -selvom huset er forsikret til kun 25, og derfor ikke kan leverer så meget. Dette kabel har en 20A kombirelæ.
Det andet kabel er 5 x 2,5MM2, og det har fået en 3 x 16 A sikring i tavlen, og så kommer der et 3 x 13 i garagen, så det er den i garagen der slår først, ​og dermed skal jeg ikke ind i huset og resette.

Jeg er i øvrigt overrasket over, at bilen bruger 3 x ​230V og ikke 400V til at lade. Det ville vel alt andet lige give en mindre belastning på kablerne ​(færre amps) og mindre tab i kablet.
Er der nogen, der kan komme med en god forklaring på dette??

Chr.


Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis