Overvejelser omkring fundament

Jeg står over for at påbegynde et byggeri af et sommerhus på 125m2 i let konstruktion dvs træ og tagpap. Problemet er, at den geotekniske rapport (der er lavet 2 boringer) viser, at der er gytje fra ca 3 meter og nedefter. Efter 11 meter er der fortsat ikke fast bund. På toppen har jeg så ca. 3 meter sand (inden jeg støder på gytjen). Problematikken er drøftet med flere ingeniører. Pilotering og borede pæle er udelukket da omkostningerne herved eksploderer. Man kan lave en forstærket konstruktion med ekstra armering, som vil være rimelig hensigtsmæssig og holdbar - men så melder et nyt problem sig:

Der findes høj grundvandsstand (op til 20 cm når det er værst) og dræningsforholdene er virkelig dårlige. Derfor er det stor risiko for oversvømmelse. Konsekvensen er, at jeg nok må påregne at hæve huset med ca 40 cm for at minimere risikoen for fremtidige skader.

Tilbage til løsningen med det forstærkede fundament betyder det, at jeg må finde en løsning  som er lastneutral og dermed undgå sætninger. Dette kan ske med flamingo eller leca - men hvis vand på et tidspunkt skulle trænge ind i dette, kommer der en markant opdrift der potentielt vil kunne omdanne mit hus til en færge. Jeg ved godt at man kan lave nogle (meget dyre) tiltag med forankring af dækket men det er nok næppe løsningen.

For at løse problematikken er jeg gået tilbage til overvejelser omkring et gammeldags punktfundament, hvor man graver en rende hele vejen rundt og bygger op med beton og lecablokke med ventilationsriste, så man får lukket af for skadedyr. Således vil der være luft under huset som enkelt ville kunne hæves med 40 cm. Det er vel også nogenlunde den filosofi som de meget bæredygtige skruefundamentsleverandører benytter sig af. Den vej tænker jeg dog ikke at gå.

Det kunne være særdeles interessant at høre Jeres kommentarer, erfaringer, råd og overvejelser herom. 



Jeg står over for at påbegynde et byggeri af et... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg tænker man er ude i at udføre et plade fundament under jordniveau som kan tage lasten af bygningen mod den bløde bund og trykket nedefra ift. Grundvandet, udføres foreksempel 300- 500 mm under terræn med fald på betonplade. Oven på pladerne medarmeres der til beton plinte/piller som udstøbes over terræn 500-800 mm.
På pladefundamentet udføres der et drænlag af skærver. 

Jeg tænker at det lyder som en rigtig god løsning. Men ulempen er nok også at den ikke ligefrem er billig - og hvis jeg ikke tog hensyn til dette aspekt ville jeg vælge at få hele projektet piloteret.
Jeg vedlægger lige et billede af soklen på den gamle sommerhus. Dette var ca 60m2 og bygget med punktfundament men med en rand af fundablokke. Disse var anlagt i det øverste lag og resten var blot cement (uarmeret) ned til 120 cm.På midten var der 6 armerede betonpiller. Huset havde stod på denne plads i 50 år uden sætningsrevner.

Ville der være mulighed for at lave en lignende løsning med lecablokke i stedet for cement og fylde rammen ud med lecanødder - og oven på det støbe et dæk? Alt andet lige ville vægten skønnes at være begrænset og mig bekendt er opdriften ved lecanødder mindre en flamingo - så skulle der komme grundvand ind i systemet ville nok ikke gøre helt den samme skade. Dette var bare en ide!

Alternativt vil jeg overveje samme løsning som på billedet - altså et punktfundament med strøer - og dermed undgå at omkostningerne til det fundament bare eksploderer.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis