Luft til vand - gulvarme - 1 koldt rum

Jeg har en udfordring  

Har læst flere af EV Elmand's tråde og jeg håber han eller andre måske kan hjælpe mig?

Jeg har et sommerhus med luft til vand gulvvarme.

Det blev installeret i 2022 og desværre af én der skulle google sig til hvordan han satte Kronoterm systemet op. Det var en del af en entreprise, så vi havde ikke valgt anlæg eller person selv.

Anlægget er super, økonomien i sommerhuset er fantastisk og indeklimaet. Så kommer det store MEN... jeg har aldrig lykkedes med at få varme i badeværelset og det er jo der man helst vil have gulvvarme. Jeg tænker vinter 24/25 kunne være den vinter hvor der var komfort på badeværelset  

Jeg har luftet ud, jeg har prøvet det med ventiler og hætten løfter sig til badeværelse delen, der er tryk nok på... så jeg tænker det er LUFT!

Jeg tænker der ingen vej er tilbage med at få blæst luften ud andet end med at sætte haveslangen til. Men hvor gør jeg det? Gør jeg det på de studser der er på selve shunten (helt ude til venstre under udluftningsventil) eller skal jeg skrue kabler af på shunten, hvor jeg ved det pex rør fører til badeværelse?

Ville ønske der var en mere nem måde at gøre det på eller prøve noget andet af før hvor jeg ikke skal afmontere for meget. Også lidt bange for om jeg så kan lave yderligere ulykker og miste varme andre steder.

Håber nogen kan hjælpe. Har vedhæftet billeder og er også irriteret over hvor grimt det er monteret, når det var en prof der gjorde det. Synes ikke det er så nemt tilgængeligt, eller er det bare mig?




19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville starte med at forsøge at få flow til badeværelset ved at åbne helt op for reguleringen af den kreds du ikke kan få varme i. Det gøres ved at fjerne telestaten, og justere maks åbning med en unbraconøgle (husk at tælle hvor mange omgange du drejer).
Kommer der varme i kredsen er det en fejljustering og ikke luft.

Selvbygger med stort S. 
Svar til Superdiy: Tak for hurtigt svar, jeg har faktisk fjernet hætten / telestaten. Ventilen er helt fint og kører op og ned. Jeg bliver i tvivl når du siger maks åbning... når jeg fjerner telestaten, så bliver der vel automatisk åbning? overser jeg noget?
Hvor varmt er det i badeværelset? Og hvor varmt vil du gerne have det?

Jeg kan se at sløjfetemperaturen er 32 grader, det sætter en grænse for hvor varmt det kan blive. Ved den temperatur ville min gulvvarme have problemer med at komme over 23 grader i rummet.

Svar til Superdiy: Jeg har fjernet telestaten helt og motioneret ventilen. Den sad ikke fast. Jeg har også prøvet at løsne ventilen og der kom vand ud. Kan ikke se hvor jeg kan regulere med umbracco nøgle?
Svar til GodeVen... der er ingen tvivl, der kommer ingen varmt vand overhovedet ud til badeværelset. Der er 17-18 grader derude og alle andre rum kommer snildt op på 22-23 grader.... jeg kører stue på 21.5 og det er rigeligt varmt for mig. Så det er ikke et spørgsmål om jeg generelt synes huset er for koldt = det er 1 rum der er problemet. 
Annonce
Buster Christensen skrev den 01-10-2024 12:19:13

Svar til Superdiy: Jeg har fjernet telestaten helt og motioneret ventilen. Den sad ikke fast. Jeg har også prøvet at løsne ventilen og der kom vand ud. Kan ikke se hvor jeg kan regulere med umbracco nøgle?

Flowene i de enkelte kredse er begrænset selvom du tager telestaten af, for at sikre der kommer nogenlunde samme flow til alle afgreninger. Hvis længden på slangen til badeværelset er meget kort vil den være næsten helt begrænset/lukket.

Jeg kender ikke indreguleringsprincippet på en altech maifold, hvis den ikke kan justeres med en unbraco står metoden i manualen. 


Selvbygger med stort S. 
Ved ikke om det kan bruges til noget 
Link Manual til fordeler
Det er svært at se hvordan flowregulering sker af de enkelte kredse, men der må kunne drejes på noget ved ventiltoppen, som bestemmer hvor meget den enkelte kreds kan åbnes.

Hvis nu kredsen til badeværelse er skruet helt ned / lukket for flow, så er det jo årsagen.

De skriver, at det er et intelligent system, hvor alle kredse kan være skruet op på max flow, og så finder styringen selv ud af det.
Så måske er dine kredse fuldt åbne, men det var måske værd at tjekke om det nu også er tilfældet.
Som forsøg kan du prøve at skrue langt ned i alle rum og op på badet. Hvis det har stået sådan i mindst 6 timer, hvor pumpen kun skal trække en kreds, kan du få en ide om det er balancering eller noget andet. Med kun en kreds er der også større chance for at pumpen kan trykke luft ud fra kredsen. Du skal ikke regne med at rummet bliver varmt på den tid, men du vil kunne mærke ​at gulvet ikke føles ​så koldt mere.
Tak for input. Vedrørende GodeVen's forslag, så har jeg prøvet det med lukke for alle andre kredse end netop det til badeværelset... netop for at prøve at lede alt hen på den kreds og lægge pres på den kreds.

Djaydjay: jeg må lige nærlæse manual og det med hvordan man manuelt kan styre kredsen. Kan stadig ikke helt se hvordan, men må prøves af. Jeg er nået der hvor jeg møg irriteret :- ) men har også levet med det for længe.

Superdiy: tak for at sende mig i ​den retning, så skal ​lige nærlæse manual som Djaydjay anbefaler :-) 

Kom der varme på badeværelset ?


Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis