Permanent dykpumpe mod skybrud

Hej gode forum folk,

Vi oplever ligesom mange andre tiltagende regnmængder dette efterår. Vi bor i et ca. 100 år gammelt hus med kælder, hvor vi 4 aug. har oplevet at vandet stod op i afløbene i badeværelse og bryggers i kælderen, hvilket var en 50-års hændelse det samme skete juli 2011 (100 års hændelse).
Derfor har vi besluttet at forebygge ved at sætte en permanent installerede Kärcher dykpumpe op i bryggers som kan starte af sig selv hvis der kommer vand i kælderen, når vi ikke er hjemme. Dette for at vandet ikke skal nå op i den 15 cm højereliggende del af kælderen, hvor det kan forvolde meget skade på indbo.
Vi har nu planer om at at bore et hul i husmuren til en slange som skal bortlede vandet. Er der mon nogen som har erfaringer med at lave tilsvarende løsning?
Jeg tænker på hvordan har man lavet det, er slangen monteret i et rør, laver man en dublet løsning med 2 dykpumper for at sikre hvis den ene ikke starter, så gør den anden nok. Hvad hvis strømen går, har I så en back-up powerstation? Er det en god idé? Gode råd modtages med kyshånd :)

mvh Tine-Pingvin


11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til.
Hvis det er fordi vandet står op af kloakrør/gulvafløb er den eneste læsning der batter en højvandslukke i røret uden ved vejen.
Når først vandet er kommet ind, så er skaden jo sket...

Men det kan selvfølgelig være en god ide at have en pumpe hvis uheldet er ude, men det hjælper jo ikke at pumpe vandet ud, hvis det kommer lige så hurtigt ind igen.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tak 😊
Da der er 15 cm forskel på nederste del og øverste del gør det en stor forskel for os hvis vi kan nå at stoppe ulykken. Vi har også overvejet et højtvandslukke men kloakmesteren kom aldrig tilbage, og er det ikke meget dyrt? 🧐
Vi har permanent pumpe løsning i kælderen pga. Højt grundvand. 

Jeg har ikke kunne finde nogen god færdig løsning mht. Backup strøm. Så jeg har lavet et setup med 2 pumper og batteri/inverter som backup strøm.
Jeg har et 240ah batteri og en victron multiplus 1600va, som har indbygget lader til at vedligeholde batteriet. 



"Det er kun et spørgsmål om at finde en hammer der er stor nok"
En højvandslukke koster en 6-7000 og så skal den installeres, så den er ikke billig.
Men set i forhold til hvad en vandskade koster, både i penge, men også i tid, tror jeg hurtigt den tjener sig ind.

Jeg har også en pumpebrønd til overflade/grundvand, men det er jo en forudsætning at den brønden er dybere end gulvet i kælderen. Jeg fik den lavet i forbindelse med dræning omkring vores hus, så pumpen selv pumper over i den separerede kloak.
Jeg har ikke lavet nogen back-up, Er der ikke er nogen strøm, er vand i kælderen det mindste af mine problemer, for så er der heller ingen varme, eller madlavning    

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Spændende 😊
Er der så 2 slanger ud i haven eller bruger du samme slange til begge pumper?
Har du oplevet det i action, altså at det har virket efter hensigten? 
Annonce
I vores kommune har vi separeret overfladevand og "grå" kloak vand i 2 forskellige rør. Men desværre ligger de offentlige kloakrør rimeligt højt, så vores kælder ligger under rørene (eller i næsten samme højde), hvilket betyder at vandet skal pumpes ud.
Så da vi fik drænet rundt om huset blev der gravet en brønd der vel er ca 2 meter dybere end kældergulvet. Drænslanger rundt om huset er så ledt ind i brønden og det samme er nedløb fra taget.
I brønden hænger en dykpumpe der løfter vandet over i den offentlige kloak, når der er tilstrækkeligt med vand i brønden.

Det hele var en kæmpe omgang at få lavet, for det kræver autoriseret kloakmester og brug at store maskiner der smadrer hele haven omkring huset. Men efter vi har fået det lavet har vi kun en gang haft vand i kælderen, og det var fordi pumpen stod af... Så nu har jeg en reservepumpe liggende i skuret hvis/når det sker igen.
For Murphys lov siger at pumpen altid står af en fredag aften og så kan man først få en ny pumpe om mandagen   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Det kan altså gøres uden det behøves at koste spidsen af en jet-jager..

https://www.lavprisvvs.dk/aco-junior-gulvafloeb-med-hoejtvandslukke-110-mm-1000028314
PinkHenrik skrev den 29-09-2024 19:31:38

Jeg har ikke lavet nogen back-up, Er der ikke er nogen strøm, er vand i kælderen det mindste af mine problemer, for så er der heller ingen varme, eller madlavning    

Hvis man har indbo/lager i kælderen kan en vandskade være væsentlig dyrere end to nætter på hotel og mad ude i byen.


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
PinkHenrik skrev den 29-09-2024 20:04:47

For Murphys lov siger at pumpen altid står af en fredag aften og så kan man først få en ny pumpe om mandagen   

Den Murphy jeg kender siger at pumpen står af på et hvilket som helst tidspunkt hvor du er mindst 48 timer væk🤣

Hvorfor er begge pumper ikke tilsluttet permanent i parallel?


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
JohnLarsen skrev den 29-09-2024 23:15:45

PinkHenrik skrev den 29-09-2024 19:31:38

Jeg har ikke lavet nogen back-up, Er der ikke er nogen strøm, er vand i kælderen det mindste af mine problemer, for så er der heller ingen varme, eller madlavning    

Hvis man har indbo/lager i kælderen kan en vandskade være væsentlig dyrere end to nætter på hotel og mad ude i byen.

I de snart 60 år jeg har været i live har jeg aldrig oplevet strømmen være væk mere end nogle timer, så back-up er efter min mening at skyde gråspurve med kanoner. Så hellere back-up til komfuret (sagt af et madøre) 
 

Skulle Putin sætte tropper ind, og sabotere elforsyningen, så gætter jeg på at hotellet (eller resten af DK) heller ikke har strøm    


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis